Længe leve mandelivet

Mænd lever kortere tid end kvinder, ligesom livsstilssygdomme hyppigere rammer mænd. Og i venteværelset hos den praktiserende læge er det ikke mændene, som optager pladsen. De går sjældent til læge, og når de gør, så er det ofte alt for sent i et sygdomsforløb. Men mænd kan sagtens motiveres til at droppe cigaretterne, dyrke motion og gå til læge i tide. Ofte er det et fællesskab med andre mænd, som gør hele forskellen.

Hovedretten er hamburgerryg med grøntsager, og til dessert er der svesketrifli. Sådan lyder menuen en helt almindelig mandag aften i Skalborg Mandeklub i det nordjyske. Her mødes mænd til mad, snak og hygge omkring bordet. Altså når de ikke lige er i værkstedet, passer klubbens to kolonihaver, spiller petanque, har snøret vandrestøvlerne eller er taget på fisketur.

Skalborg Mandeklub blev etableret for seks år siden under mottoet: ”Ingen kan alt, men alle kan noget,” og appellerer til mænd i alle aldre; her kommer både dem i midten af 30´erne og mænd, som har rundet de 80 år. En af initiativtagerne er 76-årige Poul Christensen, som har levet med kræft i otte år. Han kommer i Skalborg Mandeklub næsten hver dag og siger helt uden tøven:

– Jeg tror ikke, jeg ville have været i live i dag, hvis det ikke var for mandeklubben. Ganske enkelt. Det handler om at holde sig aktiv og ikke sidde og falde hen i en lænestol. Det betyder rigtig meget at have et sted, hvor der sker en masse, og hvor jeg kan holde mig i gang. Og så er det nemmere at snakke sammen, når vi laver noget samtidig. Jeg fortæller åbent om min sygdom og prøver at opmuntre andre, som også er ramt, siger Poul Christensen.

Meningsfulde fællesskaber

Skalborg Mandeklub er etableret under konceptet ”Mænds Mødesteder,” som er udviklet og igangsat af Forum for Mænds Sundhed, og mandeklubben gør lige præcis dét, der er meningen: At få mænd til at mødes i meningsfulde fællesskaber. For netop fællesskab og kontakten med andre er det stærkeste værn mod sygdom, både den psykiske og den fysiske. Og der er i dén grad brug for mandefællesskaber, fortæller Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed og forskningsleder på Rigshospitalet.

– Dobbelt så mange mænd som kvinder dør inden pensionsalderen. Mænd dør ganske enkelt alt for tidligt og mister gode leveår. Det er en bekymrende og sørgelig tendens, som sundhedsvæsenet ikke har formået at dæmme op for. Og jeg ser desværre nogle uddannelsesmæssige og geografiske skel, som yderligere cementerer den udvikling.

– Min bekymring går især på den store gruppe ufaglærte mænd, som bor i yderområderne. De lever et singleliv, får ikke børn og har svært ved at etablere nære relationer. Det er alt sammen faktorer, som går ud over deres sundhed, fordi de ikke har nogen tæt på til at skubbe på, så de kommer til at læge i tide, holder op med at ryge eller får noget ordentlig at spise, siger Svend Aage Madsen.

Omkring hver fjerde danske mand tilhører gruppen af ufaglærte, barnløse mænd, som lever alene og dermed er sårbar på alle parametre, siger Svend Aage Madsen.

– Det er mænd, som halter bagefter, både når det gælder deres egen sundhed, uddannelse, nære relationer og fællesskab med andre. Det er i sig selv en beskyttende faktor at være i et parforhold og en mand, som har en partner, lever syv år længere end en singlemand. Tidligere så vi i højere grad, at arbejdspladsen – ikke mindst for de ufaglærte mænd – dannede en social ramme for sine ansatte. Sådan er det ikke nødvendigvis længere.

– De mænd, som har stiftet familie, bliver typisk ikke hængende til en fyraftensøl, og hvis de laver noget socialt efter arbejdstid med kollegerne, så er det som oftest med ligesindede kolleger, som også har etableret sig familiemæssigt. Og så er den barnløse mand hægtet af, siger Svend Aage Madsen.

Han fremhæver desuden, at mange traditionelle mandejobs, for eksempel som langturschauffør, indebærer meget alenetid uden kolleger, ligesom også mange i byggebranchen har korte og midlertidige ansættelser uden et fasttømret kollegialt fællesskab.

Skulder ved skulder

I Skalborg Mandeklub er der fælles madlavning, fælles spisning, grill aftener, kaffe og franskbrød hver onsdag og et hav af aktiviteter. Som formand Ove Guldbrand formulerer det:

– Hos os er alt muligt. Alle aktiviteter er medlemsstyret, så vores opgave er at sætte folk sammen efter interesse. Det betyder, at hvis der er én, som samler på norske frimærker, så skal vi bare finde én mere, som også interesserer sig for det og så har vi skabt et fællesskab mellem to medlemmer. Her er ikke langt fra tanke til handling. Alle de etablerede, traditionelle klubber er der nok af, og ikke et ondt ord om dem, men vi kan noget andet, og vi skal noget andet. Omdrejningspunktet hos os er det sociale samvær.

Selvom Skalborg Mandeklub er helt sin egen, så fremhæver formanden samarbejdet med Aalborg Kommune, som blandt andet udmønter sig i et rygestopkursus med stor effekt. Foreløbig har 60 ud af 70 deltagere i rygestopkurset for længst skoddet deres sidste cigaret med hjælp fra den kommunale rygestoprådgiver. Kurset foregår under åben himmel med mødested ved Skalborg Mandeklub.

– Vi er bare os. Vi gør os ikke til noget, som vi ikke er. Og vi tilbyder hverken terapi eller medicin, men vi er her for hinanden, skulder ved skulder. Det vigtigste er, at vi kan lave en masse ting sammen, og så flyder snakken bare om stort og småt, fortæller formand Ove Guldbrand.

Og netop alle aktiviteterne er alfa og omega for Poul Christensen. Efter et langt og travlt arbejdsliv gik han på pension som 70-årig med en kræftdiagnose i bagagen. Han har altid været meget ude i naturen, fisket, gået på jagt og arbejdet i haven. Da han blev diagnosticeret med kræft i tyktarmen for otte år siden, kom sygdommen uden varsel, for han følte sig rask. Siden er der kommet en del mere til; en blodprop i benet, kræft i begge lunger og i leveren. Hudkræft, en knæoperation. I øjeblikket får Poul Christensen kemoterapi for sin lungekræft, og det virker.

– På sygehuset sagde jeg til dem, at de bare skulle sætte gang i behandlingen. Hellere i dag end i morgen. Jeg skal bare videre i livet, jeg har ikke tid til det dér. Jeg har altid været aktiv, og det skal jeg blive ved med. Min kone siger, at hun kun ser mig til spisetid, og det er nok ikke helt forkert, siger Poul Christensen.

Selvom han har sin kone og deres to voksne børn, så er fællesskabet i mandeklubben helt afgørende for ham.

– Herovre er jeg hele tiden i gang. Det er rigtig godt for mig. Jeg fortsætter med at komme her hver dag, til jeg ikke kan tygge smør mere, siger Poul Christensen med smil i stemmen.

Højere dødelighed hos mænd

Men der er ikke meget at grine af, når det kommer til de statistikker, som afspejler mænds sundhedstilstand. Mænd har langt højere dødelighed end kvinder, både når det handler om kræft, diabetes og Covid-19. Især sidstnævnte er markant; dobbelt så mange mænd som kvinder er døde med Covid-19. Tallene vidner om en klar tendens i vores sundhedsvæsen, siger forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen:

– Langt overvejende så handles der slet ikke på de tal. Statistikkerne er blot en konstatering, noget som påpeges, men som ingen handler på. Det vidner om, at det ikke bliver taget alvorligt. Det er påfaldende, at der ikke er mere interesse for at dykke ned i tallene og handle på en helt åbenbar skævvridning mellem kønnene. Når vi kigger på de øvrige nordiske lande, som vi plejer at sammenligne os med, så ligger Danmark i bund, når det kommer til mænds sundhed eller mangel på samme.

Hvad skal der til at for ændre den tendens?

 – Vi skal have et langt mere udfarende sundhedsvæsen. Det vil for eksempel have en kæmpestor betydning, hvis den praktiserende læge helt automatisk indkalder mænd, som er fyldt 55 år, til et årligt helbredstjek. Al erfaring viser, at mænd kommer, når de bliver bedt om det. Med et helbredstjek vil mange lidelser blive opdaget tidligt. Det vil have stor værdi for den enkelte mand og hans chancer for at overleve, men der er også god samfundsøkonomi i den model. I dag koster mænd over 50 år det danske sundhedsvæsen omkring 20 pct. mere, end kvinder koster. Den udgift kan forholdsvis enkelt bringes langt ned.

Mange vil sige, at det må være den enkelte mands eget ansvar at komme til læge. Hvad mener du?

 – Jeg synes det vigtigste må være at gøre dét, der giver mest mening, og som har en reel effekt. Hvorfor være moralsk på andres vegne og bruge krudt på at tale om, at mænd skal tage sig sammen? Vi ved, at det virker med en indkaldelse, så er det da oplagt at gøre det. Vores sundhedsvæsen er sat i verden for at hjælpe alle borgere, også de mænd, som skal hjælpes lidt på vej, siger Svend Aage Madsen.

Svend Aage Madsen har gennem de seneste 14 år været hovedunderviser på et ugelangt kursus for praktiserende læger med fokus på mandlige patienter. Foreløbig har flere hundrede læger deltaget i kurset for at blive klogere på, hvordan man med størst effekt kommunikerer med mænd om sundhed og sygdom.