Lav fødselsvægt giver livslang risiko for at udvikle alvorlig type 2-diabetes

Af: Jette Warrer Knudsen

Foto: Privat, Shutterstock

Ny dansk forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem lav fødselsvægt og en livslang risiko for at udvikle kompliceret type 2-diabetes. Tilmed hænger risikoen ikke sammen med hvor genetisk, man er disponeret for at få sygdommen. Fund af nye undergrupper af sygdommen skal gøre fremtidens behandling langt bedre og målrettet det enkelte menneske

At lav fødselsvægt betyder forøget risiko for at udvikle diabetes type-2 senere i livet, har forskerne vidst et stykke tid. Det nye er, at lav fødselsvægt hele livet igennem forbliver en betydelig risikofaktor for at få diabetes type-2. Og, at debut-tidspunktet sker på et tidligt tidspunkt og kan være forbundet med alvorlige komplikationer.

– Det er en risiko, som er kontinuerlig, og stopper ikke ved en vis alder, som vi godt kunne have forestillet os. Den nye viden har været dybt forbløffende, fordi sammenhængen er så stærk, forklarer lederen af DD2-studiet, Allan Vaag, professor ved Lunds Universitet og overlæge og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Han tilføjer, at det derfor er vigtigt og relevant, så hurtigt som muligt at spotte den gruppe, der har risiko for at få sygdommen pga. lav fødselsvægt.

Oprydning i rodekassen

– Den nye forskning gør os langt bedre i stand til at forstå biologien ved diabetes type-2, som hidtil har været noget af en rodekasse, siger Allan Vaag

– Der er sket en rigtig god udvikling, som vi også ser inden for de øvrige store sygdomsgrupper – f.eks. cancer. Når vi forstår sygdommens udtryk på individ plan, står vi diagnostisk meget skarpere end hidtil, understreger han.

De danske forskere er ikke de første, der har forsøgt at underinddele type 2-diabetes i undertyper med hver deres karakteristika. Forskere fra Lund og også Odense Universitetshospital har forsøgt det samme. Men spørgsmålet er ifølge Allan Vaag om de tidligere forskningsresultater har bygget på de mest relevante parametre, eller om der er andre og bedre biomarkører eller kliniske faktorer, der er mere hensigtmæssige at inddele patienter efter.

– Vi ved faktisk ikke, hvilke kliniske variabler og biomarkører, der er de vigtigste og mest betydningsfulde, når vi skal inddele folk i undergrupperne. Der kan være mange faktorer, der spiller ind, og som har større betydning. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi får lavet et meget stort forskningsprojekt, hvor vi undersøger mange flere datagrupper, når vi skal spotte og etablere undergrupper af type 2-diabetes, forklarer Allan Vaag.

Hidtil har blodsukkerniveauet været en gængs indikator, når lægen skal udrede for en eventuel diabetes type-2.

– Den nye forskning viser, at blodsukkerniveauet er et forsimplet redskab at bygge sin diagnostik på, forklarer Allan Vaag

Den nye forskning, som tidligere forskning i form af Inter99-undersøgelsen bakker op om, viser, at de personer, der blev født med en gennemsnitlig fødselsvægt på 2500 gram, havde tre gange forhøjet risiko for at have fået en nystillet diagnose med diabetes type-2 sammenlignet med personer, der var født med en fødselsvægt på 4.500 gram i gennemsnit.

– Det er en meget klar sammenhæng, som er mindst lige så vigtig som den genetiske risikofaktor for at udvikle type 2-diabetes, understreger Allan Vaag, der meget gerne ser, at netop lav fødselsvægt kommer ind som én af de vigtigste screeningsfaktorer, lægen skal pejle efter, når en patient skal udredes for diabetes type-2.

– Vi har her at gøre med en ny undergruppe, som er forholdsvis ung, slank og ikke har en arvelig disponering for at få type 2-diabetes. Men som er i risiko for at udvikle alvorlige komplikationer, hvis de får sygdommen, forklarer Allan Vaag.

Lovende perspektiver

Allan Vaag og hans forskerteam skal i de kommende år grave flere undertyper af diabetes type-2 frem i lyset, så fremtidens forebyggelse og behandling kan løftes betydeligt. Allerede nu er der et stort forebyggelsespotentiale ved at gå efter, at så mange som muligt af de børn, der bliver født i de kommende år, kommer til verden med en vægt, der ligger over 2500 gram. Ved bedre forebyggelse af type 2-diabetes sænker man også risikoen for hjertesygdom, nyresygdom og tidlig død, viser data fra store mængder, moderne forskning.

Det overordnede mål med at underopdele type 2-diabetes og risikoen for sygdommen, er ifølge Allan Vaag, at eksperterne skal kunne lave en risikoprofil allerede tidligt i livet og på baggrund af f.eks. fødselsvægt og gener at kunne vurdere risikoen for at udvikle sygdommen og også komme tættere på alvorsgraden af sygdommens forløb.

På grund af datamaterialets meget store størrelse vil en stor del af arbejdet med at finde nye sammenhænge også blive overladt til supercomputere og AI – kunstig intelligens

Allan Vaag vurderer, at det nye behandlingspotentiale vil blive foldet helt ud til gavn for befolkningen inden for de kommende fem til ti år.

Sammenhængen mellem lav fødselsvægt og type 2-diabetes

Den har med fostrets organudvikling at gøre.

Fedtfordelingen i kroppen og omkring organerne, herunder især fedt i leveren, spiller en stor rolle.

Dårlig fosterudvikling med underernæring kan sende fostret i en form for alarmberedskab, som gør, at kroppen forsøger at spare på energien ved at fordele fedt og sukker på en energibesparende måde.

Alarmen tidligt i livet følger også personen resten af livet og har betydning for bl.a. personens tolerance overfor en vestlig livsstil med fedt- og sukkerholdig kost og for lidt motion. Denne gruppe adskiller sig fra de andreformer for type 2-diabetes.

Personer, der under fosterudviklingen har været i et dårligt fostermiljø, har forøget risiko for alvorlige komplikationer, hvis de får type 2-diabetes. Blandt andet fedtlever og NASH (Nok-alcoholic steatohepatitis/fedtleversygdom.)

Kilde: Allan Vaag.