Leddegigt og parodontitis hænger sammen

Leddegigt og parodontitis, tidligere kaldet paradentose, er betændelsessygdomme med sygdomsforløb og symptomer, der har meget til fælles.

Begge sygdomme viser sig typisk i 40-årsalderen i form af destruktion af væv og knogler i de ramte led hos personer med leddegigt og omkring tænder hos personer med parodontitis. Både leddegigt og parodontitis er til dels arvelige, men begge sygdomme kan forværres som følge af usund livsstil, især rygning er skadeligt. Ca. 40 pct. af befolkningen i 40-årsalderen udvikler parodontitis i mere eller mindre alvorlig grad. Næsten 50.000 danskere er ramt af leddegigt.

Knyttet til flere sygdomme

Ny forskning har vist, at parodontitis kan påvirke sygdomme andre steder i kroppen. Det sker ved, at betændelsesstoffer fra tandkødslommerne kommer ud i blodbanen og derfra rundt i kroppen. Parodontitis har således ikke alene konsekvenser for tænderne, men er forbundet med udviklingen af mange andre medicinske sygdomme, som f.eks. leddegigt, diabetes, hjerte-kar-sygdomme med flere.

Tandlæge, ph.d., lektor og forskningsområdeleder ved Odontologisk Institut (Tandlægeskolen) på Københavns Universitet, Christian Damgaard, har sammen med andre forskere fra Københavns Universitet og Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, netop modtaget midler fra Gigtforeningens særlige innovationspulje til et nyt studie, der har til formål at undersøge, hvorvidt behandling af parodontitis kan nedsætte risikoen for sygdomsopblussen, såkaldte flares, hos leddegigtpatienter med parodontitis.

– Vores hypotese er, at der er en væsentlig større gevinst ved at forebygge og behandle parodontitis, end ved at behandle leddegigtpatienter med sygdommen med dyr medicin. Det vil øge patientens livskvalitet, men rummer formentlig også væsentlige besparelser for vores samfund, siger Christian Damgaard.

Din sundhed sidder i munden

De nye forskningsresultater viser altså, at tænder og mundhule er uløseligt forbundet med resten af kroppen. Mundhulen kan betragtes som indgangsporten til andre organer i kroppen, og det er derfor ikke kun tænder og tandkød, som påvirkes af en utilstrækkelig mundhygiejne.

Selvom betændelse ikke nødvendigvis forårsager kroniske sygdomme, er betændelse brændstoffet, der driver udviklingen af mange sygdomme. Derfor er det vigtigt at forstå sammenhængen mellem en god daglig mundhygiejne og vores generelle helbredstilstand og trivsel og at behandle tandsygdomme på lige fod med sygdomme andre steder i kroppen.

Behandling af parodontitis skal ses som et forløb, som typisk vil strække sig over 6 til 12 måneder, og ikke som en enkeltstående behandling. Behandlingen er rettet mod at hjælpe patienten med at kunne varetage gode hjemmetandplejevaner samt at få udført en udvidet tandrensning og tandrodsrensninger. I tilfælde hvor der stadig ses fordybede tandkødslommer på 6 mm eller derover trods udvidet tandrensning, tandrodsrensninger og god mundhygiejne kan det blive nødvendigt med operation. Denne behandling kaldes for parodontalkirurgi. Samarbejdet med patienten i behandlingsforløbet er det mest centrale for en god prognose og et vellykket behandlingsresultat.

På tænderne.dk/pa kan du læse mere om symptomer, forebyggelse og behandling af parodontitis.