Servicehunde: Livsledsager med pels og poter

Hunden er menneskets bedste ven, siger man. Og det er der mange gode grunde til – også når det handler om både fysisk sygdom og mentale lidelser. Begreber som kræfthunde, terapihunde og psykiatriske servicehunde er opstået i erkendelse af, at hunden har rigtig mange egenskaber og evner, som vi mennesker kan bruge.

Valentino er en solid og robust hund med udpræget beskyttertrang over for sin ejer. Og overalt, hvor 56-årige Susen von Warburg går, følger Valentino med.

Efter et voldeligt overfald tilbage i 1999, som efterlod Susen von Warburg dybt traumatiseret og fuld af angst, har hun kæmpet for at finde fodfæste i livet og skabe sig en god hverdag.

– Jeg har været så bange, at jeg ikke engang turde gå ud og tømme postkassen. Jeg turde ikke gå ud alene, og jeg turde ikke være alene hjemme. Jeg har mange gange overvejet selvmord, fordi mit liv ikke var værd at leve, fortæller Susen von Warburg.

Med diagnosen PTSD, en posttraumatisk belastningsreaktion, i bagagen, anskaffer hun sig i årene efter overfaldet en stor hund, som hun tager med sig på arbejde og overalt, hvor hun færdes. Men den mulighed forsvinder med hundeloven fra 2010, hvor en række hunderacer bliver forbudt, mens andre racer kommer på en observationsliste. Susen von Warburgs hund tilhører en af racerne på observationslisten, og hun bliver igen lænket til sit hjem. Hverken medicin eller terapi kan få hendes PTSD til at slippe sit tag.

Vendepunktet kommer i 2016: Susen von Warburg får bevilget en psykiatrisk servicehund; en hund, som må følge hende overalt, hvor hun færdes. Både i bussen, på indkøb og på restaurant.

Hunden er Valentino, som hun selv ejer og også selv træner, så den kan bestå de forskellige prøver og opnå den nødvendige certificering. Valentino bliver eksamineret hos Trinitas, en nonprofit organisation, som har licens til at certificere de psykiatriske servicehunde, og Valentino består alle de nødvendige prøver i efteråret 2016.

– Det er blevet min redning. Helt afgjort. Valentino gør mig tryg, og jeg føler mig ikke bange, så længe han er ved min side. Det er afgørende for mig, at det er en stor hund. Valentino er af racen Cane Corso Italiano, som vejer 50-60 kilo. Det er en meget trofast race, som vil gå gennem ild og vand for sin ejer. Jeg stoler blindt på min hund og ved, at der ikke kan ske mig noget ondt, når han er med. Det har betydet, at jeg har fået mit liv tilbage. Intet mindre, siger Susen von Warburg.

Hunde kan afkode os

En af de frivillige instruktører, som i Trinitas-regi træner de psykiatriske servicehunde sammen med deres ejer, er Jan Vestergaard. Han er professionel hundeinstruktør og hundeadfærdsbehandler.

Han understreger, at de fleste racer i princippet egner sig som psykiatriske servicehunde, men at opgaven som servicehund er kompleks og kræver en hund med de rette egenskaber. Det afhænger helt og aldeles af hver enkelt hund og dens personlighed.

– Hunde er fremragende til at aflæse mennesker. De afkoder os lynhurtigt. Og i de tilfælde, hvor hundeejeren for eksempel lider af social angst, så reagerer hunden og hjælper sin ejer. Hunden registrerer ofte, at der er noget under opsejling, før ejeren selv mærker det.

– Også det fysiske nærvær er vigtigt; at kunne stryge hunden over pelsen er med til at skabe ro og tryghed. Hos Trinitas er det folks egen hund, som trænes op. Der findes allerede et bånd mellem hund og ejer, som vi bygger videre på, siger Jan Vestergaard.

Snuser sig frem til kræft

Udover evnen til at afkode os mennesker, så har hunde også færdigheder, som netop nu testes i et forskningsprojekt. Med afsæt i hundes ekstremt veludviklede lugtesans undersøger forskningsprojektet, om hunde kan snuse sig frem til urinprøver med aggressiv prostatakræft.

Projektet ledes af to forskere fra Aarhus Universitetshospital, som samarbejder med firmaet Indicatordogs, hvor hundeinstruktør Jan Vestergaard står for projektets praktiske udførelse.

– Hundene skal screene for aggressiv prostatakræft. De skal ikke diagnosticere, det er vigtigt at understrege. Hunde har en ekstremt god lugtesans og studier fra udlandet viser, at deres lugtesans langt overgår maskiners formåen. Udfordringen her består i, at hundene skal lære at skelne mellem almindelige prostata-kræftceller og de aggressive prostata-kræftceller.

Den almindelige prostatakræft udvikler sig langsomt og betragtes som en kræftform, som man både lever og dør med. Derfor er der herhjemme ingen interesse i at screene unødigt for den og måske både overbehandle og skabe unødig frygt. Derimod er det vigtigt, at den aggressive form for prostatakræft opdages så tidligt som muligt, så man hurtigt kan komme i behandling og øge muligheden for overlevelse betragteligt. I øjeblikket er otte hunde involveret i projektet. På omkring et kvarter kan de teste 15-20 prøver og påvise, om de er positive eller negative.

– Jeg er overbevist om, at hundene kan gøre en stor forskel her. De har afgjort evnerne til det, og jeg håber, at vi mennesker vil gøre brug af det. Alle racer har en god veludviklet lugtesans, men det handler om at finde den bedst egnede race, som er driftssikker. Det mest oplagte bud på en velegnet race er labradoren eller eventuelt en springer spaniel, siger Jan Vestergaard.

Kræfthunde findes i både Norge, USA, Storbritannien og Tyskland. Det danske forskningsprojekt begyndte i 2016 og forventes afsluttet inden for et-to år.

Også i den højt specialiserede behandling af hjerneskadede patienter har hunde fået en funktion. På Hammel Neurocenter har et pilotprojekt mellem TrygFonden og neurocentret givet gode resultater. Pilotprojektet er overgået til at være et samarbejde af mere permanent karakter og betyder, at en tilknyttet hundeejer med sine hunde kan bookes tre gange ugentligt til at indgå i genoptræningen.

– For nogle patienter er det en rigtig god måde at træne på. Mange skal lære alt fra bunden; at rede hår, tage strømper på og på alle måder lære at styre kroppens bevægelser. Her kan hunden inddrages som et værktøj i den terapeutiske værktøjskasse. På Hammel Neurocenter er patienterne ofte indlagt i meget lang tid i en svær periode af deres liv. Vi ser på hver enkelt patient og vurderer, om inddragelse af en hund kan være meningsfuld, siger projektchef Galina Plesner, TrygFonden.

TrygFonden har i mange år haft projekter med besøgshunde, men det har ikke været et terapeutisk tilbud. Med erfaringerne fra Hammel Neurocenter vil TrygFonden bygge ovenpå de eksisterende projekter og uddanne terapihunde. Galina Plesner understreger, at det er en kompleks opgave, som stiller krav til både den terapeutiske fagperson, til hundens ejer og ikke mindst til hunden selv.

– Vi arbejder på at sammensætte en decideret uddannelse for både hund og ejer. Det er ikke noget, man bare lige gør. I tilfældet med Hammel Neurocenter har vi at gøre med en højt specialiseret faggruppe, som arbejder med en traumatiseret patientgruppe. Det kalder på omhu og omtanke.  Men både vi og Hammel Neurocenter tror på idéen, siger projektchef Galina Plesner, TrygFonden.

For Susen von Warburg er fremtiden igen blevet noget, som hun tænker på med glæde og forventning.

– Jeg har det bedre end nogensinde før. Jeg har tilmed været ude at flyve med Valentino flere gange. Det vækker opsigt, når jeg kommer med sådan en stor hund, men jeg må bare erkende, at jeg ikke kan fungere uden. Jeg møder indimellem både fordomme og modstand, men det tager jeg med, for mit liv er igen blevet værd at leve.

Fakta om servicehunde

Nonprofit organisationen ”Trinitas” har foreløbig certificeret 30 psykiatriske servicehunde. Yderligere 40 hunde og deres ejere træner i øjeblikket. For at komme i betragtning til at få sin hund certificeret som psykiatrisk servicehund hos Trinitas, skal man have en diagnosticeret psykiatrisk lidelse af vedvarende karakter. En psykiatrisk servicehund bærer en særlig hundevest, ligesom ejeren har både certificerings- og ID-kort. Ejeren skal være fyldt 18 år.
Også nonprofit organisationen ”Servicehundeforeningen” tilbyder servicehunde. Her træner organisationen selv hundene og udplacerer dem derefter til mennesker med fysiske og psykiske handicaps.

Snusende forening

Specialtrænede hunde kan snuse sig frem til alvorlige sygdomme hos mennesker. Foreningen Indicatordogs er stiftet i 2014 af Helene Jørgensen og Jan Vestergaard. Begge er certificeret som professionelle hundeinstruktører og hundeadfærdsbehandlere.