Lone Hertz: “Det er fuldstændig afgørende for mig at træne”

Skuespillerinden Lone Hertz har en spinalstenose. Egentlig kan man godt operere på hendes ryg, men fordi det kan betyde, at hun ville blive stiv i ryggen, har Lone valgt en anden vej. Hun træner for at holde skaden i skak.

Det er fredag middag, og Lone træder ind ad døren til Topmotion i Lyngby. Her møder hun fysioterapeut Frederik, som har været Lones primære træner i et år. Lone starter med at fortælle, at hun har lidt tørre tømmermænd fra dagen inden, som betyder, at kroppen er lidt træt. Hun har nemlig gået rundt en hel dag i høje hæle – noget, hun kan, fordi hun har fokus på at træne og holde sin krop ved lige, og det er netop det, hun er kommet for at gøre i dag.

Den næste lille halve time vil Frederik guide den folkekære skuespillerinde, foredragsholder og forfatter gennem en række øvelser på forskellige maskiner. Det gør han for at holde Lones krop – og særligt hendes rygmuskulatur – stærk. Lone lider nemlig af spinalstenose, som er en rygmarvsforsnævring. Lidelsen kan give smerter og føleforstyrrelser, og i nogle tilfælde er en operation nødvendig. Lone er da også blevet tilbudt at komme under kniven, men foretrækker at træne sig ud af problemet i stedet.

– Der er jo altid risici ved at blive opereret, og lige i mit tilfælde ville det betyde, at jeg blev stiv i ryggen, og det vil jeg ikke. Så for at kunne leve med skaden, så træner jeg. Det er helt afgørende for, at jeg kan fungere, siger Lone, inden hun går i gang med dagens øvelser.

Lone har et fast program, som hun kører igennem cirka en gang om ugen. Målet er at holde hendes muskler stærke, ikke at hun skal øge sin muskelmasse. 

– Jeg skal jo ikke komme til at ligne Skipper Skræk, ler Lone, som har taget plads i den første maskine.  

Hver øvelse bliver udført i cirka to minutter alt efter dagsformen. Frederik står ved siden af og tager tid på, at Lone har det rigtige tempo i øvelserne og sikrer, at hun udfører dem korrekt. Hans opgave er at sikre, at Lone får det optimale ud af træningen, og at der ikke opstår skader. 

Kan mærke, når hun ikke træner

For Lone er det en god tryghed at have Frederik ved sin side. Han har hele tiden et øje på, at træningen bliver udført korrekt, og Lone forklarer, at hun gennem tiden har prøvet forskellige træningsformer og centre.  

– Nogle gange har jeg været i et Fitness World, som jo er fyldt med toptrænede fyre, og hvor jeg kan blive helt forvirret og følt mig til skue, og det er ikke rart, så at komme her og få den her vejledning er virkelig en luksus, siger Lone.  

Øvelserne er selvfølgelig afpasset til Lones fysik og behov, som især har fokus på at kompensere hendes muskulatur, så hun mærker så lidt som muligt til spinalstenosen. Og det virker i høj grad. For selvom hun til tider godt kan mærke, at det stråler fra hendes ryg og ned i benene, som er et udbredt problem ved spinalstenose, er det især, når hun har haft for travlt til at træne, at problemet opstår. For Lone har travlt. Hun kører land og rige rundt og holder foredrag, og i sommer vendte hun tilbage til revyen efter mange år uden for spotlyset.

Og det er vigtigt for hende at have den fysiske frihed til at kunne alle de ting. Det værste, hun kunne forestille sig, er at skulle gå på pension. En tilværelse, som hun har fået en lille smagsprøve på under corona. 

– Jeg kunne jo ikke komme ud og holde foredrag, og sad bare meget derhjemme. Jeg trænede selvfølgelig, gjorde mine daglige øvelser hver morgen, vinterbadede, gik til zoneterapi og spiste sundt, fordi det er så vigtigt for mig, men det krævede virkelig meget selvdisciplin, siger Lone. 

Derfor er hun også rigtig glad for at være startet op på sine foredrag igen, selvom det giver nogle lange dage. Forleden pendlede hun frem og tilbage til Randers for at holde et tre-timers foredrag. 

Stor effekt på kort tid

I takt med at Lone bevæger sig igennem de forskellige maskiner, kommer der farve i kinderne, og der bliver også pustet og lavet grimasser. Der er dog også overskud til at snakke lidt, og smilene sidder løst hos både hende og Frederik.

– Hvor lang tid er vi oppe på, Frederik?, spørger Lone, mens hun sidder og laver benpres. For det er hård træning, som presser hende. Og Frederik presser hende også.

– Du skal lave minimum to mere, siger han, og det gør Lone så. For hun ved, at selvom det gør lidt ondt, så er det ondt på den gode måde. Hele programmet er overstået på lidt under en halv time, hvilket måske ikke lyder af meget, men Frederik forklarer, at med den her træningsform og til Lones behov, så er det nok. 

– Med det her program nedbryder vi musklerne, så de bygger sig op igen til samme niveau. Så der bliver ikke lagt mere muskelmasse på, men den bliver holdt ved lige. Derfor skal man heller ikke gøre det mere end en gang om ugen, fordi kroppen skal have tid til at restituere, siger han.

Da træningen er slut, har Lone det fantastisk i kroppen, og de tørre tømmermænd er som forduftet. Hun nyder virkelig at mærke, at hun har brugt sin fysik. Og hun vil opfordre andre til at gøre det samme. For det er så tydeligt for hende, hvor meget godt, træningen gør.

“Min spinalstenose er jo faktisk så stort et problem, at jeg har handicapskilt i bilen, men fordi jeg træner, så hæmmer det mig faktisk ikke på en måde, som betyder, at jeg ikke kan gøre de ting, jeg gerne vil.”

– Der er jo mange mennesker, især dem, som er voksne som jeg, der har problemer med ryggen eller fysikken, som i høj grad dikterer deres liv, og til dem vil jeg bare sige: Træn! Det virker, siger Lone.