Til 1 person + rest til frokost
½ lille porre (ca. 50 g)
⅓ spidskål (ca. 250 g)
1 stor gulerod (ca. 100 g)
50 g gul bede
½ lille gul peberfrugt (ca. 50 g)
5 soltørrede tomater (ca. 25 g)
1 tsk. fedtstof
½ tsk. paprika efter smag
½ tsk. tørret oregano eller basilikum
salt og peber
Rens porren, og skær den i tynde skiver.
Snit spidskålen fint.
Riv guleroden groft. Skær beden i fine tern.
Skær peberfrugten i tynde strimler.
Skær de soltørrede tomater i mindre stykker.
Svits porren let i fedtstoffet.
Tilsæt de øvrige grøntsager og krydderier, og svits retten i yderligere 3-5 minutter.
Smag til med salt og peber.
Servering: Server lynstegt grønt med soltørrede tomater som tilbehør til kogt eller stegt kød, fjerkræ eller fisk.
Fra bogen “Kålkogebogen” af Per Bendix Jeppesen og Ulla Kidmose.