Mange bekymrer sig unødigt, når de har ondt i ryggen

Rygsmerter er sjældent symptom på alvorlig sygdom. Derimod er ondt i ryggen ofte påvirket af sociale og psykologiske faktorer. Danskerne skal blive bedre til at håndtere rygsmerter – for dem, der er hårdest ramt, kan mindfulness og smertehåndteringskurser være vejen frem, siger rygekspert.

Danskerne dør meget sjældent af sygdom i ryggen. Til gengæld er lænderyg-smerter en af de hyppigste årsager til, at de ikke kan gå på arbejde. Det er naturligvis problematisk samfundsøkonomisk, da det koster dyrt, at så mange hver dag er fraværende på arbejdspladserne. Derudover er det belastende for den enkelte, der er ramt af smerter, men det er heldigvis fåtallet, for hvem smerterne får længerevarende konsekvenser.

– At have smerter i ryggen påvirker folk i meget forskellig grad. For de fleste får det heldigvis ikke så stor betydning, men der er nogle, som bliver ramt af funktionsnedsættelser. Det kan i nogle tilfælde føre ud i en social deroute, når man ikke kan passe sit arbejde og gøre de ting med venner og familie, man plejer at gøre, når man har fri, siger professor og rygforsker Jan Hartvigsen fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Men for langt de fleste mennesker, der får ondt i ryggen, gælder det, at det er noget forbigående, som man ikke skal være nervøs for. Det er meget få ud af mange, der rammes af eksempelvis autoimmune gigtsygdomme eller cancer i ryggen. Derfor kan man som udgangspunkt gå ud fra, når man får ondt i ryggen, at man ikke har en alvorlig sygdom, fortæller Jan Hartvigsen. Og ender man med at opsøge en læge, kiropraktor eller fysioterapeut, vil denne som det første lave undersøgelser og stille spørgsmål, som kan udelukke alvorlig sygdom.

Læs også: Rygsmerter – det skal arbejdes væk!

Scanninger er ofte formålsløse

Når så mange danskere ender med at gå til lægen eller opsøge en fysioterapeut eller kiropraktor, fordi de har ondt i ryggen, skyldes det oftest, at de er bekymrede. Men alene det at være bekymret og stresset, ved man fra forskning, kan være med til at gøre rygsmerter endnu værre. Derfor er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle hurtigt får fortalt, når der ikke er noget alvorligt i vejen. At få at vide, at man ikke har en alvorlig sygdom, kan sænke angst betragteligt.

Jan Hartvigsen mener, at man i sundhedssektoren generelt er blevet for dårlig til at give den lille besked: ”Det går over igen”. Det betyder, at der er kommet en forståelse af, at alt skal og kan behandles. Hos de fleste mennesker er det dog umuligt at slå fast nøjagtigt, hvorfra smerterne i ryggen stammer – præcis på samme måde, som det oftest er med hovedpine.

– Ondt i ryggen kan stamme fra både led, muskler og knogler. Mange tror, at en scanning kan være svaret på rygsmerter, men sandheden er, at 60 procent af alle rygscanninger, der foretages, sandsynligvis er formålsløse. Vi skal blive bedre til at forklare patienterne og befolkningen, hvad en scanning kan, og hvad den ikke kan. Jeg kan godt forstå de praktiserende læger, der ender med at sige ja, hvis en patient stålsat bliver ved at bede om en henvisning til en scanning. Men det betyder jo, at vi ender med at bruge pengene på de raske i stedet for dem, der er rigtig syge, siger Jan Hartvigsen.

Ifølge professoren står vi midt i et paradigmeskifte, når det kommer til folkesygdommen ”ondt i ryggen”. Førhen var recepten smertestillende medicin og hjem og ligge ned, indtil det ikke gjorde ondt længere. Men forskning har for længst vist, at dette ikke er vejen frem. I de fleste tilfælde er det ikke nogen god idé at ligge ned, når man har ondt i ryggen – bedre er det at få den bevæget og trænet, også selvom det kan gøre ondt. Medicin er heller ingen langvarig løsning på rygproblemer – en del af den kan man faktisk blive afhængig af, og så står man blot med endnu et problem. Når det er sagt, så er der naturligvis nogle mennesker, der rammes af så stærke smerter, at de i en tid ikke kan holde ud at bevæge sig ret meget og derfor er nødt til i en periode at benytte sig af smertestillende medicin.

– Vi ved, at for nogle af de mennesker, der har langvarige smerter, påvirkes smerterne også af søvn og generel livsstil. Hos nogle bliver smerterne langvarige eller vender ofte tilbage. Her skal vi nogle gange hjælpe dem med at finde ud af, hvordan de kan leve et godt liv trods smerterne.

– I mange tilfælde vil det for eksempel være godt, at de ved, at de gerne må bruge ryggen, selvom den gør ondt. Det kan godt være, at smerterne blusser op, men du må gerne arbejde i haven. Så må man gøre op med sig selv, om man vil betale den pris – men man skal huske, at livskvaliteten også betyder meget for smertehåndteringen, siger Jan Hartvigsen.

Læs også: Ondt i ryggen: Forfejlet indsats over for folkesygdom

Mindfulness mod rygsmerter

Noget af den nyeste forskning inden for rygsmerter viser, at hos mennesker, der har haft ondt i ryggen længe, sker der både fysiologiske og anatomiske ændringer i hjernen.

– Man kan forklare det på den måde, at hjernen ligesom bliver hyperaktiv. Lidt på samme måde, som hvis du har en bilalarm, der er meget overfølsom, og som går i gang, blot man strejfer bilen. Nervesystemet bliver oversensitivt, så rygsmerter enten vedligeholdes eller kommer hurtigt igen, selv om de har været kortvarigt forsvundet, siger Jan Hartvigsen og fortæller, at netop nervesystemets rolle er noget, der forskes intensivt i i forhold til rygproblematikker.

Behandlingsmæssigt er mindfulness og meditation noget af det, man satser mere og mere på i forhold til dem, der har kroniske rygsmerter. Det påvirker ikke ryggen, om man laver mindfulness og mediterer eller ej, men det påvirker derimod hjernen, som kan lære at blive god til ikke at fokusere på smerter, ligesom man kan arbejde med at få en bedre fornemmelse for sin krop generelt.

Ude i flere danske kommuner har man derfor oprettet såkaldte smertemestringskurser, hvor man blandt andet med hjælp fra mindfulness og meditation lærer at mestre sine smerter bedre. Men generelt beklager Jan Hartvigsen, at sundhedssystemet er indrettet særdeles uhensigtsmæssigt i forhold til rygpatienter.

– Folk, der har ondt i ryggen, er dobbelt ramt. For mange af de tilbud, der findes i sundhedsvæsenet, og som reelt kan hjælpe, er forbundet med ret stor egenbetaling. Det er for eksempel dyrt at gå til kiropraktor, fysioterapeut eller træning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke bruger medicin, fordi man kan blive afhængig af det, og fordi meget ikke virker særlig godt. Men problemet er, at medicin er den billigste løsning, som mange må vælge, da de ikke har råd til det, der anbefales, siger Jan Hartvigsen.

Oplever du akut ondt i ryggen, kan du prøve at løsne smerterne lidt op ved at udføre disse tre øvelser.