Med håbet som fortegn

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2022. I oktober er det parkatiserende læge, Inger Uldall Juhl og sognepræst Lone Vesterdal. De står bag  Lægen og Præsten, et samarbejdsprojekt med læger og præster – og bogen, Det skrøbelige menneskeliv.

“Man skal bede til at få en sund sjæl i et sundt legeme” skrev den romerske digter Juvenal omkring år 130. Men vi er ikke altid herre over sygdom, og sjælen kan have svært ved at finde ro i disse urolige tider. Krigen i Ukraine truer verdensfreden og utrygheden stiger. Vi har medlidenhed med de mange, der er ramt, og også vores egen tryghed rystes: Kan pengene række til de stigende udgifter, og kan vi holde varmen i vinter?

Når der er uro tæt på os, bliver vi ramt på vores eksistens, og det er svært at finde håb og mening. Ved frygten for en ny corona epidemi kan den sidste energi forsvinde, og hvad skal vi egentligt håbe på?

Ja, spørgsmålet er, hvad vi skal kæmpe med, hvis kroppen er syg, og sjælen er nedtrykt? Og hvad er sundhed i det hele taget?

Netop det var temaet på et seminar på Syddansk Universitet i Odense i september, hvor vi underviste, og hvor professor John Swinton fra Skotland holdt forelæsning om netop fænomenet sundhed. Han slog et slag for den store forskel mellem det, han kalder curing, som er frihed fra sygdom og healing, som er det at leve med sygdom.

Vi kan ikke altid blive fri for sygdom, men der findes kræfter, som kan hjælpe os til at leve med sygdom og uvished. Den kraft, som er healende(helende) kalder han reconnection. Ordet betyder direkte oversat: Genskabe forbindelser. Det er en tilgang til livet, hvor man fokuserer på at styrke sit tilhørsforhold til familien, samfundet, naturen, verden og for nogen: Gud. Det viser sig nemlig, at det ofte er isolationen ved sygdom og andre katastrofer, som er det mest belastende og skræmmende for den, der er syg.

Det er i relationerne til de andre og til højere magter, at kræfter er. Det er der, håbet er.

Det betyder ikke, at vi altid kan blive fri fra sygdom, eller at vi kan få garantier for sikkerhed. Håbet findes, hvor du og jeg betyder noget for et andet menneske, og hvor den ene gør noget for den anden. Der opstår håbet. Salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen skriver i en ny salme om håb, at håbet er “en længsel i solmørke hjerter, mod handling og tale og sang.” Det er så sandt.

Håbet opstår, når mennesker gør noget og er noget for hinanden: mødes, synger, spiser og går tur sammen, hjælper og besøger hinanden. Det kan mange af os gøre.

De, der har kræfterne til det, må gøre det for de andre, for det er der, de helende kræfter findes. Bedst som vi tænker, at der ingenting er, så vokser håbet. Når relationer skabes og genskabes.