Minimér risikoen for flåter og sygdommen borrelia

Sygdommen borrelia rammer hvert år et ukendt antal danskere – smittet via flåter i den danske natur. Bliver den opdaget i tide, er den ikke svær at behandle. Desværre bliver mange diagnosticeret sent – eller slet ikke – og på et tidspunkt kan sygdommen have slået al lyst til livet ihjel.

For knap fem år siden begyndte et mareridt i familien Uhrskov/Schjønning. Parrets datter Sally blev syg. Det startede med, at Sally sov det meste af døgnet væk og udviklede sig til et regulært helvede med fysiske og psykiske smerter. Tiden gik, og forældrene Thomas og Helle så hjælpeløse til, mens deres datter blev mere og mere syg, og lægerne forgæves forsøgte at finde ud af, hvad Sally fejlede.

Thomas beskriver udredningen af Sally som et besøg på et umenneskeligt menneske-hittegodslager, hvorfra der blev hevet forskellige former for psykofarmaka frem fra skufferne for at dæmpe symptomerne, men som ikke var en kur.

– På et tidspunkt fik Sally diagnosen uforklarlig narkolepsi, men jeg kunne ikke affinde mig med, at hun skulle have en uforklarlig sygdom. Jeg ville have svar, siger Thomas.

Så han begyndte at stille spørgsmål og undersøge, hvad datterens symptomer kunne være et tegn på. Han så mod Tyskland og fandt en plausibel forklaring: Sally havde borrelia.

Borrelia er en sygdom, der stammer fra flåtbid. Sundhedsstyrelsen anslår, at den rammer omkring 700 mennesker årligt, men tallet kan være højere grundet det mørketal, der omgærder sygdommen. Borrelia er nemlig svær at diagnosticere. For omkring 80 procent af dem, som får sygdommen, vil man se et rødt mærke, der hvor flåten har bidt. Men de resterende tyve procent, som er syge, vil ikke udvise samme fysiske reaktion.

Thomas prøvede forgæves at få læger til at teste Sally for borrelia, som han blev mere og mere overbevist om, at hun havde. Særligt, fordi familien lige inden Sally begyndte at blive dårlig, havde været på en surf-ferie ved Vesterhavet, hvor det var meget sandsynligt, at en flåt kunne have sat tænderne i hende.

Han oplever, at der generelt er et problem i det danske sundhedsvæsen, når det kommer til borrelia. Han mener, at hverken udredningen eller behandlingen er tilstrækkelig. Flere af de læger, han var i kontakt med, er enig med ham.

– De udtrykker en ærgrelse over, at man ikke har en behandling, som virker, og at vi måske er for forsigtige i forhold til at bruge så meget antibiotika, som man eksempelvis gør i Tyskland. Det er en nervøsitet, jeg forstår, men når det kommer til at redde en 17-årig pige tilbage til livet, ser jeg ikke noget problem i at fordoble dosen, siger han.

Da det etablerede sundhedsvæsen ikke kunne give Sally den hjælp, hun havde brug for, søgte familien hjælp uden for systemet. De sendte en test til Tyskland, som viste, at borrelia var en mulighed. Og med lidt hjælp fra nogle lægevenner i Danmark fik de fat i den nødvendige medicin, som ikke tilbydes herhjemme. 42 piller om dagen i måneder.

Langsomt fik Sally det bedre. En morgen stod hun op og sagde, at hun ikke kunne sove mere. En sætning, hun ikke havde ytret i årevis.

Men i takt med at Sally blev rask begyndte en ny uro at spire i parret. For bare fordi man har haft borrelia, betyder det ikke, at man er immun. Sally kunne få sygdommen igen. Deres anden datter kunne få det for første gang. Så Thomas skrev en kronik til Berlingske om forløbet og så væltede det ind med beskeder fra ulykkelige mennesker, der havde været igennem det samme.

Familien kunne ikke opfinde en kur, men de begyndte at eksperimenterer med et middel, der kunne minimere risikoen for flåtbid.

Det var egentlig ikke tanken fra start, at der skulle vokse en virksomhed frem fra asken, men det gjorde der.

– Vi startede med at få midlet testet af venner, som havde sommerhuse i områder, hvor der er mange flåter, og så begyndte de at ringe og bede om mere. Da vi så skulle bestille flasker til sprayen fra Kina og fandt ud af, at fragten var det dyreste, endte vi med at bestille rigtig mange, og så blev det til en forretning, forklarer Thomas.

Sprayen virker ved at påvirke de signaler, kroppen sender ud, og som kan gøre en mere eller mindre attraktiv over for flåter. I et studie undersøgte man, hvor modtagelige fugle var for myggestik afhængigt af, hvor meget stresshormon, de havde på sig. Konklusionen var klar. Jo mere stresshormon des flere bid. Den tænkning overførte familien til sprayen, som virker beroligende på huden.

Det er ikke en hundrede procent sikkerhed, men det er et stykke af vejen, og sprayen er i dag det eneste middel, vi har, til at minimere risikoen for en frygtelig sygdom, som er både svær at diagnosticere og behandle, hvis den for lov til at ulme i kroppen.

– Sally havde sat en dato på, hvornår hun ikke ville mere. Det var ikke noget, hun sagde til os, men som jeg har fået bekræftet efter, hun er blevet rask.

I dag studerer Sally på en kunsthøjskole og er kommet tilbage til livet.

Økologisk flåtspray

Familien Uhrskovs flåtmiddel er en enkel måde at forebygge på. Biomixtur flåtspray finder du bl.a. hos:

• helsekostbutikker
• de fleste apoteker
• kvickly
• nogle SuperBrugen og Spar Købmand
• Eventyrsport
• jagtbutikker
• campingpladser
• havecentre
• og på www.biomixtur.dk.