MitID er en etisk belastning

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2022. I juni/juli er det Klavs Birkholm, direktør i tænketanken TeknoEtik og tidligere medlem af Det Etiske Råd.

De fleste har nok opdaget, at Danmark befinder sig midt i en overgang fra NemID til det såkaldte MitID. Processen har skabt kaos på rådhuse og biblioteker, for hvis man ikke har en nyere Smartphone eller ikke har et dansk pas, tvinges man til at møde op på Borgerservice.

For alle os i den situation er køerne lange, nogle steder meget lange. Men der er ingen vej uden om, hvis vi fortsat vil kunne modtage post fra det offentlige eller bare besøge vores egen bankkonto og betale regninger. Der er tale om ren statslig tvang.

Den officielle begrundelse for denne tvang er, at det nye system giver større sikkerhed. Men det passer ikke, og det ved alle de teknologisk ansvarlige, hvis de da ikke er totalt inkompetente.

Faktisk forholder det sig omvendt: MitID er noget mere sårbart for identitetstyveri, fordi nøglen nu afsendes fra netop den centrale platform, borgeren skal logge ind på.

Den egentlige begrundelse for indførelsen af det nye system er en helt anden: Regering, styrelser og kommuner er besatte af tanken om, at alt i Danmark skal digitaliseres. Det er på ingen måde et folkeligt, demokratisk krav. Det er en fiks, teknokratisk idé. Et nøglekort på pap er for analogt, ifølge de bureaukratiske “eksperter” uden ekspertise i den virkelige livsverden.

Omstillingen har mindst tre alvorlige etiske følger:

For det første bliver det endnu vanskeligere at unddrage sig overvågningsøkonomien, hvor borgernes adfærdsdata – i strid med EU’s bestemmelser – hvirvles rundt uden mulighed for at kontrollere, hvad de bruges til.

For det andet øges den sociale eksklusion: Regeringsyndlinge som André Rogaczewski fra NetCompany og Nana Bule fra Microsoft sætter standarden for en ny, digital overklasse, mens en million danskere skønnes “digitalt udfordrede,” og derfor får endnu flere problemer med den offentlige velfærd end tidligere. Det gælder blandt andet danskere med funktionsnedsættelse og danskere med alderdomssvækkelser. Mange af dem mister ydelser, de ellers er berettigede til.

For det tredje krænkes selve demokratiets kerneværdi: friheden. Flere og flere ønsker for eksempel at leve uden en Smartphone, fordi et enkelt eksemplar af denne magiske stav belaster klimaet mere end flere tusinde kødspisere. Men regeringen, der taler for “grøn omstilling”, nærmest tvinger os til at fastholde en af de allermest sorte teknologier.

“Hverdagen er digital”, skriver Digitaliseringsstyrelsen øverst på sin hjemmeside. Rent vrøvl. Lugt og smag, kys og tårer, sygdom og fest – alt, hvad hverdagen består af – er så analogt som noget kan blive.

Derfor, som Anders Kjærulff fra Analogiseringsstyrelsen siger, ville det “klæde os, hvis vi havde en analog bagdør til systemet. Vi har jo heller ikke afskaffet trapper, fordi vi har fået elevatorer.”