6 myter om skønhed

Af: Lise Grosmann, BeautyBlog.dk

Foto: Colourbox

Myter har tilsyneladende evigt liv og ikke mindst i skønhedsbranchen. Men lad os prøve at aflive nogle af myterne om skønheden her.

1. Man vokser fra akne

Gid det var så vel. Men selv om man var så heldig at overleve teenageårene uden, så kan ingen føle sig sikker. For da stress er en faktor, der påvirker hele hormonbalancen, så kan man altså godt vågne op til en bums, selv om man langt udover puberteten, men måske tumler rundt i livet på anden vis.

Uanset alder, så er behandlingen den samme, og produkterne de samme. Det bedste råd er at holde hudbalancen med frugtsyre, men allerhelst salicylsyre og azelainsyre. Ikke mindst salicylsyre er berømmet for sit talent for at dykke dybt i porerne, hvor talget sidder og er guf for eventuelle acnebakterier.

Ducray Keracnyl er en specialserie til uren hud hos voksne. I dette serum er glykolsyre og azelainsyre samt niacinamid (B3), som også har positiv effekt på akne og de ar, der er risiko for.

Ducray Keracnyl Sérum Adult Blemish-Prone Skin, 184,50 kr. for 30 ml på apoteket.

2. Man skal rense sin hud både morgen og aften

Man skal helt bestemt rense sin hud om aftenen, også selv om man ikke bruger makeup. Det miljø, vi færdes i, indeholder mikropartikler, hvoraf nogle kan gennemtrænge hudbarrieren. Under alle omstændigheder vil forurening øge risikoen for sensitivitet og i sidste ende inflammation.

Men når man renser sin hud for at fjerne det, der er skidt, så forstyrrer man også for en tid dens naturlige – og gode – bakteriebalance.

Da huden ikke er udsat for samme grad af forurening om natten, kan rens om morgenen klares med vand fra bruser, hane eller et mist fra kildevand.

La Roche-Posay Thermal Spring Water, 85 kr. for 150 ml.

3. Man kan ikke bruge frugtsyre sammen med A-vitaminprodukter

For så vidt produkterne angår, så arbejder de rigtig godt sammen på at forbedre huden. Skubber den i bedre form med synligt resultat af udglatning og opstramning samt bedre hudtone.

Manden bag Environ, Dr. Des Fernandes, er den, der ved allermest om A-vitamin til huden. Hans motto er “start low go slow” og udmønter sig i det – med rette – berømmede step-up-system, hvor man starter med laveste dosis, AVST1, og gradvist øger til step 5, så huden følger med.

Dr. Fernandes har også udviklet Intensive Revival Masque med mælke-, mandel- og asiatisk syre. Man kan anvende den som traditionel maske eller i mindre mængde over sin AVST-creme om natten.

Environ Skin EssentiA AVST Moisturiser 1 – 410 kr. for 50 ml, og Focus Care Youth+ Revial Masque, 545 kr. for 50 ml. Produkterne forhandles gennem hudplejeklinikker og privathospitaler.

4. Hvis man har tør hud, skal man drikke ekstra vand

Selv med ekstreme mængder vand vil der ikke være nogen synlig forskel. Og ekstreme mængder vand kan være farligt for helbredet. Så ingen grund til at overskride de seks-otte glas vand, der anbefales, hvis man ikke er i situationer, hvor væsketabet er øget.

I forhold til fugt i huden er det nemlig en langt bedre idé at tilføre den udefra. Med ingredienser som glycerin, hyaluronsyre og efter behov ceramider, omegafedtsyrer og squalane til at forsegle fugten i huden. I dette serum er fugten i rigelige mængder i form af glycerin, hyaluron og mannose (et fugtsugende plantesukker) samt alba frøolie.

Vichy Aqualia Thermal Rehydrating Serum, 249 kr. for 30 ml.

5. Naturlige ingredienser er bedst for huden

Og den påstand efterfølges som regel af et “bedre end kemi”. For det første er alt kemi, og det gælder altså også naturlige ingredienser. Så det rigtige er at sammenligne naturlige med syntetiske ingredienser. Altså ingredienser skabt i et laboratorium.

Der er masser af fine naturlige ingredienser, som i øvrigt alle skal omkring laboratoriet, før de ender i vores creme. Men når det er sagt, så er der også en større risiko for allergi over for naturlige ingredienser. De kan også være en større udfordring end syntetiske ingredienser i forhold til konservering.

Til gengæld er én af tidens mest populære ingredienser, peptider, ofte skabt i laboratorium, og disse signalmolekyler er noget af det mest effektive, kosmetikken p.t. har at byde ind med. Kobberpeptid, som i misten her, vil for eksempel stimulere huden til at danne bedre kollagen og elastin. Og da produktet er i nanoform, er der garanti for optagelse i huden.

M2 Beauté Ultra Pure Solutions Cu-Peptide & Vitamin B Facial Nano Spray , 750 kr. for 75 ml. i nanoform, der betyder, at den er drøj i brug, og der er til meget lang tid.

6. Dyr kosmetik er bedre end billig

God kosmetik er bedre end dårlig, og det har faktisk ikke nødvendigvis noget med pris at gøre. Deciem’s serie ‘The Ordinary’, som vi har vist ofte på disse sider, er et af de bedste beviser. De leverer topeffektive ingredienser til under 100 kr. Og selv om produkterne ofte må ses som supplement, boostere, så mærkes det i et hudplejebudget.

Men en serie som danske Juhldal er også et fint eksempel. For eksempel har rigtig mange med tør og irriteret hårbund – faktisk også psoriasis – haft stor glæde af deres PSO Shampoo No 4 og PSO Conditioner No 18 med flere anti-inflammatoriske ingredienser samt stoffet bromelin.

Sidstnævnte har en let peelende effekt, og holder hårbunden ren og fri for ophobning af talg og fastsiddende hudceller, som hæmmer sund hårvækst.

Juhldal PSO Shampoo No 4, 130 kr. for 200 ml og PSO Conditioner No 18, 86 kr. for 100 ml.