Multi-sygdom – vor tids største sundhedsudfordring

Multisygdom er en enorm sundhedsudfordring. Både for det enkelte menneske i form af dårlig livskvalitet, øget risiko for hyppige hospitalsindlæggelser og død, men også for samfundet i form af enorme udgifter.

Desværre er sundhedssystemet i dag ikke indrettet til at håndtere de mange udfordringer, man som multisyg oplever. Samtidig mangler vi viden om, hvordan sundhedsvæsenet på en langt mere effektiv og kvalificeret måde kan skabe nye løsninger til gavn for de patienter, der fejler mere end én ting.

Med udgangspunkt i en nyligt offentliggjort international oversigtsartikel sætter jeg her fokus på udfordringer og barrierer – og kommer med løsningsforslag til, hvordan vi kan sætte en fælles retning i håndteringen af multisygdom i Danmark.

Op mod en ud af tre danskere lider af to eller flere sygdomme på samme tid – og kan dermed betegnes som “multisyge”. Det er i sig selv foruroligende.

Men samtidig ved vi, at der er en stor social ulighed forbundet med multisygdom, idet mennesker, der er socialt udsatte, i højere grad lever med flere sygdomme, hvilket er med til at skabe ulighed i sundhed. Socialt udsatte får i gennemsnit multisygdom 10-15 år før mindre udsatte borgere.

Mennesker, der lever med flere sygdomme, er i øget risiko for at dø tidligt, for at blive hospitalsindlagt – og for at være indlagt længere tid end personer med én sygdom. De har ofte dårligere funktionsniveau, lavere livskvalitet og øget risiko for depression. De indtager også mange forskellige lægemidler på samme tid.

Kun indrettet til enkeltsygdomme

Selvom mange flere mennesker forventes at få multisygdom i fremtiden, er sundhedssystemet kun indrettet til enkeltsygdomme. Vi har et højt specialiseret sygehusvæsen, hvor de forskellige specialer ofte er skarpt adskilte. Dette gør det vanskeligt at behandle en patient, der både lider af for eksempel hjertesygdom, slidgigt og diabetes.

Mange multisyge får usammenhængende og nogle gange modsatrettet behandling på tværs af sektorer med risiko for uønskede og uhensigtsmæssige følgevirkninger. Det er utilfredsstillende, ikke kun for den multisyge, men også for de sundhedsprofessionelle, når det ikke lykkes at skabe en fælles behandlingsplan, der inkluderer alle patientens sygdomme.

Ikke nok med at det er utilfredsstillende og ofte uoverkommeligt på det menneskelige plan – det er også en enorm samfundsøkonomisk belastning, at mennesker med multisygdom står for 78 procent af alle konsultationer hos praktiserende læge. Problemet forstærkes af, at forskning om effektiv forebyggelse og behandling er sparsom. Der mangler altså viden om, hvad vi skal gøre.

Der er mange barrierer for effektiv pleje og behandling af høj kvalitet. Særligt er det værd at fokusere på de barrierer, som er indlejret i den måde, vi driver vores sundhedssystem på.

Dette omfatter blandt andet manglende sammenhæng og koordinering i sundhedssystemet på tværs af specialer og fag samt tilgængelighed og adgang til relevant pleje og behandling. Konsultationstider er begrænsede, og der er ofte ikke tid nok til at adressere alle relevante udfordringer hos det enkelte menneske med multisygdom.

Funktionsbegrænsninger er hyppigt forekommende blandt mennesker med multisygdom, hvilket også kan gøre det svært at komme til aftaler i sundhedssystemet på grund af begrænset tilgængelighed.

For mange mennesker med multisygdom kan det være en stor barriere, at de har færre ressourcer, lavere sundhedskompetence og mindre tiltro til, at de selv kan håndtere deres egen sundhed. Dette har betydning for muligheden for at navigere i sundhedsvæsenet og for at kunne efterleve de mange aftaler og velmente råd og anbefalinger, vi giver i sundhedssystemet.

Krav om handling – nu

Vi har som samfund en stor udfordring, der kræver umiddelbar handling. Vi mangler en fælles, ensartet og struktureret retning og handlingsplan for at imødekomme de udfordringer, vi står overfor.

Nedenfor er en række forslag til løsninger. Listen er ikke udtømmende, men de nævnte elementer bør være nogle af de vigtigste indsatsområder for at optimere kvaliteten af sundhedssystemets indsats i forhold til multisygdom.

Patienten i centrum: Der skal tages højde for både kroniske og episodiske akutte sygdomme i en patient- og familiecentreret tilgang. Der skal tages højde for den enkeltes ønsker og behov på tværs af sygdomme i stedet for at være låst i, hvad vi plejer at gøre.

Gentænkning af sundhedssystemet: Der er behov for at gentænke, hvor og hvordan forebyggelse, pleje og behandling skal leveres. Især må vi sikre, at vi får et sundhedsvæsen med mere tid til det enkelte menneske, hvad enten det er på sygehus, nærhospitaler, i hjemmet eller via skærm.

Sammenhæng på tværs af sektorer: I vores nuværende silobaserede sundhedssystem har vi med stor succes specialiseret os i enkeltsygdomme. Det har desværre den konsekvens, at mennesker med multisygdom oplever en enorm behandlingsbyrde svarende til at passe et deltidsarbejde. Det er nødvendigt at sikre en større sammenhæng, koordinering og kommunikation mellem praktiserende læge, kommune og sygehus. Et løsningsforslag er virtuelle udskrivningssamtaler mellem patienten med multisygdom, pårørende, sygehus og praktiserende læge, som vi på Slagelse Sygehus har afprøvet i et projekt med stor succes og nu vil afprøve i stor skala.

Forebyggelse: Det er også meget vigtigt at fokusere på forebyggelse af multisygdom, da det kan medvirke til at reducere udfordringer for den enkelte og samfundet i fremtiden – og for at undgå, at vi alle skal arbejde i sundhedssystemet i fremtiden på grund af fremtidens aldrende befolkning. Forebyggelsesindsatser bør både have fokus på mere strukturelle og systembaserede indsatser, som adgang til fysiske aktivitetsmuligheder og sund kost, individrettede indsatser og tilbud, der kan bidrage til at skabe lighed i sundhed.

Fokus på fysisk træning: Vi ved fra forskning inden for enkelt-sygdomme, at træning har en vigtig effekt på funktion, livskvalitet og overordnet sundhed på tværs af 26 kroniske sygdomme. Samtidig kan motion være med til at forebygge, at nye sygdomme udvikler sig. Nyere forskning har vist, at det også er en sikker og effektiv behandling af multisygdom, og derfor bør det i højere grad prioriteres i sundhedssystemet.

Forskning: Der er et stort behov for at udvikle og evaluere effektive behandlinger af multisygdom, som kan implementeres i klinisk praksis. I forbindelse med forskning i forebyggelse og behandling er der mindst tre områder, der bør undersøges yderligere. Det drejer sig for det første om at identificere bestemte målgrupper (for eksempel på baggrund af tilstedeværende sygdomme, sværhedsgrad, fællestræk og ressourcer) og deres behov samt involvere deres pårørende. For det andet skal egenomsorg og sund adfærd understøttes, og for det tredje skal behandling og pleje leveres med fokus på tværdisciplinær og -sektoriel koordinering og samarbejde.

Der er et stort behov for en politisk og økonomisk prioritering af indsatsen i forhold til multisygdom.

Det er vigtigt med en prioritering af forskning med afsæt i klinisk praksis, der skal udvikle og evaluere implementerbar forebyggelse og behandling. På den måde kan vi identificere effektive indsatser, målrettet det enkelte menneske med multisygdom. Forhåbentlig går der ikke længe, for der er hverken tid eller råd til at vente.

Indlægget har tidligere været bragt i Kristeligt Dagblad som kronik.