Mange tror, at et virus er årsag til reaktionen ved multipel sklerose. Ingen ved dog sikkert, hvilket virus det drejer sig om. Nogle af kandidaterne er herpesvirus 1 og 2, varicella-zostervirus, som giver skoldkopper, cytomegalovirus, Epstein-Barr virus og mæslingevirus. Mange af disse er almindelige virus, som mange af os har været smittet af uden at få multipel sklerose.
Man mener, at de som får multipel sklerose, har bestemte gener, som gør dem særligt udsatte for at få sygdommen, når de har været smittet med virus. Det drejer sig sandsynligvis om en kombination af flere gener.
Læs også: Skuespillerinden Anne Sofie Espersen blev diagnosticeret med multipel sklerose
Teorien om, at en kombination af genetik og virus er årsagen til multipel sklerose, kan også forklare, hvorfor sygdommen er hyppigere i bestemte områder af verden og i enkelte folkegrupper.
I områder med høj forekomst af multipel sklerose, er der en høj forekomst af virus og mange personer med genetisk disposition til multipel sklerose. Man kan også tænke sig, at de folkegrupper, som har multipel sklerose mindre hyppigt, selv om de lever i områder med høj forekomst af sygdommen, eksempelvis samerne, har gener som virker beskyttende.
Autoimmune sygdomme, som multipel sklerose, er udtryk for et selvdestruktivt immunforsvar. Alene i Danmark menes op mod 400.000 danskere at have en sådan diagnose. Alligevel er sygdommene oftest stadig et mysterium. Langt størsteparten af de ramte er kvinder.
Tænk sig, at indeni har vi alle vores helt eget militær. Ikke blot en lille samling soldater med forældet udstyr, men en verdensklasses forsvarsbastion, som ville gøre enhver general grøn i hovedet af misundelse.
Ikke alene er det specialiseret i mange små enheder, som på fornemmeste måde formår at samarbejde og eliminere fjender, samtidig er det aktivt døgnet rundt. For det at være menneske indebærer at blive udsat for små trusler konstant. Herunder bl.a. gennem den luft, vi indånder, gennem den føde og væske, vi indtager og endda fra molekyler, der dannes i vores egen krop i forbindelse med normale fysiologiske processer, som holder maskineriet i gang.
Hos nogle mennesker bliver militæret, alias vores immunforsvar, dog fejlreguleret. Pludseligt opstår en forvirring, og det at kende forskel på venner og fjender går galt. Sagt med andre ord begynder vores immunforsvar at angribe kroppen selv. Et kæmpe selvmål, hvor vores celler ikke har en jordisk chance for at forsvare sig, hvorfor resultatet bliver en autoimmun sygdom.
Hvilken sygdom, man får, afhænger af, hvilken type celler og væv vores immunforsvar ikke længere kan genkende som sig selv. Eksempelvis vil man udvikle type 1 diabetes, hvis kroppen går til angreb på bugspytkirtlens insulinproducerende celler.
Inflammation er et element, som indgår i alle autoimmune sygdomme. Enten lokalt i det angrebne væv eller mere systemisk i kroppen. Inflammationen er det bål, som immunforsvaret tænder for at eliminere fjenden. Det, som vi genkender på rødme, varme, hævelse og smerte, når processen foregår i kroppens yderste lag. Fra at være et fantastisk våben i vores militær forvandles det til at blive en væsentlig faktor i den destruktive proces i sygdommen.
Hvis fjenden blot var en virus eller bakterie, ville bålet slukkes, så snart truslen var elimineret og kampen vundet. Men når fjenden er blevet vores egne celler, bliver kampen og inflammationen nogle gange livslang i større eller mindre udstrækning. Som monitorering ved flere af sygdommene bruger man derfor CRP. En blodprøve, som fortæller om inflammationsniveauet og dermed aktiviteten af den autoimmune sygdom.
Med viden om, at inflammation er et fast element i den autoimmune sygdom, er det klart, at der bør tilstræbes en livsstil, som ikke yderligere skaber inflammation i kroppen.
Læs også: Spis antiinflammatorisk kost og bevæg dig
Hvorfor sker denne fejlregulering af vores ellers fantastiske immunforsvar?
Sandheden er, at man ikke ved det!
I functional medicine arbejder man ud fra den betragtning, at en autoimmun sygdom består af tre komponenter: genetik, en eller flere triggere afhængigt af deres styrke, og en leaky gut (utæt tarm). I den optik er forekomsten af alle tre komponenter en forudsætning for, at en autoimmunsygdom overhovedet udvikles.
Vi ved, at nogle mennesker genetisk er mere disponeret til at udvikle en autoimmun sygdom, bla. fordi de har en særlig vævstype. Selvom genetikken er tilstede, er det langtfra sikkert, at der udvikles en autoimmun sygdom.
I sidste ende er det kroppens indre miljø, som er den afgørende faktor. Vi har medbestemmelse! Ikke mindst via de valg, vi træffer dagligt med vores livsstil. I det følgende fokuseres derfor på hhv. triggere og en leaky gut.
Triggere er tændstikken – det som starter hele balladen.
Triggere skal identificeres og behandles, hvis muligt. Hvilket oftest er umuligt. For triggere kan have mange ansigter. I det følgende beskrives to triggere i form af dels fænomenet ”molekylær lighed” og dels D-vitaminmangel.
”Molecular mimicry” eller på dansk molekylær lighed henviser til, at der er ligheder strukturelt og aminosyremæssigt på overfladen af forskellige celler. Med andre ord ligner ”udsmykningen” på nogle cellers overflade hinanden til forveksling – i hvert fald i mindre områder. Derfor kan kroppens egne celler fejltolkes til at være fjender.
Molekylær lighed kender vi ligeledes fra den immunologiske krydsreaktion mellem pollen og visse fødevarer. Eksempelvis mellem birkepollen og hasselnødder. I den autoimmune gade er der ligeledes viden omkring, at nogle fødevarer har molekylær lighed med visse aminosyre-sekvenser på en bred vifte af strukturer i kroppen (enzymer, receptorer, celler etc.).
En fødevareallergi kan derved være triggeren til en begyndende reaktion mod kroppen selv.
D-vitamin og særligt manglen herpå har i flere studier været koblet til udvikling af visse typer af autoimmune sygdomme. Herunder i særdeleshed multipel sklerose. Det er kendt, at jo tættere man bor på ækvator, jo lavere er risikoen for at udvikle sygdommen. Dette tilskrives i hvert fald delvist den højere forekomst af sol og dermed omdannelsen til D-vitamin i kroppen.
D-vitamins involvering i de autoimmune sygdomme er multifaktoriel.
Af betydning er D-vitamins rolle ved inflammation. Når vi mangler D-vitamin kan en inflammation, som vi danner som svar på en trussel, nemt løbe løbsk. I laboratorieforsøg producerer celler i et miljø uden eller med lave niveauer af D-vitamin højere niveauer af de inflammatoriske cytokiner IL-6 og TNF-alfa. Disse er flammerne i inflammationens bål.
D-vitamin er desuden vigtig for både immunforsvaret og for tænd/sluk-funktionen af mange gener. Når immunforsvarets T-celler f.eks. skal aktiveres, sætter de en antenne ud på celleoverfladen, som binder D-vitamin. Herved kan gener, der aktiverer T-cellen, tændes. Uden D-vitamin i tilpas store mængder sker dette ikke, og T-cellen bliver i sit dvalestadium.
Men mangel på D-vitamin, B-12. vitamin og fiske-og planteolier, som alle er værd at have fokus på for folk med en multipel sklerose diagnose, kan ikke stå alene som triggere. Sundheden i vores fordøjelsessystem er nemlig yderst vigtig.
Læs også: Styrk immunforsvaret med vitaminer
Fordøjelseskanalen er vores kinesiske mur, som adskiller den ydre verden fra vores indre miljø.
Samtidig befinder ca. 75 pct. af kroppens immunsystem sig i tarmen, hvorfor det ikke kan være en overraskelse, at tarmens sundhed spiller en vigtig rolle i sygdomme med en fejlregulering af immunforsvaret.
Autoimmune sygdomme er om noget et meget komplekst område. En ting er dog sikkert: Alle har gavn af at tage en 360 graders vurdering af, hvordan de lever deres liv. Man klarer absolut ikke alt med livsstilen, men man kommer ingen vegne rent helbredsmæssigt uden et sundt fundament.
En antiinflammatorisk, grøn kost er vejen frem med indtag af minimale mængder af animalsk fedt.
Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.
Se mere på www.naturli.dk – hvor du kan finde kilderne til denne artikel og finde andre relevante artikler om autoimmune sygdomme.