Musik som medicin

Musik har positiv indflydelse på patienters velbefindende og kan reducere forbrug af medicin. Der er dog et stykke vej endnu, før musik er helt anerkendt som supplement til traditionel medicin.

”Du og jeg blev forelsket i København – fandt en vej, vi kun kendte af naaaaaavn”. Vi holder den sidste tone lidt længere, kigger på hinanden og smiler. ”Vi” er Danmarks første KOL-kor, der har til huse i Rytmisk Center på Vesterbrogade i København. Jeg er inviteret til at synge med denne tirsdag eftermiddag af korleder Merete Sørensen.

– Det er til at blive glad i låget af det her, siger min nabosanger, Jette.

Jeg kigger ud over sangerne, der sidder i en halvcirkel rundt om klaveret, kyndigt betjent af Merete Sørensen. Femten kvinder og en enkelt mand. Alle er de lidt op i årene. De har dog også det tilfælles, at de lider af KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) – og, at de elsker at synge. Når man har KOL, er ens luftveje snævret til, og vil være det resten af livet. Man kan dog bremse forværring af KOL ved at holde op med at ryge, ved at dyrke motion og ved at bruge inhalationsmedicin. Jette fortæller, hun kan mærke, at det også er rigtig godt for hendes lunger, når hun synger. Jona og Laila kommer nu mest i koret, for at ”… blive i godt humør”, som Laila udtrykker det.

– Ja, var der kor to gange om ugen ville jeg komme begge gange, forsætter hun.

Vi bruger den (næsten) alle. Musikken. Den begejstrer os, rører os, giver os lyst til bevægelse. Musik kan også drive én til vanvid – i hvert fald, hvis man har en teenager med anden musiksmag end en selv. For en stor gruppe mennesker er musik dog mere end blot et bagtæppe, der påvirker følelser og giver lyst til at danse. Ifølge undersøgelser kan musik nemlig også mindske mængden af indtaget medicin, gøre os raskere, så vi bedre kan fungere i hverdagen.

Den græske filosof Platon har sagt, at musik trænger helt ind i menneskets inderste afkroge og viser vores sjæl. Jazzmusiker, komponist og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium, Peter Vuust, har i videnskabelige termer beskrevet, hvordan musikkens funktion kan lader sig forklare på tre måder. Enten gør musik hjernen mere plastisk, så vi lettere kan lære nyt, f.eks. et nyt fremmedsprog,  eller musik tiltrækker det andet køn. Musik er også det ”sociale lim”, der binder os alle sammen og får os til at blive sammen. Der er nu nok tale om en kombination af de tre teorier, hvor teorien om det sociale lim er den mest plausible, mener Vuust. En ting er teorierne dog enige om: Musik frigør signalstoffet dopamin i hjernen – og vores hjerne elsker det stof. Dopamin virker i hjernens belønningssystem, og giver os en følelse af velbehag og lykke.

I KOL-koret er det blevet pausetid. Chokoladen går rundt. En af sangerne har haft fødselsdag – og nu skal den fejres. Snakken går lystigt. Anker, den enlige hane i kurven fortæller, at korsangen har forbedret hans lunge-kapacitet – til stor overraskelse for hans læge. Eneste minus ved koret er, at det er lidt halvdyrt at synge der. ”Ja, man sku ́ ha sang på recept – som man har motion på recept”, siger Jona – og vi de andre sangere nikker anerkendende. Ingen af sangerne har dog oplevet, at de tager mindre medicin, nu hvor de synger i kor.

KOL-kor er et dansk fænomen. Det første kor blev dannet i 2010, og siden er mange andre KOL-kor kommet til, så man nu er man oppe på ca. 25 kor i hele landet. Sangglæden er den bærende kraft i et KOL-kor, krydret med øvelser og gerne et godt grin.

Korsang giver ifølge Merete Sørensen en bedre kontrol over vejrtrækningen, noget KOL-patienter i den grad har brug for, når de skal tackle deres sygdom. Bare det at være sammen er dog også vigtigt for sangerne. Og det skal jo heller ikke være sygdom alt sammen.

– Når de er i et kor, og de egentlig godt kan lide at synge, så skal det jo netop ikke handle om sygdom. Det er vigtigt, at det handler om at synge. Hele deres hverdag er jo fyldt op med sygdom. Man sætter sygdommen lidt i stå ved at synge her, fortæller Merete Sørensen.

Læs mere om, hvor du kan deltage i KOL-kor på. www.lunge.dk

__________

Hvad musikken også kan:

• Beroliger ved tandlægebesøg og ifm. opvågning efter operation
• Kan reducere brug af smertestillende medicin med 50 pct.
• Sænker niveauet af stresshormoner, reducerer angst og stress
• Demente på plejehjem oplever forøgelse af livskvalitet og lavere forbrug af psykofarmaka, når de hører musik eller selv udøver den.
• Kræftsyge børn får afhjulpet psykiske problemer.
• Funktionsnedsatte får mobiliseret fysiske og psykiske ressourcer
• Hjerneskadede bliver bedre til at kommunikere og bruge deres fysik
• Skizofrene bliver mere aktive og mindre angste
• Mennesker med depression får bedre livskvalitet

Kilder: Gennemgang af litteratur, der beskriver lindring ved musik-terapi.