Nåle, strøm og varmechok – vi er vilde med det

Udseende tæller, og der er stort set ingen ulemper ved at være smuk. Det viser historien. Det viser forskningen. Og det viser efterspørgslen på kosmetiske behandlinger.

Overraskende nok, så viser forskningen, at det verden over er ret ens, hvad der bliver opfattet som smukt. Og det er først og fremmest symmetriske ansigter og kroppe, og så kan vi godt lide ungdommelighed, siger professsor i sociologi ved Københavns Universitet og forsker i skønhed, Mads Meier Jæger, til Berlingske. En vindende personlighed er fin nok, men i sidste ende er det udseendet, der tæller i rigtig mange sammenhænge. Også når det gælder succes på arbejdsmarkedet. En diskrimination, vi helst ikke taler om, siger Mads Meier Jæger.

Uanset hvad, så må man konkludere, at det er et problem, der har vokset sig større, fordi vi i dag med de sociale medier* ikke længere bare sammenligner os med dem omkring os men med retoucherede billeder af de allersmukkeste i hele verden. Og selv om de kun udgør en promille, så viser statistikkerne, at drømmen om det uopnåelige sælger. De, der ikke føler, de har de attråede træk, forsøger at købe sig til dem. Mens de, der havde dem, køber sig tid.

*Facebook havde debut i Danmark i 2007 og Instagram i 2010

Strategi: Fart på vækstfaktorer

I udgangspunkt arbejder mange kosmetiske behandlinger med at lave det, man kalder en kontrolleret skade i huden, og da hudens bestemmelse er at være en effektiv barriere mellem os indeni og alt det omkring os, så er cellerne i sagens natur pokkers nødt til at reparere. Og når huden heler – om det nu er små nålehuller, eller vi har skåret os – så signalerer cellerne, at der er brug for at få fart på vækstfaktorer, så hullerne eller såret kan bliver lukket i en fart. Under helingsprocessen dannes bedre fugtmadras i huden samt kollagen- og elastinfibre, som er dem, der også holder huden fast og smidig. Den rette behandling kan altså give huden mere fylde og spændstighed, gøre rynker mindre tydelige, ligesom porer, ar og strækstreger kan mindskes, og især visse af de nævnte behandlinger er velegnede til at lysne hyperpigmentering.

Nogle af de mest populære behandlinger er:

# IPL, Intense Pulsed Light eller blitzlampelys, som det ofte kaldes, og behandlingen anvendes foruden til bedre hudstruktur også ofte til at mindske overfladiske blodkar og rødme samt hyperpigmentering.

# Laser findes i dag i flere udgaver, f.eks. den populære fraktioneret CO2-laser. Fraktioneret betyder, at laserlyset kun opvarmer små punkter i huden, hvor det øverste af huden fjernes. Anvendes i særdeleshed til opstramning samt ved alderspigmentering, ar efter akne og fine linjer.

# Dermapen micro-needling er som et elektrisk stempel med fine nåle, og effekten sammenlignes med mild fraktioneret CO2-laser. Efter behandling er der mange tusinde mikrohuller i huden, som cellerne går i gang med at reparere. Men åbningerne ned i huden gør den også ekstra modtagelig for det produkt, behandleren vælger.

# Ultherapy er en behandling, hvor fokuseret ultralyd uden at påvirke hudens overflade sender kraftig varme punktvis ned i hudens dybere lag for at booste ny kollagen og altså en opstramning af huden og samtidig give mere ungdommelig fylde. Behandlingen er også populær til f.eks. slapt maveskind.

Alle de nævnte behandlinger er godkendt af sundhedsmyndigheder og udføres af hudlæge, plastikkirurg eller kosmetisk sygeplejerske.

Her står fordommene i kø

Får man filler i læberne, så er man (for)dømt. Men dels er det ikke-permanente fillerprodukt Restylane, der var den første, der blev FDA-godkendt, testet gennem mange år, og så kan det faktisk anvendes med æstetisk snilde. Ikke kun som filler, for der findes også en skinbooster, som lægges overfladisk i huden og virker lidt som et XL-fugtserum og med betydelig længere holdbarhed. De primære indholdsstoffer i Restylane er vand og hyaluron, et sukkerstof med talent for fugttiltrækning, der findes i høj koncentration i ung hud.

PS: Læs, hvad Else Marie Lissau skriver om æstetik.

En populær gift

Botulinumtoksin, dannet af bakterien Clostridium botulinum populært kaldet pølsegift, er et af verdens farligste giftstoffer, og det har sat sit negative præg på opfattelsen af Botox som kosmetisk behandling, men ikke på populariteten. Giften blokerer nerveimpulser til en muskel, så den ikke kan trække sig sammen, og Botox anvendes hyppigt for at glatte bekymringsrynke mellem øjenbrynene. Men denne muskellammende ‘egenskab’ ved toksinet har faktisk siden 50’erne været anvendt medicinsk til for eksempel muskelspasmer (tics) og migræne samt ved voldsom sved (hyperhidrosis) og i dag også ved det, man kalder tandkødssmil eller gummy smile. Tandkødssmil skyldes, at en muskel, der går fra kindbenet og ender ved overlæben, er overaktiv og løfter overlæben kraftigt ved smil, så tandkødet bliver meget synligt.

Pas på her

Behandlinger med frost, både helkrops i cryotanke og som maske og ‘blæsning’ direkte på ansigtshuden, er blevet vældig populære. Et af problemerne er, at disse behandlinger ikke stiller samme krav til behandler, som IPL, laser m.v. Før man lader sig lokke af løfter fra en behandler skal man seriøst overveje, om det lyder rigtigt at give sin hud det, der kaldes et ‘thermoshock’ med minus 30 grader i flere minutter. De, der fremstiller denne Cryo-maske og de, der behandler med den, kalder den 100 pct. sikker. Jeg har set frostskader efter behandling med masken og efterfølgende ‘blæsning’ med stærk kulde, og det var ikke første gang, det skete for vedkommede behandler. Frostskaderne er som en forbrænding med vabledannelse og risiko for ar. Der står da også på hjemmesiden hos firmaet bag produktet, at ‘The cryo products and equipment have not been tested or approved by the FDA or any other government agencies. Use at your own risk.’

Før du vælger klinik og behandler

# Vær sikker på, at både klinik og behandler er autoriserede til en given behandling (det er man ikke automatisk, fordi man er plastikkirurg). Det kan du tjekke på Styrelsen for Patientsikkerhed/autorisationsregister, og på laegemiddelstyrelsen.dk kan du tjekke eventuelle bivirkninger i forbindelse med behandlinger.

# Undersøg, hvilken sikkerhed klinikken tilbyder, hvis det skulle gå galt.

# Vær klar over, at klinikken skal overholde en betænkningstid på 2 dage ved indgreb som dem her nævnt.

# Lad være med at gå efter billige tilbud, der kan meget vel være en sammenhæng med mangler i ovennævnte.

Du skal kunne spejle dig i din behandler

– siger Else Marie Lissau, Plastikkirurgisk Klinik Aarhus. Hun er kosmetisk sygeplejerske med mange års erfaring inden for mange kosmetiske behandlinger, og hun underviser læger og andre sygeplejersker. Hun har følgende gode råd til dig, der søger behandling:

Som kunde ved du, at du har fundet en god behandler

# Når du bliver mødt, som den person, du er og bliver lyttet til.

# Når behandleren giver dig en analyse af dit ansigt, dets styrke og svagheder.

# Når behandleren kan vurdere hvilket indsatsområde, der vil kunne imødekomme dit problem bedst, billigst og med de færreste bivirkninger.

# Når behandleren underviser dig i de forskellige løsningsforslag.

# Når du får informaton om virkning, mulige bivirkninger, forventet resultat, holdbarhed samt pris.

# Når du får en plan for, hvordan forløbet kunne være.

Og så skal du kunne spejle dig i behandleren, ser hun rigtig ud, kommer du formentlig også til det. Det er vigtigt, at man har samme æstetiske referenceramme, som sin behandler.