Når hormoner holder storken fra døren

Hormoner styrer den kvindelige cyklus, som er helt afgørende for evnen til at blive gravid. Men flere ting kan forstyrre den hormonelle balance og gøre hormonerne til fjender frem for venner. Derfor er det vigtigt, at kvinder lytter til deres krop og cyklus og søger hjælp, hvis noget virker forkert, og storken bliver ved med at flyve forbi deres tag.

Kvindekroppen er fantastisk. Magisk faktisk. For med bare et enkelt æg og en lille sædcelle, kan den skabe liv. Men, hvis kvindekroppen skal lykkes med at udføre det mirakel, kræver det en cyklus. Desværre kan visse sygdomme og hormonelle ubalancer udfordre og komplicere cyklussen, og dermed hæmme kvindens fertilitet.

En udfordring ved disse lidelser er, at de kan være svære – hvis ikke umulige – at få øje på. Derfor er det vigtigt, at man selv som kvinde er god til at lytte til sin krop, og mærke efter, om der er noget, der ikke er, som det burde være.

Desværre peger eksperter på, at det kan være både ømtåleligt og skamfuldt for nogle kvinder at tale højt om problemerne og søge hjælp, eller at de oplever at blive affejet, hvis de endelig søger hjælp. Det hænger i høj grad sammen med nogle af de symptomer, som sygdommene kan have. Det kan være voldsomme menstruationssmerter eller hår på overlæben, som man enten tænker, man bare må leve med, eller som man måske har lyst til at løse i stilhed.

Men det løser ikke problemet – faktisk kan det gøre det værre. Og diagnoserne er langtfra sjældne. Man mener, at de to sygdomme, endometriose og polycystisk ovariesyndrom, (PCOS,) tilsammen rammer omkring hver femte danske kvinde og dertil kommer den store gruppe, som har andre typer af hormonelle ubalancer, og for hvem, en graviditet også kan blive svær at opnå. Lad os starte med at se lidt nærmere på det.  

Læs også: Endometriose, en sygdom med mange ubekendte

Sætter biologien under pres

Anette Tønnes Pedersen er overlæge og klinisk lektor på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet, og hun fortæller, at eksperterne her i stigende grad møder kvinder, som presser deres hormonelle system med deres livsstil.

– Indenfor de seneste 10 år har vi set flere og flere kvinder, som har en meget sund livsstil.

“Problemet er, at overdreven sundhed med meget træning og få kalorier ikke hænger sammen med reproduktion. Det stresser simpelthen biologien.”

Anette Tønnes Pedersen mener i høj grad, at det hænger sammen med den perfekthedskultur, der omgiver os. At kvinder gerne vil se “rigtigt” ud, være i kontrol, dyrke kroppen, uddanne sig og skabe en karriere som både kan betyde, at der bliver mindre tid til at spise, og at man skærer ned på kalorierne, for at være tilpas slank. Derudover kan ambitionen om at nå det hele være en stressfaktor i sig selv, som heller ikke er fordrende for fertiliteten.

For når kroppen er stresset, kan den forsøge at holde på energien ved at skrue ned for hormonproduktionen. Det er problematisk i en fertilitetssammenhæng, da hormonerne er helt afgørende for kvindens evne til at blive gravid. Uden hormoner, er der nemlig ingen cyklus, og dermed ingen ægløsning.

Det bliver dog gjort ekstra problematisk af, at mange kvinder ikke ved, at deres biologi faktisk er under pres, og ikke fungerer, som den skal.

– Jeg oplever helt klart, at det kommer bag på mange af de kvinder, vi ser i fertilitetsklinikken, at de gennem deres livsstil har påvirket deres evne til at producere hormoner i æggestokkene. Men de opdager det ikke, hvis de i mange år har taget p-piller. Når man gør det, har man en kunstig cyklus, og så er det svært at se, at ens biologi ikke fungerer, som den skal, forklarer hun. 

Som hovedregel siger Anette Tønnes Pedersen, at man skal være påpasselig med at forbruge flere kalorier end man indtager, og så skal man være opmærksom på sin krop, når man smider p-pillerne. 

– Menstruationen skal komme igen inden for tre måneder, når man stopper med p-piller. Hvis ikke det sker, kan der være noget galt, og jeg oplever en del kvinder, som går længe og tror, at det bare er, fordi deres krop lige skal finde tilbage i sin naturlige rytme, men der bør altså ikke tage længere end det, siger hun.  

Så livsstil er vigtig – også i en reproduktiv sammenhæng. Både over- og undervægt kan påvirke det hormonellesystem og sætte det midlertidigt ud af drift. Men der er også andre ting, der kan påvirke de kvindelige hormoner.

Læs også: Forskere vil løse gåden om ufrivillig barnløshed

Mandligt kønshormon påvirker menstruationen

Hormonforstyrrende stoffer er noget, der har fyldt en del i de senere år, og særligt i forhold til mænd ved man, at stoffer i miljøet kan nedsætte sædkvaliteten. Lidt anderledes er det for kvinder. Ikke fordi stofferne ikke kan påvirke, men fordi vi ikke ved i hvilken grad og hvordan. Anette Tønnes Pedersen forklarer, at det er sværere at undersøge, hvordan kvinders fertilitet over en bred kam bliver påvirket af hormonforstyrrende stoffer, fordi det både er sværere at måle på æggene, og fordi det er sværere at lave befolkningsundersøgelser på kvinder i den fertile alder, fordi halvdelen af dem tager p-piller.

Men der er undersøgelser i gang på Rigshospitalet, som forhåbentlig gør os klogere på den problematik. Nogle af de ting, man dog efterhånden ved en del om, er de diagnoser, som også kan gøre det svært eller sværere at opnå en graviditet. PCOS og endometriose er to af de helt store, der på hver sin måde kan gøre barnedrømmen besværlig.

PCOS står for polycystisk ovariesyndrom. Marie Louise Wissing er overlæge på Aleris-Hamlet Fertility og har forsket netop i PCOS. Hun forklarer, at man stadig ikke er helt sikker på, hvorfor sygdommen opstår. Der er sandsynligvis både en genetisk og en miljømæssig komponent. Forhøjede niveauer af testosteron i moderens blod under graviditeten kan eksempelvis påvirke et pigefoster, så hun får øget tendens til at udvikle PCOS. Om sygdommen opstår hænger så også sammen med livsstil. For nogle kvinder vil PCOS først vise sig, hvis de bliver overvægtige.  

PCOS er defineret ved polycystiske æggestokke, som betyder, at æggestokkene har mindst 20 små ægblærer i hver, en uregelmæssig cyklus og forhøjet mandligt kønshormon. Man skal opfylde to ud af de tre kriterier for at stille diagnosen. Den uregelmæssige cyklus betyder, at man sjældent eller aldrig har ægløsning, og de forhøjede niveauer af testosteron kan vise sig som en tendens til mere fedme om maven, uren hud, skaldethed og øget behåring på krop og i ansigtet. Det er forskelligt, i hvilken grad symptomerne viser sig, og det er især de manglende ægløsninger, som er problemet, hvis man vil være gravid.

– På en fertilitetsklinik ser vi mange PCOS patienter, fordi en stor del af dem vil have brug for hjælp til at blive gravide. Det positive er, at der ved fertilitetsbehandling er en god graviditetschance for de her kvinder, siger Wissing.

Hvis PCOS er den eneste årsag til infertilitet vil hormonbehandlinger og insemination være tilstrækkelig behandling. For nogle kvinder er PCOS i sig selv dog ikke det eneste problem, og her kan det være nødvendigt med reagensglasbehandling. Det kan være, hvis æggelederen er beskadiget, eller mandens sædkvalitet ikke er i top. Heldigvis er man også i disse tilfælde blevet rigtig dygtige til at behandle, forklarer Wissing.

– Kunsten er i disse tilfælde at undgå overstimulation, som betyder, at man modner for mange ægblærer. For hvis man bliver overstimuleret og gravid samtidigt, kan man blive meget syg. Man kan dog undgå det på flere måder. Man kan både bruge nye og mere skånsomme metoder til at stimulere ægmodningen, som medfører en lavere risiko for overstimulation. Man kan også fryse befrugtede æg ned og vente med at lægge det tilbage i livmoderen til æggestokkene ikke længere er påvirket af hormonbehandlingen.

Dorte Glintborg er lektor i klinisk endokrinologi ved Syddansk Universitet og har også forsket i PCOS. Hun forklarer, at man som PCOS-patient også selv kan gøre noget, for at få den manglende cyklus tilbage.

“En del kvinder med PCOS vil kunne få deres cyklus tilbage ved at få et normalt BMI. Det betyder dog ikke, at man vil slippe af med de andre symptomer, som kan påvirke livskvaliteten.”

Symptomerne, som Glintborg her peger på, kan være den øgede hårvækst på kroppen og den urene hud særligt i teenageårene. Det kan man forsøge at dæmpe med p-piller, men den behandling dur ikke, når man vil være gravid, og derfor skal man som PCOS-patient indstille sig på, at den slags muligvis vil tage til under graviditeten, og man skal finde måder at leve med det eller løse det.

Læs også: Sygdomme, der især rammer kvinder

Et usynligt smertehelvede

Hvor PCOS kan vise sig med ydre træk, er det anderledes for den sidste diagnose, vi tager fat på. Endometriose er nemlig umulig at spotte ved at kigge på kvinder, men kan være ekstremt smertefuld og også hæmme muligheden for at blive gravid. Ligesom med PCOS er man ikke sikker på, hvorfor endometriose opstår, men man har forskellige teorier.

Dorthe Hartwell er overlæge og leder på Endometrioseteamet på Rigshospitalet, og hun forklarer, at man mener, der er en genetisk komponent, ligesom der sandsynligvis er en immunologisk faktor, man endnu ikke har styr på. Uanset hvorfor, så ved man, at endometriosepatienter har væv, som ligner det slimhindevæv, man har i livmoderen, udenfor livmoderen. Sygdommen sidder oftest i bughinden og æggestokkene, men kan også sidde i eksempelvis tarm og blære. I takt med den månedlige cyklus hvor østrogenproduktionen stiger og falder, vil cellerne og vævet både i og udenfor livmoderen stimuleres på samme måde. Det betyder, at vævet også udenfor livmoderen vil bløde i forbindelse med menstruationen. Det kan give inflammation og sammenvoksninger, som kan gøre det svært at opnå en graviditet.

–Inflammationen tiltrækker nogle celler, som kan nedsætte ægkvaliteten, og så kan sammenvoksningerne også give mekaniske problemer, hvor eksempelvis æggelederen kan lukke til, så der er flere måder, sygdommen kan komplicere evnen til at blive gravid, siger Dorthe Hartwell.

Mange kvinder med endometriose vil derfor få brug for hjælp til at blive gravide. Heldigvis vil det så også lykkedes for mange. Det væsentlige er her, hvor voldsom graden af endometriose er. For hver gang, man har menstruation, kan sygdommen udvikle sig, og derfor er tidlig opsporing vigtig, så man kan holde udviklingen i skak.

Det gør man med p-piller, som sætter den naturlige cyklus ud af drift, og hvor det for mange kan være en fordel at springe pauserne mellem piller over.

– Vi ved, at p-piller og andre hormonbehandlinger kan afhjælpe sygdommen, fordi påvirkningen af hormoner så er mere konstant. I forhold til fertiliteten ved vi ikke, om det gør en forskel, om man holder pauser, men det kan hjælpe kvinden med smerter – selv menstruation på p-piller kan nemlig være smertefuld for de her kvinder, siger Dorthe Hartwell.

Og netop fordi det er essentielt at få håndteret sygdommen tidligt, opfordrer Hartwell alle kvinder, der har virkelig ondt under menstruationen, til at søge læge og også gerne insistere på, at der er noget galt.

– Vi er blevet bedre i Danmark til at opsnappe endometriosepatienter, men vi kan stadig blive bedre, og der er stadig kvinder, som går ubehandlet for længe, siger hun.