Arveligt disponeret, jobmæssigt udfordret, psykisk belastet, påvirket af ydre miljø eller for lille til voksne plejevaner. Rigtig meget kan bringe hud ud af balance og minde os om, at den er et levende og påvirkeligt organ. Heldigvis kan sund fornuft og god behandling rette op på meget.
Flere børn får allergi over for indholdsstoffer i de produkter, der ikke burde komme på deres hud. Små børns hud er nemlig meget tynd og optager i al for høj grad, hvad der kommer på den. Også når det er velment kamille, hvis æteriske olie netop er årsag til megen allergi hos børn.
Ved et møde hos AllergyCertified gav overlæge ved Odense Universitetshospital og professor ved Syddansk Universitet Klaus Einer Andersen følgende svar på, hvad der skal i puslekurven: Mild sæbe eller vaskeolie, fed creme og zinksalve – og så vand fra hanen. Sæben skal kun bruges ved særlige behov og helst ikke til børn under to år. Fed creme, hvor huden er tør/ru og zinksalve i folder, hvor huden er rød.
I det hele taget er sart hud et stigende problem. Hudlæge Søren Frankild, Hudklinikken Esbjerg, nævner miljø, forurening og udsættelse for flere kemiske stoffer som årsag til, at stadig flere oplever problemer med sart hud.
Han nævner også, at der foregår meget nyttig forskning uden for universitetsmiljøet af firmaer som Pierre Fabre (Ducray, A-Derma, Avène) og L’Oréal (Vichy, La Roche-Posay m.fl.). Netop disse mærker har mange produkter til vanskelig og syg hud.
Og endelig er man ved at få øjnene op for betydningen af diversitet i de gode bakterier på huden.
Vi tager et kig på nogle problemer og deres lindring.
En medfødt tør skællende hud som ichthyosis kan vise sig allerede ved fødslen og i visse tilfælde ramme hele kroppen.
MDerma, som er udviklet af hudlæge og biokemiker Uffe Koppelhus i samarbejde med DermaPharma har flere produkter, der kan give den ekstremt tørre hud i ansigtet eller på kroppen den fugt og barriere, den mangler og dermed give en god hudfølelse.
MD12 er uden parfume og anbefalet af AllergyCertified og Asthma Allergy Nordic.
MDerma MD 12 High Absorbent Cream, 149,95 kr. for 200 ml. på apoteker og hos Matas.
I god mening – og fordi de små kan lide at pjaske – bader forældre ofte selv helt små børn hver dag.
Men barnehud tåler ikke længere ophold i vand og slet ikke med skum. Denne vaskeolie til brus eller bad har hudvenlig pH-værdi, den udtørrer ikke huden og kan anvendes til børn som voksne med tør og/eller atopisk hud.
A-Derma Exomega Control Shower Oil, 99,50 kr. for 200 ml. og 199,50 kr. for 500 ml. på apoteker.
Der forskes rigtig meget både inden for hudpleje og dermatologien i, hvordan en sund bakterieflora styrker huden. De gode bakterier trives med en lav pH-værdi, som til gengæld vil gøre livet surt for de problematiske bakterier. Som for eksempel den undergruppe af Propionibacterium acnes, der kan føre til bumser.
Esse Probiotic Skincare er et af de bedste bud på balance i mikrofloraen og et af meget få mærker, der til dato har sera med levende bakterier.
Esse Toner Plus+ (en fintforstøvende mist), 409 kr. for 100 ml. hos kosmetologer.
Solskoldning er forbudt. Det er tåbeligt. Det skader huden. Somme tider sker det alligevel, og så er det klogt at have nødhjælp på hylden.
Faaborg Pharma har stor erfaring i behandling af sart, irriteret og syg hud. I denne gel er der det kølende og kløestillende stof syricalm samt B5, som for længst har bevist, at det virker helende og binder fugt i huden.
Faaborg Pharma Relief Sunburn Gel, 76,95 kr. for 100 ml. på apoteker.
Basisingrediensen i Biotherm er Life Plankton, som er udviklet over en årrække i samarbejde med Stanford University i USA og Pasteur Instituttet i Paris.
Man anvender en biofermenteringsproces, hvor man tilsætter vitaminer, mineraler og koncentrerer det til en biomasse, der sammen med Life Plankton Water har dokumentation for sin regenererende effekt.
Life Plankton styrker de gode bakterier på huden, dæmper inflammation, styrker immunforsvaret og vil virke balancerende på al hud i alle aldre.
Elixir har seriens højeste koncentration og er testet på hypersensitiv hud.
Biotherm Life Plankton Elixir, 445 kr. for 30 ml. (der anvendes blot et par dråber).
Ikke bare er neglebånd hud, de har en vigtig mission i at beskytte de negledannende celler bagved. Derfor er det også vigtigt, at de er intakte og behandles nænsomt, så man undgår infektioner.
Flosser neglebåndene, så må de kun klippes med en lille negletang. Skub aldrig hårdhændet, men hold neglebåndene smidige med creme eller olie.
Denne økologiske olie med små rosenblade og rosenolie indeholder de gode essentielle fedtsyrer fra kæmpenatlys- og hampefrøolie.
Kure Bazaar Paris Rose Infusion Nail Oil, 295 kr.