Naturens helbredende kræfter – nu en integreret del af uddannelsessystemet.

Hvordan får alle danskere mere vitamin N, og skal vi have natur på recept?

Hvordan kan alt den viden om naturens sundhedspotentiale udnyttes i praksis, og hvordan kan alle de tilbud, der allerede er igangsat, optimeres? Det giver uddannelser landet over deres bud på. Jeg vil også gerne bidrage, og det gør jeg med et sundhedsmodul ude i naturen på UC syd. Nu har jeg arbejdet intensivt med naturen både praktisk og teoretisk de seneste år, så jeg glæder mig til at viderebringe viden fra den nyeste forskning sammen med mine egne praktiske erfaringer.

Danskerne begynder for alvor at genopdage naturen. Jeg hørte engang et indiansk ordsprog, der lød: “Lyt til naturen – den har meget at fortælle”.

Paradoksalt nok, så opdager mennesker det oftest, fordi de har været syge. På den måde kan vi tilføje en ekstra sætning til et andet indiansk ordsprog, som de fleste kender:

“Først efter, at det sidste træ er fældet, den sidste flod er forurenet, og den sidste fisk fanget, vil I erkende, at man ikke kan spise penge.”

Og først når jeres lunger har levet uden frisk luft fra havet og skoven, jeres øjne uden naturens smukke billeder, jeres øre uden lyden af vinden, vandets rislen og fuglenes sang, vil I forstå, at naturen helbreder jeres krop.

De to sætninger kunne faktisk have været hele grundlaget for den nyeste sundhedsforskning, nemlig NBS – Nature Based Solutions, som lidt forkortet handler om beskyttelse af naturens økosystemer og bæredygtighed, der løser samfundsmæssige udfordringer og bidrager til menneskers sundhed.

Flere og flere projekter, som handler om naturbeskyttelse, skyder op, og forskerne verden over er begyndt at interessere sig for projekternes sundhedsværdi for det enkelte individ, der deltager.

Vi savner naturen

De undersøger ganske enkelt, hvordan det påvirker menneskets sundhed at arbejde med at bevare og beskytte naturen, f.eks. gennem strandrensning. Det gør forskerne ud fra en hypotese om, at det er relationen til og forståelsen for naturen og det naturlige økosystem, som vi savner, og at det savn efter længere tids påvirkning er medvirkende årsag til, at de nye typer sygdomme, som f.eks. stress, angst og depression, men også andre sygdomme som type 2 diabetes, det metaboliske syndrom og nogle typer kræft, opstår.

Der forskes også på højtryk for at dokumentere de fysiologiske forklaringer, så videnskaben kan spore sig ind på en mere præcis årsagssammenhæng. Det er allerede påvist, at naturens helbredende effekt består i lavere blodtryk, højere hjerterytmevariabilitet, afstresning, bedre immunforsvar, forebyggelse af depression, mere energi og bedre balance i hormonsystemet.

De mennesker, som har været påvirket af stress, angst eller depression, har mærket naturens helbredende virkning, ved bare at opholde sig i naturen. Og netop mentale tilstande som stress, angst og depression kravler efterhånden op på førstepladsen, når vi ser på årsagen til fravær fra arbejdsmarkedet i Danmark.

Mentale sygdomme er blevet en folkesygdom. De er også klassificeret som en livsstilssygdom, det betyder grundlæggende, at det er måden, vi lever vores liv på, der resulterer i, at vi får en sygdom. Når en sygdom både er en livsstilssygdom og en folkesygdom, betyder det faktisk, at der er så mange mennesker i ét land, der lever på en sådan måde, at de bliver syge af det.

Interanktion med naturen gør os sunde

I andre lande har myndighederne forsøgt at øge folkesundheden gennem daglig bevægelse i grønne områder. Kulturen i østen gør det naturligt at samles i byparkerne og dyrke Tai Chi. Kunne det mon øge folkesundheden i Danmark, hvis alle mødtes i den nærmeste park og dyrkede 10 minutter Tai Chi hver middag?

Forskningen viser nemlig, at 10 minutter giver restituerende og afstressende virkning og hjernen ny energi. Det allerbedste er, når mennesket interagerer med naturen, som betyder at være aktiv i naturen. Der bliver etableret terapihaver, naturbaseret terapi og adventure-therapy – alt sammen for, at mennesket gennem interaktion med naturen kan fremme sundheden.

Jeg er begejstret, kan næsten ikke få armene ned. Jeg får en mere og mere nuanceret naturvidenskabelig forklaring fra velfunderede videnskabelige kilder, der dokumenterer naturmenneskets intuitive viden: Lyt til Naturen – den rummer vores fælles sundhed.

Så mere aktivitet ude i naturen for alle mennesker, i alle aldre, både på arbejdspladsen, i skolen og i fritiden. Vi må ud og agere naturmennesker, vi må sørge for, at vores børn får en relation til naturen, det er den bedste investering i deres sundhed.

Uddannelsessystemet har været hurtigt til at se behovet for viden om naturen som sundhedsforebyggende, fremmende og helbredende faktor. Om nogle år lyder rådet fra Miljø- og fødevareministeriet sikkert: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv I NATUREN.
Men du behøver ikke vente – spring derud, det er ovenikøbet forår, nyd det og sug N-vitaminerne i dig.

Vidste du at:

De mennesker, som har været påvirket af stress, angst eller depression, har mærket naturens helbredende virkning, ved bare at opholde sig i naturen. Og netop mentale tilstande som stress, angst og depression kravler efterhånden op på førstepladsen, når vi ser på årsagen til fravær fra arbejdsmarkedet i Danmark.

Om Lea Neuberg: Hun står bl.a. bag virksomheden, Vilde Smagsoplevelser, er uddannet fysioterapeut og har desuden en diplomuddannelse i ernæring. Lea er også kandidat i folkesundhedsvidenskab, cand. scient. san. publ. og arbejder til daglig som adjunkt ved UC-Syd.