Naturligt styr på blodsukkeret

Med et stabilt blodsukker kan du udsætte en diabetes 2- diagnose, og du kan få bedre livskvalitet, hvis du allerede er ramt af sygdommen. Og du kan gøre det helt uden medicin.

Vi er egentlig godt klar over risikoen ved vores livsførsel, men det er let at give efter for fristelserne ved at leve side om side med det store tag-selv-bord i den vestlige verden i det 21. århundrede.

For langt de fleste af os gælder det: Jeg behøver ikke blive ramt af diabetes 2 lige nu. Og hvis man alligevel er gået i fælden, er det vigtigt at vide: Der er også meget, jeg kan ændre med min livsstil, selvom jeg har diabetes 2 eller er på vej mod en diagnose.

Det halve kan hjælpe helt

Vigtigst er det, at jeg tænker på kost og motion. For meget (eller forkert) af det første og for lidt af det sidste er den vigtigste årsag til type 2 diabetes. Ved at rette op på balancen kan jeg gøre meget for min krops hverdag med stofskiftesygdom. Eller undgå diagnosen, hvis jeg strammer op på min livsstil, mens jeg er i det prædiabetiske stadium.

Afgørende er blodsukkerbalancen. For højt indhold af blodsukker er med til at udløse en diabetes 2-diagnose, og derefter bestemmer blodsukkerbalancen, hvor meget min diabetes skader min krop. Ved at arbejde med mit blodsukker kan jeg i høj grad tæmme diabetes-symptomerne.

Man skal ikke gøre noget halvt, men det halve fungerer som en tommelfingerregel til at stabilisere blodsukkeret: Dels skal jeg udøve en halv times daglig aktivitet, og dels skal halvdelen af tallerkenen bestå af grøntsager ved dagens tre store måltider.

Ved aktivitet gælder det, at jeg skal have pulsen op. Jo højere puls, jo mere positiv effekt for blodsukkeret. Men en halv times gåtur er langt, langt bedre end en halv time i sofaen.

Frugt er sundt, men det indeholder frugtsukker, så grøntsager er sundere for mig, når jeg arbejder med mit blodsukker.

Læs også: Medicin, mad og målinger stresser folk med diabetes

Broccoli og B-vitamin

Jeg kommer altså ikke uden om livsstilsændringer, hvis jeg vil påvirke blodsukkeret. Jeg kan supplere min livsstilsændring på naturlig vis med målrettede fødevarer, kosttilskud – og faktisk også ved at holde pause med at spise.

Det står klart, at spormineralet krom har stor betydning for blodsukkerbalancen. Krom finde i mange fødevarer og findes også som kosttilskud. Til gengæld er det svært at finde sikker viden om, hvordan krom præcis påvirker hæmoglobinet, fordi der er tale om meget små mængder.

Et tip er derfor at spise rigeligt med broccoli. Det er en grov grøntsag, som giver mig både krom og kostfibre, og ikke mindst indeholder magnesium, som er nødvendigt for en god optagelse af krom.

Magnesium er også et af de stoffer, jeg skal være særligt opmærksom på som diabetiker. Forskning tyder på en sammenhæng mellem magnesiummangel og diabetes, men der er ikke helt klarhed over årsagen. Magnesium findes i alle grøntsager, især de grønne og grove, så det kunne igen ende med broccoli. Men magnesium findes også i f.eks. bananer, nødder og avocado.

I forlængelse af ovenstående er det mest relevante kosttilskud imod type 2 diabetes, hvis jeg i øvrigt har grøntsager på kostplanen, en B-vitaminpille. B6-vitamin er nødvendigt for optagelse af magnesium og har også selvstændig betydning for blodsukkeret. Der er størst B6-indhold i kød og fisk, men alle B-vitaminer er vigtige, så jeg kan overveje at tage et B-vitaminkompleks for at sikre tilstrækkelig mængde.

Faste og prædiabetes

Et sidste, interessant redskab at nævne er faste. Det duer dog kun som forebyggelse, hvis jeg er i den prædiabetise fase. Når jeg har fået diagnosen type 2 diabetes, er det vigtigt at holde blodsukkeret stabilt, og det sker ikke under faste. Med diabetes skal jeg have stabile kostvaner, hvor jeg hverken spiser mere eller mindre, end jeg plejer.

Men i den prædiabetiske fase, som anslået omfatter knap 300.000 danskere – eller hvis jeg blot vil give min krop et boost – kan korte fasteforløb have en god effekt. Forskning tyder på, at min krop allerede efter 10-12 timers faste begynder at tære på fedtdepoterne, og det er især vigtigt, fordi kroppen i denne proces nedbryder LDL-kolesterol fra fedtcellerne.

LDL er den type kolesterol, der anses som mest skadelig. Den er bl.a. mistænkt for at øge insulinresistens, og den forbindes med forhøjet risiko for både type 2 diabetes og hjertekarsygdomme.

Periodisk faste kan gribes an på flere forskellige måder, og virkningen ser ud til at være ensartet. I de senere år har 5:2 fasten været populær (5 dage med almindelig – sund – kostplan og 2 dage med max 500 kalorier). Endnu mere udbredt er 16/8-modellen, hvor du spiser normalt (og sundt) i 8 timer og faster i de øvrige 16. Hvis du faster fra kl 19 til 11 næste dag, er det i praksis kun morgenmaden, du springer over.

Læs også: Forstadier til type 2 diabetes overses

Alt med måde

Med nogle simple regler for måltiderne, opmærksomhed på grøntsagerne og enkelte kosttilskud ved behov, kommer jeg rigtig langt. Jeg sørger for at være aktiv en halv time dagligt og kan supplere med periodevis faste, og det vil kunne ses på mine blodprøver – og på min talje.