Kroppen danner selv D-vitamin, når den bliver eksponeret for sollys. Og faktisk behøver man ikke opholde sig i solen i hverken dage eller timevis, før produktionen går i gang. Men det kræver, at solen står højt på himlen – og her er vi desværre dårligt stillet i Danmark.
En stor del af året er der simpelthen ikke tilstrækkeligt smæk på solens stråler til, at kroppen på egen hånd danner det vigtige vitamin. Af den grund har de danske sundhedsmyndigheder også ændret deres anbefaling angående tilskud af D-vitamin, så de nu opfordrer alle til at tage et tilskud fra oktober til april.
Det er selvfølgelig vigtigt for mange aspekter af sundheden – blandt andet er D-vitamin vigtigt for, at kroppen kan optage calcium, og er dermed også vigtigt for knoglesundheden.
Men faktisk viser mere og mere forskning også, at vitaminet potentielt kan virke kræftforebyggende.
Forskningen i D-vitamin har i de senere år haft mere og mere fokus på vitaminets evne til at forebygge forskellige kræftformer – og hvordan vitaminet kan mindske dødelighed, hvis sygdommen skulle opstå.
Det nybrud hænger sammen med, at man har fundet ud af, at mange dele af kroppen trækker på D-vitamin, og at det altså ikke kun er i forbindelse med optagelsen af kalk, at kroppen har brug for D-vitamin. Faktisk spiller det en central rolle for cellevækst.
Derfor er det også naturligt at undersøge, hvorvidt D-vitaminmangel påvirker risikoen for at udvikle kræft, og her peger flere studier altså på en sammenhæng. Særligt i forhold til bryst- og tarmkræft, men forskere, som undersøger dette felt, mener, at tilstrækkeligt med D-vitamin er en god bred beskyttelse imod dødelig kræft.
At sikre en tilstrækkelig mængde D-vitamin i blodet er ikke så svært om sommeren, hvor solen hjælper os på vej. Men i de mørkere måneder, eller hvis man helst holder sig ude af solen for at mindske risikoen for hudkræft, er det altså vigtigt at få vitaminet andre steder fra. Her spiller kosten en rolle, men det er også væsentligt at se på kosttilskud.
Her bør man gå efter et kvalitets tilskud som D-pearls, som i flere studier har vist sig at blive optaget godt i kroppen og får D-vitamin-niveauet til at stige hos dem, der indtager tilskuddet.
Derfor blev det også valgt som tilskud til det igangværende CoronaVit-studie i England, hvor 3000 borgere har taget D-Pearls i vinterhalvåret, mens ligeså mange fungerer som kontrolgruppe.
Der findes ikke nogen stensikker beskyttelse mod kræft. Men D-vitamin er et godt sted at starte, for forskning viser, at tilstrækkelig dækning af solskinsvitaminet kan nedsætte risikoen for at udvikle kræft mellem 25 – 70 procent.