Ny forskning slår fast: Diabetes og demens hænger sammen

Af: Helse-redaktionen

Foto: Scanpix/Iris

Forskere har i flere år vidst, at diabetikere har en forhøjet risiko for også at få demens. Et nyt dansk studie understreger, at der er en klar sammenhæng mellem diabetes og demens.

 

Hvis vi fremover kan reducere folkesygdommen diabetes 2, kan vi højst sandsynligt også bremse udviklingen af demens. Det er forsker Jesper Neergaard, der i et ph.d. projekt på DTU og Nordic Bioscience, har undersøgt sammenhængen mellem de to folkesygdomme diabetes og demens.

– Vi har undersøgt, om de faktorer, som øger risikoen for hjertekarsygdomme, som f.eks. et højt BMI, også har betydning for, om de kognitive funktioner – evnen til at huske og løse opgaver, svækkes over tid, siger Jesper Neergaard, der er hovedforfatter på studiet, til dagbladet BT.

 

Blodsukker påvirker hukommelsen

Forskerne har taget udgangspunkt i data, som f.eks. blodsukker og mængden af det skadelige LDL-kolesterol fra 1.759 danske kvinder med en gennemsnitsalder på 70 år. Efter 15 år fra de første data blev registreret, har forskerne undersøgt hvordan kvinderne præsterede i to forskellige tests, som kan anvendes til at diagnosticere demens. Især kvindernes blodsukkerniveau under faste og evne til at regulere hormonet insulin, der fjerner sukkeret fa blodet, havde betydning for, hvor godt kvinderne præsterede i testen.

Et forhøjet blodsukker-niveau under faste forøgede risikoen for en nedsat evne til at huske og løse opgaver med 44 pct., mens risikoen var forøget med 47 pct., hvis kvinderne samtidig var dårlige til at regulere insulin. Og det er netop to parametre, som er forstadier til diabetes – kaldet prædiabetes. En tilstand som ca.750.000 danskere har  – uden at være klar over det.

 

Diabetes og demens – samme kur

– Hvis de to risikofaktorer er involveret i udviklingen af demens, kan man forestille sig, at den medicin, som er udviklet til diabetes, også kan bruges til at behandle demens, siger Jesper Neergaard og tilføjer, at der allerede findes studier, hvor insulin, indtaget som næsespray, har god effekt på personer med demens.

Og det er banebrydende viden set i lyset af de lang udsigter til en kur mod demens. En tilstand, som ca. 85.000 danskere lever med. Men sammenhængen mellem diabetes og demens er også yderst interessant set ud fra et forebyggelsesmæssigt perspektiv.

 

Forebyggelse af diabetes og demens

Demens udvikler sig langsomt og over en årrække, så på det tidspunkt, hvor symptomerne viser sig, er det formentlig for sent at behandle. Hvis man derimod vil forebygge udviklingen af demens, tyder det på, at man allerede midt i livet skal gøre noget ved begyndende tegn på demens. I den forbindelse vurderer Jesper Neergaard, at de senere års massive fokus på forebyggelse af hjerte-karsygdomme kan være grunden til, at kurven over udvikling  af demens ser ud til at flade ud i de vestlige lande.

Kasper Jørgensen, der er neuropsykolog og fagkonsulent på Nationalt Videnscenter for Demens, mener, at det nye danske studie ligger i god forlængelse af tidligere forskning, som også har vist en sammenhæng mellem diabetes og demens. Og det er en viden, som både sundhedsvæsenet og patienterne skal sørge for bliver omsat til forebyggelse. Han peger på, at der er gode muligheder for at forebygge type 2-diabetes ved ikke at spise for meget sukker og fedt og ved at dyrke motion.

 


Test dig selv: Er du i demens-fare?

Forskere inden for demens har udviklet en ny app på baggrund af den nyeste viden. Her kan du indtaste oplysninger om dig selv og din livsstil og finde ud af, om du er i risiko for at udvikle alzheimers demens 20 år før, sygdommen viser sig.

Appen hedder CAIDE Risk og kan downloades via App Store. Den findes endnu ikke på dansk, men på engelsk, tysk, svensk, russisk og spansk.

 


 

Sammenhæng mellem diabetes og demens

Der findes flere teorier om, hvorfor diabetes kan føre til demens. En af dem er bl.a.,  at insulinresistens ved type 2-diabetes kan forringe kroppens evne til at nedbryde beta amyloid, som er et proteinstof i hjernen. Derved ophobes skadeligt plak mellem hjernens nerveceller. En anden teori går på, at blodtilførslen til hjernen bliver hæmmet, fordi mange har en tendens til at udvikle hjerte-kar-sygdom i forbindelse med diabetes.

 


 

Hvad er prædiabetes?

Ca. 750.000 danskere har prædiabetes, som er et forstadie til type 2-diabetes, som mange har uden at vide det.

Det er en tilstand, hvor blodsukkeret er højere end normalt, men ikke højt nok til at blive diagnosticeret som diabetes, type 2. Folk i denne gruppe har dermed forhøjet risiko for at udvikle diabetes, hjerte-karsygdomme og demens. Ca. 30-40 pct. af patienterne med prædiabetes udvikler type 2 diabetes inden for 3,5 år. Prædiabetes kan helbredes med livsstilsændringer, så der ikke længere er en forøget risiko for at få diabetes 2.

Lægen kan måle dit blodsukker og afgøre, om du er i risikogruppen.

 


 

Undgå at få type 2-diabetes

 

  1. Stop med at ryge
    Rygning øger risikoen for insulinresistens, d.v.s., at din evne til at optage sukker er nedsat, og dermed er du i fare for at udvikle sygdommen. Forksning har desuden vist, at rygere har 30-40 pct. større risiko for at få type 2-diabetes end folk, der ikke ryger.
  2. Tjek dine tal
    Få målt dit kolesterol i dit blod hos lægen. Mindre end 5 mmol/L er ønskeligt. Dit blodtryk må heller ikke være for højt. Det bør være på 120/80.
  3. Bliv testet
    Gå regelmæssigt til kontrol på et diabetescenter eller hos din læge, så du kan opdage eventuelle symptomer i tide. Hvis du er blevet testet, og du ved, at du har prædiabetes, så bør du gå regelmæssigt til kontrol.
  4. Op af lænestolen
    Motioner regelmæssigt – 30 minutter om dagen. Du vil bl.a. opleve, at dit blodsukker, blodtryk og koleteroltal falder, når du taber dig.
  5. Pas på vægten
    Overvægt forringer din insulinfølsomhed. Det betyder, at kroppens celler ikke kan optage sukkeret fra maden, du spiser. Især fedtet omkring de indre organer forøger risikoen. Har du som mand et taljemål over 94 cm eller som kvinde over 80 cm, bør du tabe dig. Med et vægttab på 5-7 pct kan du måske helt undgå at udvikle diabetes.
  6. Begræns alkohol
    For meget alkohol kan fremprovokere type 2-diabetes. Mange alkoholiske drikke indeholder desuden mange kalorier.
  7. Sluk tørsten i vand
    Læskedrikke, juice og saft, indeholder ofte meget sukker, som dels giver kraftige udsving i blodsukkeret og dels kan resultere i ekstra kilo på sidebenene. Sluk derfor tørsten i vand.
  8. Mindre slik og dessert
    Indtag højst slik, sukker, søde drikke og desserter to gange om ugen. Helst sjældnere.
  9. Gnask grønt
    Spis flere grøntsager, som er hjørnestenen i en forebyggende kost. Sørg for at få mange fibre, som findes i f.eks. gulerødder, kål og groft brød. Fibre nedsætter blodsukkeret, fordi de fordøjes langsomt.
  10. Vælg de rigtige kulhydrater
    Nogle kulhydrater er længere om at blive fordøjet og holder blodsukkeret stabilt. Begræns eller drop derfor stivelse som hvidt brød, hvid pasta og hvide ris. Spis i stedet quinoa, bulgur, hel rug, hel byg, vilde ris og boghvede. Bælgfrugter som linser og kidneybønner er både sunde og mættende.

 

Kilder:Videnscenter for Demens, sundhed.dk, bt.dk, Sundhespanel.dk, Diabetesforeningen,  mfl.