Ny rapport: Det halter med demensvenligheden i Danmark

Omkring 2 mio. danskere mellem 18-90 år har demens inde på livet igennem deres private relationer, arbejde, uddannelse eller frivilligt arbejde.

Det viser en ny undersøgelse og rapport baseret på 5.800 besvarelser, som Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har udarbejdet. Undersøgelsen peger på, at det generelt halter med demensvenligheden i alle lokalområder i Danmark, og 83 procent deltager i færre sociale- og/eller fritidsaktiviteter efter at have fået demens.

Godt 90.000 danskere anslås at have demens. En oplysningsindsats, der kan ses på www.demensvenligtdanmark.dk skal nu give gode råd til, hvordan vi alle kan hjælpe mennesker med demens med at færdes trygt i det offentlige rum.

Undersøgelsen peger også på, at det offentlige rum ikke er tilstrækkeligt demensvenligt indrettet (veje, skilte, afmærkning), og at befolkningen generelt mangler viden om, hvordan man afkoder og hjælper en person med demens, som man f.eks. møder i supermarkedet, i bussen eller på museet.

– Personer, der lever med demens, er en relativt stille gruppe borgere, der ikke råber højt om egne behov. Samtidigt er mange danskere i tvivl om, hvordan de spotter og hjælper mennesker med demens. Derfor er der brug for nogle konkrete redskaber og en fælles forståelse for, hvad det betyder at have demens, siger Lone Harlev, sekretariatsleder i Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark – et samarbejde mellem 13 landsdækkende organisationer, bl.a. Alzheimerforeningen, FOA og Ældre Sagen.

Oplysningsindsats og nyt demenssymbol

En oplysningsindsats skal nu give gode råd til, hvordan vi alle kan hjælpe mennesker med demens med at færdes trygt i det offentlige rum. De gode råd kan findes på www.demensvenligtdanmark.dk. Desuden er prototypen til et nyt demenssymbol lige nu ved at blive testet blandt personer med demens. Symbolet skal fremover være med til at gøre det mere trygt og overskueligt at bevæge sig ud i det offentlige rum, når man har en demensdiagnose. Symbolet bliver udviklet som led i den nationale indsats ”Bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum” på foranledning af Sundheds- og Ældreministeriet.

– Personer med demens, der bor i egen bolig, kan sagtens indgå i lokalsamfundet og i fællesskabet, og flere undersøgelser peger på, at fysiske og sociale aktiviteter er vigtige for livskvaliteten. Men demens påvirker i nogle tilfælde også retnings- og koordinationssansen. Derfor er det f.eks. ikke overraskende, at ni ud af ti tætte pårørende til personer med demens angiver i undersøgelsen, at deres nærtstående oplever udfordringer med at færdes i det offentlige rum, siger Lone Harlev og fortsætter:

– Der skal ofte ikke så meget til, for at gøre det mere trygt for en person med demens at færdes i det offentlige rum. Hvis man for eksempel står bag en person, der lidt forvirret står og roder i sin pung i supermarkedet eller møder en person, der ser desorienteret ud i bussen, så kan det være en person med demens, som lige skal have lidt ekstra tid til at finde dankortet eller busbilletten, eller som måske har brug for en hjælpende hånd. 

– Forspringet når det gælder lokale aktiviteter målrettet personer med demens kan blandt andet skyldes de 14 rådgivnings- og aktivitetscentre for hjemmeboende personer med demens og deres pårørende. De blev oprettet i 2018 fordelt over hele landet og tilbyder netop aktiviteter, som er tilpasset mennesker med demens. Men for manges vedkommende kræver det, at man har mod på at færdes alene uden for eget hjem for at komme til og fra aktiviteten. Undersøgelsen peger med andre ord på, at det ikke er nok at tilbyde demensvenlige aktiviteter, det skal også være trygt at komme derhen, understreger Lone Harlev.

Kulturoplevelse, svømmehal eller shopping

På baggrund af den indsamlede viden i den nye rapport og undersøgelse er Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark i gang med at teste prototypen af et nationalt demenssymbol, som personer med demens frivilligt kan vælge at bære eller have med sig.

– Symbolet skal øge trygheden ved at bevæge sig fra A til B – hvad enten det gælder den ugentlige fritidsaktivitet, en tur i svømmehallen, på kunstmuseum, på sygehuset eller på indkøbstur. Demenssymbolet skal samtidigt gøre det nemmere for andre at vise ekstra hensyn eller hjælpe til, hvis en person med demens virker desorienteret eller forvirret. Symbolet bliver i første omgang testet i en række hverdagssituationer på personlige genstande, som ofte er i brug, når man laver dagligdagsgøremål uden for hjemmet, fortæller Lone Harlev.

God basis for at rydde benspænd af vejen

2 mio. berørte af demens er ifølge Gunhild Waldemar, overlæge og professor i klinisk neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, overraskende mange. Men det tyder ifølge hende også på en høj grad af motivation i den brede befolkning, når det gælder om at bidrage til at gøre det mere trygt for personer med demens at færdes alene i det offentlige rum.

– Undersøgelsen viser endda, at selv de danskere, der ikke er i berøring med demens mener, at man kan leve et godt og deltagende liv med en demensdiagnose – og det har de helt ret i. Livet slutter ikke, fordi man har demens. Men vi er nødt til tale højt om, hvordan man med ret enkle tiltag kan gøre det mere trygt for personer med demens at foretage sig dagligdagsaktiviteter uden for hjemmet. Selv den daglige indkøbstur gør for eksempel en stor forskel i forhold til trivsel og livskvalitet, og mange typer af fritidsaktiviteter er med til at vedligeholde de fysiske funktioner. Derfor er det vigtigt, at vi aktivt gør noget for at undgå de benspænd, som kan få personer med demens til at isolere sig derhjemme, fortæller Gunhild Waldemar.

Rapporten udkom 8. oktober og er frit tilgængelig for pårørende, fagpersoner og andre borgere på www.demensvenligtdanmark.dk.