Ny viden om hjernen og immunforsvaret

Et forskerfund med dansk deltagelse giver helt ny viden om hjernens og immunsystemets samarbejde

At hjernen og vores immunforsvar har en tæt forbindelse med hinanden har længe været kendt. Også, at hjernen kan blive påvirket af infektioner andre steder i kroppen, og at de påvirkninger kan føre til alvorlig sygdom.

Læs også: Use it or lose it – hold hjernen i hopla

Efter Covid-19 pandemien er der sat ekstra skub i interessen for at få kastet mere lys over, hvordan hjernen og immunforsvaret samarbejder, og hvordan infektionerne påvirker vores hjerne. Forventningen hos forskerne er, at de dermed kan vise vejen frem til bedre forebyggelse af alvorlige sygdomme.

Nyopdaget hjerne-hinde

Et dansk forskerfund, som faktisk skete ved et tilfælde, kan formentligt vise vejen frem til bedre forståelse.

En hidtil ukendt struktur i hjernen på mennesker er nemlig blevet fundet. Det er en supertynd hinde, der består af ét lag celler, og den viser sig at spille en rolle for hjernens immunforsvar.

Det er danske og amerikanske forskere, der har gjort fundet, og en forskningsartikel om emnet er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science.

Vidtrækkende betydning

En af forskerne er Maiken Nedergaard, professor fra Københavns Universitet og det amerikanske University of Rochester. Hun kalder fundet af den fjerde hjernehinde fantastisk.

– Hvis man finder noget, der er basalt, er det af betydning for stort set alle de hjernesygdomme, vi kigger på, siger hun og fortsætter:

– Det er i og for sig en ny ting at studere, og man kan studere den i stort set alle hjernesygdomme, siger hun.

Håbet er, at opdagelsen kan føre til en bedre forståelse af for eksempel Alzheimers og sklerose.

Kjeld Møllgård, der er professor i neuroanatomi på Panum Instituttet ved Københavns Universitet, ledte efter noget helt andet, da han skar hoveder fra døde genmanipulerede mus i skiver og opdagede den fjerde hjernehinde.

At han skar i hele hoveder og ikke alene hjernen førte til, at han så membranen.

– Når man vil undersøge hjernen, tager man normalt hjernen ud. Når man gør det, bliver membranen ødelagt. Derfor har man ikke kunnet se den, siger Maiken Nedergaard om årsagen til, at fundet først er gjort nu.

Lærebøger skal skrives om

I mere end 50 år har Kjeld Møllgård undervist medicinstuderende i hjernens opbygning, herunder at der er tre hjernehinder. Men det er forkert, og lærebøger på området skal derfor skrives om med den nye viden, påpeger han.

Sammen danner de fire hinder en beskyttende barriere om hjernen.

Den nyfundne hjernehinde hedder SLYM og har flere funktioner. Den ene er, at den opdeler væsken i hjernen i to rum, så der er beskidt væske i det ene og ren væske i det andet.

– Det vil sige, at det glymfatiske system, som renser hjernen, når vi sover, får ledt ren væske ind, når man har en sund og frisk hjerne, mens det beskidte kan løbe ud en anden vej, siger Maiken Nedergaard.

Går membranen i stykker, bliver væskerne blandet sammen. Det kan være problematisk, fordi det kan føre affaldsstoffer såsom nedbrudte proteiner tilbage i hjernen.

Immunceller skanner for tegn på infektion

Den anden funktion er forbundet til hjernens immunsystem. Immunceller i hinden skanner løbende hjernehindevæsken for tegn på infektion eller celleskader. Finder de et problem, aktiverer de immunforsvaret.

Det er disse egenskaber, som forskere vil se nærmere på i et håb om at blive klogere på sygdommen Alzheimers og andre sygdomme, hvor hjernen og dens funktioner nedbrydes.

Forskerne har også opdaget i deres aktuelle arbejde, at den fjerde hjernehinde, som de har døbt SLYM, også er sæde for immunforsvarets celler.

– Vi har opdaget, at der findes regulære immunceller i den fjerde hjernehinde, som i deres direkte kontakt med hjernevæsken, muligvis kan få færten af en hjerneskade eller en bakterieinfektion og rykke ind i hjernen for at bekæmpe skaden, før det er for sent, siger Maiken Nedergaard.

Jørgen Tranum-Jensen kan ikke skjule sin begejstring over forskningen.

– Resultaterne er exceptionelt velunderbyggede og perspektiverende både med hensyn til hjernens behov for borttransport af affaldsstoffer, herunder de proteiner, som ophobes i nervecellerne ved en række demenssygdomme, blandt andet Alzheimers. Den fjerde hjernehindes rolle i immunovervågning af hjernen og hjernehinderne er også meget interessant, siger Jørgen Tranum-Jensen.