Det kan føles ensomt at blive ramt af en gigtsygdom. For selvom venner og familie står klar med hjælp og velmenende råd, så er det svært at sætte sig ind i et liv med smerter. Det skal et nyt projekt gøre op med.
Hver fjerde gigtramte at tale med en ligesindet, viser en undersøgelse fra Gigtforeningen. Sådan havde både Bjarke Petersen fra Sønderjylland og Jacob Berlin fra hovedstadsområdet det også. For tre måneder siden blev de derfor matchet som samtalemakkere– et projekt i Gigtforeningen.
Samtalemakkere er for alle, der lever med gigt. De bliver matchet med en anden gigtramt, og så er det op til makkerparret, hvor ofte eller hvordan de skal have kontakt.
For Jacob og Bjarke bliver det til telefonsamtaler. Nogle gange flere gange om ugen eller dagen. Andre gange kan der gå lidt længere tid imellem.
Forklaringer er ikke nødvendige
Begge mænd er ramt af slidgigt i svær grad og fandt allerede efter få minutters samtale ud af, at de kan bruge hinanden. For selvom de har gode netværk og familier, så opstår der en særlig forståelse mellem dem. De behøver ikke forklare, hvordan sygdommen føles, eller hvorfor overskuddet er væk.
”Min kone og mine børn og dem, der er tættest på mig, forstår ikke helt, hvordan jeg går og har det. De vil gerne, og de gør sig tanker om det, men de kan ikke helt sætte sig ind i, hvordan det er at have gigt. De kan bare se, at far har ondt,” siger Bjarke Petersen fra Sønderborg.
Jacob Berlin er enig:
”Det bedste ved at have en samtalemakker er helt sikkert forståelsen. Det er der ingen tvivl om. Forståelsen for din situation, når du taler om de svære ting. Jeg behøver ikke andet end at sende en besked til Bjarke om, at det er en fucking lortedag. Ja, undskyld mit franske … Og så er der ingen fordomme den anden vej,” siger han.
“En befrielse”
I Gigtforeningen ved direktør Mette Bryde Lind, at det kan være voldsomt at få en gigtdiagnose.
”Vi forsøger i Gigtforeningen at koble patienter, der har brug for en at tale med. For det at få en gigtdiagnose kan være meget ensomt. Der er mange svære tanker, man i sidste ende selv står med. Men med en samtalemakker bliver man mødt af en, der med det samme ved, hvad man taler om. Det kan være en kæmpestor befrielse,” siger Mette Bryde Lind.