30 pct. af alle 60-70-årige rammes af AMD i forskellige grad. Når vi bliver 80 år, er det ca. 10 pct. af alle, der har sygdommen i en svær grad. Så har man mistet evnen til at læse og genkende ansigter. Man bliver ikke klinisk blind (sort-blind), men bevarer et orienteringssyn, omtrent som hvis man holder to knyttede næver tæt foran øjnene. Det kan ikke undgå at påvirke livskvaliteten i en meget negativ retning.
AMD findes i to former: Tør og våd AMD. Sygdommen starter altid i sin tørre, langsomt udviklende form. Og desværre kan man ikke forudsige hos hvilke personer, at sygdommen pludseligt udvikler sig til den aggressive, hurtigt udviklende våde form.
Tidligere kunne man intet stille op overfor hverken tør eller våd AMD. Men for ca. 10 år siden, kom der et gennembrud i behandlingen af våd AMD: Man begyndte at sprøjte en ny medicin (en såkaldt anti-VEGF) direkte ind i øjet. Medicinen kan forbedre synet hos mange patienter, bremse sygdomsudviklingen hos andre, men er desværre virkningsløs hos nogle. I dag forsker man på livet løs for at finde ny medicin til dem, der ikke har gavn af anti-VEGF behandlingerne.
Vi har endnu ikke en behandling mod tør AMD, hvor der er bevis for, at den virker. Dog ved man, at man ved at spise en kraftig cocktail af bestemte vitaminer, væsentligt kan nedbringe sandsynligheden for, at sygdommen udvikler sig fra tør til våd AMD.
Den tørre AMD kan også udvikle sig til det, der kaldes ”fremskreden tør AMD”. Her opstår der huller i nethinden. Det betyder, at der er områder i synsfeltet, hvor vi ikke kan se. Indtil efteråret 2017 tydede flere store internationale studier på, at en ny type medicin, der lignede den, vi kender mod våd AMD, kunne hjælpe på tør AMD.
Desværre viste forsøgene, at den nye medicin var virkningsløs. Det var selvfølgelig et tilbageslag, men der forskes stadig intenst videre, så vi kan komme til at forstå den egentlige årsag til sygdommen og finde nye virksomme behandlinger.
Hvis du selv tjekker dit syn, kan du være med til at opspore forandringer tidligt. Det er både nemt og hurtigt at gøre: Hold en hånd foran det ene øje og se på den sorte prik i gitteret. Gentag derefter øvelsen med det andet øje. Oplever du synsforandringer på det ene øje, hvis nettet f.eks. ses som plettet eller med bølger/formforvrængninger, bør du straks opsøge en øjenlæge.
Billedtekst: Brug Amslerkortet til selv at teste dit syn. Gør det til en vane at teste dine øjne hver for sig, så du tidligt kan opdage tegn på en alvorlig øjensygdom.
Læs mere på ojenforeningen.dk/amd