Ondt i ryggen plager danskerne

Ryggen låser, og det gør ondt. Det er svært at bevæge sig, og du er stiv og træt over lænden. Samtidig fyger tankerne gennem hovedet: Gad vide hvad der er i vejen? Er en af discusskiverne ”hoppet ud”? Er der en nerve i klemme? Er det noget alvorligt? Det kan være en både modbydelig og skræmmende oplevelse pludselig at få rygsmerter, og de fleste vil opleve et stærkt behov for at få forklaret årsagen til smerterne. Det er dog sjældent et nemt spørgsmål at besvare. Selv for de dygtigste fagpersoner, som har specialiseret sig i rygsmerter (læger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv.), er det vanskeligt at fastslå, hvilken struktur der er skadet. Faktisk er det så komplekst, at man i op til 80-90 procent af tilfældene må erkende, at det ikke er muligt at stille en specifik rygdiagnose.

Selvom man inddrager den nyeste teknologi og tager diverse scannings- eller røntgenbilleder, bliver man ikke nødvendigvis klogere, for der er meget ofte en vis usikkerhed ved de ting, man kan se på billederne. På fagsprog taler man om, at der ved sådanne billeddiagnostiske undersøgelser er en høj grad af ”falsk negative” og ”falsk positive” fund.

Et falsk negativt svar betyder, at der ikke på billederne kan ses tegn på skade i ryggen. Men det betyder ikke, at dine symptomer er opdigtede eller falske. Rygsmerterne er reelle nok, men skaden er ikke af en sådan art, at den kan ses på et billede. Det sidste er en vigtig information, for det kan nemt forværre situationen, hvis man føler sig under mistanke for at simulere en skade.

Falsk positivt svar vil, modsat, sige at billederne antyder, at din skade er værre, end den reelt er. Et billede kan for eksempel vise udtalt slid af rygsøjlen – og det kan skabe bekymring. Men hos alle mennesker vil ryggen fra 30-40-års-alderen begynde at vise tegn på degenerative (slidmæssige) forandringer. Det er en helt naturlig proces, som er en følge af den belastning, vi udsættes for i vores dagligdag, og i de fleste tilfælde er disse processer smertefri, og noget vi ikke mærker til. Så selvom det er en naturlig reaktion at blive nervøs og måske bange for at bevæge sig eller belaste kroppen, er det i langt de fleste tilfælde ikke bare unødvendigt, men også yderst uhensigtsmæssigt. De fleste forløb med rygsmerter er nemlig forbigående – de vil aftage og forsvinde – og det sker bedst og hurtigst, hvis netop du holder dig så aktiv som muligt og i videst muligt omfang opretholder din dagligdag, viser forskning.

Hvad gør jeg?

Selv om man i ni ud af ti tilfælde af rygsmerter ikke kan finde den nøjagtige årsag, så er man til gengæld ret sikker på, hvad der hjælper, uanset årsagen.

Rygsmerter kan i store træk sammenlignes med andre skader, for eksempel en forstuvet ankel: I den akutte fase er det en fornuftig strategi at aflaste ryggen for at undgå at forværre skaden og give de skadede strukturer mulighed for at komme sig. Efter den første aflastningsperiode kan du langsomt begynde at belaste ryggen og genvinde din fulde bevægelighed og funktion.

I det akutte forløb – når det gør allermest ondt – kan der ud over aflastning også være brug for behandling for at mindske smerterne, hjælpe helingen på vej og sikre, at der ikke dannes arvæv omkring skaden. Arvæv kan nemlig føre til, at området på sigt bliver mindre bevægeligt – vævet bliver stift. Men overordnet set er den væsentligste behandling dog at få korrigeret sit bevægemønster, så belastningen på de skadede strukturer mindskes. På kort sigt vil det virke smertelindrende, og på langt sigt vil det fjerne årsagen til, at strukturerne blev skadet. Rygsmerter har det med at vende tilbage, og derfor skal årsagen findes – og elimineres.

Det er en stor fordel at få hjælp til processen. For eksempel af en fysioterapeut, som kan hjælpe med at lindre symptomerne og forhindre, at de kommer igen.

Når smerterne varer ved

Det kan føles foruroligende og frustrerende, hvis symptomerne ikke hurtigt forsvinder. I nogle tilfælde skyldes det, at skaden i ryggen er permanent (kronisk); det kan sammenlignes med eksempelvis slidgigt i hofte eller knæ: Du kan sagtens gøre noget for at holde symptomerne nede og bevare et så højt funktionsniveau som muligt, men skaden er permanent, og det er derfor urealistisk at blive fuldstændig symptomfri.

Det er dog langt de færreste rygskader, der er permanente, så hvorfor forsvinder symptomerne ikke? Blandt andet fordi skader påvirker vores måde at bevæge os på: Når det gør ondt, bliver vi mindre fysisk aktive eller bevæger os anderledes for at aflaste området. Begge dele er uhensigtsmæssigt og kan vedligeholde rygproblemerne.

I mange tilfælde kan det, omvendt, være måden vi bevæger os på, som fører til at vi udvikler skader eller problematikker. Uhensigtsmæssige bevægemønstre kan føre til gentagne små ”mini-skader” i ryggens strukturer, som ikke nødvendigvis er smertefulde, eller som blot føles som lidt træthed eller stivhed over lænden. Men de små mini-skader kan føre til en ”stor-skade” – og så gør det pludseligt ondt. MEGET ondt.

Bevægelser påvirker – og påvirkes

Varer smerterne ved, eller vender de tilbage hyppigt, bør du undersøges for at få afklaret årsagen og derigennem hjælp til at forebygge problemet. Gennem en grundig undersøgelse og observation af dig samt en analyse af din måde at bevæge dig på (din bevæge-strategi) kan sammenhængen til rygsmerterne ofte afdækkes. En stor del af både behandling og forebyggelse vil være træning. Ikke alle skal træne ens, og en fysioterapeut kan udvælge øvelser, der passer til netop din rygproblematik.

Mange, der døjer med rygsmerter, har for lidt kontrol og stabilitet i ryggen – der er populært sagt ikke styr nok på ryggens led. Behandlingen vil derfor fokusere på at optimere ryggens stabilitet gennem at træne de muskler, der holder ryggen stabil i forskellige dagligdags aktiviteter. Det kræver specifik træning, optimalt med individuel vejledning af en fysioterapeut, og denne type træning skal forklares grundigt, så bliver det nemmere at motivere sig selv til at gøre en indsats.

Andre, der har rygsmerter, har ændret deres bevægemønster så de er for stabile. De er konstant fokuserede på at ”passe på” deres ryg – tror måske, at ryggen er alvorligt skadet, og at de kan beskytte den ved at skabe sig et ”muskel-panser”. Det paradoksale er bare, at symptomerne på den måde vedligeholdes, fordi muskelpanseret medfører en øget belastning på både muskler, led og knogler i ryggen og begrænser dine muligheder for at bevæge dig hensigtsmæssigt. I disse tilfælde bør information være i højsædet, så du lærer at slappe af og ”give slip” på kontrollen og langsomt begynder at bevæge dig normalt igen.