Opgør i tre indsatser skal genskabe tillid til plejehjem

Mens der igennem årene er blevet postet milliarder i værdig ældrepleje, er kvaliteten af behandling, pleje og omsorg på plejeboligområdet gået den anden vej.

Antallet af uddannet og kvalificeret personale på plejehjem er ifølge Alzheimerforeningen ikke fulgt med det markant stigende antal stærkt behandlings- og plejekrævende beboere, hvoraf op mod 80 procent lider af demens.

Alzheimerforeningen lancerede op til sundheds- og ældreministerens Ældrepolitiske Topmøde om plejeboligområdet i efteråret samlet tre konkrete bud på indsatser, der kan vende udviklingen. Udspillet kommer efter flere skandalesager på plejehjem og et styrtdyk i befolkningens tillid til landets plejehjem.

Indsatserne er:

1. Samarbejdet med pårørende skal forbedres
2. Alle medarbejdere skal have demensfaglige kompetencer
3. Kvaliteten af den demens- og sundhedsfaglige behandling og pleje skal løftes i hele Danmark
   

– For at vi kan ændre på plejeboligområdet, er vi nødt til at sætte mennesker med demens og deres familier i centrum. Det skal ikke være hensynstagen til rigide systemer og plejehjemmets bundlinje, der afgør, hvilken behandling man får. Til gengæld er det helt essentielt for både behandlingen og plejen, at vi ser på plejehjemsbeboerne som hele mennesker og inddrager de pårørende. Ellers ender vi med at gøre beboerne til ”ting”, som vi desværre oplevede i de foruroligende tv-scener, hvor en kvinde med demens hænger i en lift og klager over smerter, mens personalet taler sammen over sengen og knap nok ænser hende. Derfor er det afgørende, at den demensfaglige kvalitet bliver sat før effektivitet ude på plejehjemmene, siger Nis Peter Nissen, direktør for Alzheimerforeningen.

I otte ud af ti tilfælde af svigt på plejehjem har det ifølge Alzheimerforeningen handlet om mangelfuld sundhedsfaglig behandling og pleje.

Tilliden skal genoprettes  

Alzheimerforeningen har i de senere år modtaget 50 procent flere henvendelser fra pårørende, om problemer med den demens- og sundhedsfaglige pleje på plejehjem. Men mange oplever at løbe panden mod en mur, når de lufter deres bekymringer over for personale, ledelse og i sidste ende kommunen. Derfor foreslår Alzheimerforeningen blandt andet, at beboere og pårørende får en uafhængig tillidsmand, der kan tale deres sag direkte overfor plejehjemsledelsen.

Samtidig foreslår Alzheimerforeningen, at der indføres et nationalt demensfagligt efteruddannelsesprogram, hvor alle medarbejdere og ledelsen bliver klædt på med nyeste viden om demens, og plejehjemmet bliver blåstemplet med et certifikat. Modellen kendes fra Sverige, hvor Dronning Silvia har sat sig i spidsen for de såkaldte ’Silviahem’:

Den sidste hjørnesten i at genoprette tilliden til plejehjemmene handler om at sikre, at alle får den samme gode behandling, ligegyldigt om man bor på plejehjem i Hirtshals eller Helsingør. For i dag er der desværre helt uacceptable kvalitetsforskelle på plejehjem kommunerne imellem. Det er for eksempel i forhold til normeringer, plejehjemslæger eller indsatsen mod de alvorlige adfærds- og psykologiske problemer (såkaldt BPSD), som mange personer med demens får, forklarer Nis Peter Nissen.