Det er nemt at sige til eller fra – og ændre igen, hvis du skifter mening
Det kan være svært at tage stilling, men det er nemt at få sin holdning noteret i det officielle register – gør det via sundhed.dk
Hvis du ikke selv har taget stilling til organdonation, står dine pårørende måske en dag med en svær beslutning.
Som organdonor donerer du dine organer i tilfælde af hjernedød. Organer fra hjernedøde kan redde, forlænge eller forbedre livet for alvorligt syge patienter. Men det giver også mening at registrere et forbud mod organdonation, da hospitalspersonalet så kan se din holdning, og dermed følge din beslutning uden at lægge afgørelsen over til dine pårørende.
Du har fire muligheder, når du registrerer dig:
Bliver du senere i tvivl om din registrering, kan du slå den op med NemID – og du kan til enhver tid ændre den, hvis du skifter holdning.
Når du logger på sundhed.dk, vil din tidligere registrering være synlig for dig under ‘mine registreringer’. Du opdaterer registreringen i tre små skridt:
Begynd med at klikke på den røde knap ‘opdater’ nederst på skærmen
Sundhed.dk kan hjælpe dig, hvis du skal skifte læge. Eller hvis du mangler en fysioterapeut, tandlæge eller speciallæge. Søg på alle behandlere og find den rigtige for dig.
Du kan få vist alle behandlere inden for en gruppe, eller dem der ligger nærmest. Du kan også søge på køn og alder. I Find Behandler på sundhed.dk kan du også sammenligne den forventede ventetid, fra du tager kontakt og til en ikke-akut konsultation hos en speciallæge.
Slå din sygehusjournal op på nettet og få overblik over din sygehistorie eller genopfrisk, hvad det lige var, lægen sagde. Mange patienter synes, at det er godt at have muligheden for at se sin egen journal derhjemme, hvor man har god ro til at læse stoffet, når det passer – eventuelt sammen med interesserede pårørende.
E-journalen består af tre overordnede niveauer, nemlig ‘Oversigt’ som viser alle forløb og aktiviteter, ‘Overblik’ som viser overordnede detaljer for de enkelte forløb, og ‘Detaljer’ som viser alle detaljer om de enkelte forløb. Du kan også sortere data eller bruge en tidslinje for at finde det, som interesserer dig. Oplysningerne bliver synlige for dig 14 dage efter behandlingen eller konsultationen.
For at få adgang til din e-journal, skal du logge på sundhed.dk med NemID og vælge E-Journal.