Flere og flere får konstateret såkaldt kontaktallergi, som parfumeallergi. Og modsat anden allergi spiller arvelighed ingen rolle for, om man rammes. Også naturlige og økologiske produkter kan fremkalde allergien.
”Pffft, pffft” – et par hurtige sprøjt på halsen med parfumen, og du er klar til at forlade hjemmet dejligt velduftende. Formentlig skænker du det ikke en tanke, at dit jævnlige brug af parfume kan resultere i en decideret allergi, hvor selv en lille smule af den velduftende væske risikerer at give dig et sviende, kløende rødt udslæt på kroppen.
Flere og flere danskere får såkaldt kontaktallergi – det vil sige allergi, der fremkaldes af stoffer, som er i direkte berøring med huden. 10 procent af befolkningen lider af denne form for allergi, viser undersøgelser. Heraf tegner parfumeallergi – en allergi, der oftest starter i armhulerne og derefter breder sig til resten af kroppen – for fire procent. Andre kontaktallergier er allergier over for konserveringsmidler, planter og solfiltre.
At udviklingen går denne kedelige vej, kan der være flere årsager til. Toksikolog og medejer af den internationale certificeringsorganisation AllergyCertified, der er grundlagt i Danmark, Ewa Daniél fortæller, at blandt andet patientgruppen har ændret sig.
– Engang var det typisk ældre kvinder, der hyppigst fik kontaktallergi, men nu ser vi det også mere og mere hos mænd og børn. Bliver man tilstrækkeligt udsat for de her allergene stoffer, så er det, at man risikerer at udvikle en decideret allergi.
– Og det er ikke kun i parfume, vi finder stofferne – i produkter med vand, skal der typisk tilsættes konserveringsmidler for at forhindre, at der kommer svampe og bakterievækst i produkterne, for ellers kan de ikke holde sig. Og når det skal være så kras, at det kan slå bakterier i ihjel, så siger det næsten sig selv, at det også er stærkt for kroppen, siger hun.
De allergifremkaldende stoffer finder man derfor i produkter som f.eks. tandpasta, foundation, vådservietter og i den maling, vi maler med i vores stuer. Kontaktallergi er koncentrationsafhængigt, så jo mere du udsættes for, jo større risiko har du for at få allergi. Flere og flere børn får blandt andet derfor allergi overfor solcreme.
– I dag får vi at vide, at børnene skal smøres hele tiden. Men et af de UV-filtre, der hyppigt bruges i solcreme, octocrylene, er allergifremkaldende, og når børn så hyppigt udsættes for stoffet, risikerer de at udvikle allergi, forklarer Ewa Daniél og opfordrer til at bruge sund fornuft, når det kommer til brugen af solcreme.
– Bor man i Danmark, er det ikke nødvendigt at smøre sit barn ind i solcreme allerede klokken syv om morgenen. Det er bedre at vente til hen på formiddagen. Og sidder man selv på et kontor hele dagen, er der heller ingen grund til at anvende en creme, der indeholder SPF, siger hun.
I bedste mening tyer mange forbrugere til såkaldte naturprodukter og økologi, når der skal købes eksempelvis hudplejeprodukter. De tror sig sikre på, at der dermed ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med at bruge dem. Men desværre er det ikke helt så enkelt.
– Naturprodukter og økologiske produkter kan være rigtig gode i mange sammenhænge. Men når det handler om allergi, er det ikke ubetinget tilfældet. Se bare på, hvordan små børn kan se ud omkring munden, hvis de spiser appelsiner – de kan blive helt rødspættede – naturen kan også være skrap.
– Noget af det, vi ser, som kan fremkalde allergi hos børn, er sesquiterpene lactone, som blandt andet findes i kurvblomster såsom kamille. Mange tror, at kamille er sundt for huden, og flere af os har fået vasket øjnene i kamillete som små. Men kamille kan være allergifremkaldende, og der kan være bakterier i kamille, så det er absolut ingen god idé, siger Ewa Daniél.
Modsat fødevareallergi er der ikke evidens for at sige, at kontaktallergi kan være genetisk betinget. Alle kan så at sige udvikle det, hvis de udsættes tilstrækkeligt for de allergifremkaldende stoffer. Reaktionen på stofferne kommer dog ikke som ved fødevareallergi lige efter, man har været i berøring med dem. Der går gerne et par dage, inden et udslæt bryder ud, hvis det er en rigtig allergi og ikke blot et irritationsudslæt.
Og så skal man i øvrigt ikke knytte fødevareallergi sammen med kontaktallergi, understreger Ewa Daniél.
– Kan man for eksempel ikke tåle at spise nødder eller mandler, er der ikke noget, der tyder på, at man så heller ikke kan tåle for eksempel cremer med det i, siger hun.
Ewa Daniél anbefaler, at man bruger sin fornuft i forhold til at undgå de allergene stoffer.
– Overvej grundigt, om det er nødvendigt at bruge de produkter, hvor stofferne er i. Og vil man gerne have parfume på for eksempel, så undlad at sprøjte det på huden, men sprøjt det i stedet i hårspidserne eller på tøjet, så man undgår den direkte kontakt. Og så skal man i øvrigt ikke frygte, at man kan ”smittes” af andre. Så selvom svigermor sprøjter godt med parfume på og dufter kraftigt, betyder det ikke noget for dig selv, siger hun.
Derudover er det en god idé altid at kigge på indholdsdeklarationen, når man handler ind, så man kan undgå at købe produkter med allergifremkaldende stoffer i.
På siden allergycertified.com/da kan man orientere sig, eller man kan holde øje med det blå mærkat ”AllergyCertified”.
Her har en kemiker, toksikolog eller biomediciner lavet en risikovurdering af samtlige indholdsstoffer i produktet for at sikre, at det hverken indeholder allergifremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer.
Undersøgelser viser, at op til 27 procent af den voksne europæiske befolkning lider af kontaktallergi.
Har man først udviklet kontaktallergi, kan kroppen krydsreagere over for andre stoffer. Eksempelvis kan personer med allergi over for keotprofen reagere på solfiltret octocrylene.
Selvom der står ”Parfumefri” på et produkt, kan det indeholde parfumer alligevel. Eksempelvis indeholder nogle råvarer som f.eks. solfiltre parfumestoffer.
Derfor kræver AllergyCertifed altid en test, hvis der anvendes råvarer, som kan danne parfume – for at sikre at der ikke er parfume i det færdige produkt.
Når man køber produkter mærket med ”AllergyCertified” kan man være sikker på, at disse heller ikke indeholder hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer. Dette er ikke tilfældet med andre mærkninger.
27 procent af den voksne europæiske befolkning lider af kontaktallergi.