Find den sukkervoks som passer til dig

Foråret står for døren, og sommeren banker snart på – det er tid til at finde kjolerne frem fra skabet og lade strømpebukserne blive på hylden.

Måske har du lidt for længe ignoreret hårvæksten rundt på kroppen, for det var jo vinter, og kroppen var alligevel gemt væk i lange bukser, uldsokker og store trøjer. Nu, hvor det igen er tid til at finde de flotte og farverige kjoler frem, er det måske også tid til at genoverveje, hvilken metode du vil bruge til at fjerne de uønskede hår.

Er du træt af hyppig hårfjerning?

Hvordan vælger man så det helt rigtige hårfjerningsprodukt? Der er så utrolig mange produkter på markedet, når det kommer til hårfjerning. Det, du først skal gøre op med dig selv, er, om det skal være nemt og hurtigt eller effektivt men langvarigt. Den nemme og hurtige løsning kan være at bruge en helt almindelig barberskraber, men alt for ofte sker det, at ikke alle hår kommer af, huden efterlades irriteret med knopper og værst af alt – hårene er tilbage allerede dagen efter.

Sukkervoks er naturligt og effektivt

Sukkervoks er en metode, som vinder frem på det danske marked af hårfjerningsmetoder. Det er der en god grund til. Sukkervoks har nemlig en række fordele frem for den almindelige barberskraber. Sukkervoksen efterlader, modsat skraberen, huden lækker og blød, og giver dig en lang periode fri for hår. Men hvordan vælger man så det helt rigtige produkt? Du kan finde en super relevant guide til sukkervoks, som grundigt gennemgår, hvordan sukkervoks virker, og hvordan du vælger mellem de mange på markedet.

Hvad er sukkervoks for en størrelse?

At få fjernet hår med voks er en meget almindelig metode, men hvad betyder det så egentlig at få fjernet hår med sukkervoks? Selvom fremgangsmetoden som udgangspunkt er ens: den varme voks påføres på det ønskede sted, hvorefter den fjernes igen ved at rive det af i hurtige ryk. Forskellen ligger i detaljen. Sukkervoks fjernes med hårenes groretning, hvilket gør behandlingen mindre smertefuld. Det betyder samtidig, at metoden er mere skånsom for din hud, som bliver efterladt blød og fri for hår. Behandlingen er dog til den lidt dyrere side. Økonomisk betyder det alligevel ikke det store i det lange løb – at fjerne hår med sukkervoks holder helt op til 6 uger, og det er da en forskel, som gør det værd at afprøve.

Vis alle samarbejdspartnere