Man hører ofte om vitaminer og om, hvor vigtige de er for ens helbred. Men faktisk er vitaminer også rigtig vigtige for ens hår. Herunder vil du blive taget igennem de bedste vitaminer til håret og finde ud af mere om, hvorfor de egentlig er så vigtige for dit hår. Du kan også få råd til, hvordan du sørger for at få nok af de forskellige vitaminer. Dit hår vil takke dig bagefter.
A-vitaminet er vigtigt for, at dit hår vokser. Samtidig er det et vitamin, som sørger for, at slimhinderne bliver vedligeholdt. Og hvis du ikke sørger for at få nok A-vitamin, kan det have konsekvenser for dit hår. For eksempel kan det medføre, at du får fedtet hår. Herudover kan det også betyde, at dit hår ender med at blive både spaltet, og at det knækker.
Du kan finde A-vitamin i en del forskellige produkter. For eksempel kan du finde det i diverse frugter og grøntsager, i fede fisk, mælkeprodukter og i nødder.
Det er ligeledes vigtigt for blandt andet dit hår, at du får nok B-vitamin. En konsekvens af, at du ikke får nok B-vitamin, kan være, at du oplever et øget hårtab. Og det vil man jo nok gerne undgå. Der er B-vitamin i de fleste produkter, som man indtager.
Der findes forskellige underkategorier af B-vitamin. To af dem er biotin og niacin. Biotin hjælper håret til at blive sundt og styrket. Det betyder, at risikoen for, at man får knækket eller spaltet hår, daler. Niacin er til gengæld særligt godt for hovedbunden. Det nærer den, hvilket er en fordel for hårrødderne. Mangel på niacin vil øge risikoen for, at håret bliver glansløst, og det kan knække som konsekvens af manglen.
C-vitamin gør også noget godt for håret. Det hjælper nemlig med at beskytte håret mod diverse uønskelige ting. Hvis du gerne vil sørge for, at du får nok C-vitamin, så skal du kigge efter fødevarer som citrusfrugter, nogle bær, kål, kartofler og chili.
Endelig skal du også sørge for at få nok E-vitamin i dagligdagen. Ligesom C-vitamin hjælper E-vitamin ligeledes med at beskytte håret. Det kunne for eksempel være fra os og røg. Desuden hjælper E-vitamin til en øget blodcirkulation i ens hovedbund. Det betyder, at ens hårsække får mere ilt. Og det betyder endelig, at ens hår bliver styrket.
Og hvordan sørger man så for at få nok E-vitamin? Det får man især gennem fede fødevarer. For eksempel mælkeprodukter, der er fede. Og gennem nødder, fuldkorn, nogle fisk, æggeblommer og avocado.
Det er altså rigtig vigtigt for dit hår, at du sørger for at få alle disse vitaminer. Og at du får nok af dem. Det vil betyde, at der er langt større sandsynlighed for, at dit hår og din hovedbund trives. Så det vil give dig en følelse af velvære indefra, men det vil også betyde, at dit hår er pænere at se på.