Det er meget ubehageligt at gå rundt med en hvilken som helst form for inkontinens. Det skaber angst i kroppen, når man ikke ved, hvornår man pludselig skal af med urin eller afføring.
Om natten vender du dig måske rundt i sengen, efter du nok har oplevet ufrivillig vandladning i sengen. Der kan være mange grunde til ufrivillig vandladning.
I denne artikel har vi både samlet nogle tips til, hvad man fysisk kan gøre, når uheldet er ude, og hvordan du kan få positive tanker.
Inden du skal til at sove kan det være nødvendigt at udstyre din seng med et vådliggerlagen, så urin ikke trænger ned i din seng.
På den måde sikrer du, at du får et lagen, som er egnet til brug ved ufrivillig vandladning om natten. Et sådan såkaldt vådliggerlagen beskytter din seng og dens madrasser og giver dig dermed en øget tryghed, når du skal sove.
Mange mennesker oplever følelsen af at stå alene, når der er et problem med deres helbred. Måske er der ikke andre i din omgangskreds, som døjer med ufrivillig vandladning, eller også har du ikke talt med nogle om det.
Oftest hører man om inkontinens hos børn, hvor problemet holder op efter nogle år. Derfor kan det blive tabubelagt at tale om det, når man er en voksen med ufrivillig vandladning.
Inkontinens er således ikke blot et fysisk problem men også et socialt problem. Uanset om du er mand eller kvinde, er det nok ikke ligefrem fedt at snakke om den slags.
Husk dog på at alle kan komme ud for inkontinens på et tidspunkt i livet. Det kan være yderst ubehageligt at vågne op til et vådt lagen, men der findes altid en løsning. Du kan som sagt finde et vådliggerlagen og/eller arbejde på dit problem sammen med en læge.
Hvis du ikke allerede kender årsagen til din inkontinens, kan man i nogle tilfælde spore det tilbage til sine vaner. Det kan være, at du bliver tissetrængende, når du drikker meget væske – især læskedrikke – eller også har du en lille blære.
Med en lille blære har du nok mange toiletbesøg om dagen, hvilket kan påvirke din natlige vandladning. Hvis man derimod får drukket meget vand, skal kroppen også skille sig af med urin bagefter. Alkohol kan også gøre dig særligt tissetrængende.
Stress indgår også i en af de mange årsager til inkontinens. Det kan også komme efterhånden som man bliver ældre, hvilket faktisk er en hyppig årsag til inkontinens hos danskerne.
Således kan din urininkontinens muligvis være tegn på, at du skal ændre sin livsstil.
Det nok bedste råd til at forebygge eller bekæmpe inkontinens kan koges ned til et lægebesøg. Sammen med lægen kan I både finde ud af, om det er tegn på underliggende årsager, som inkontinens blot er et overfladisk symptom på.
Det kan være, at du bliver anbefalet bækkenbundstræning, hvilket kan afhjælpe inkontinens. Hvis man f.eks. døjer med stressinkontinens, kan der komme særligt pres på bækkenbundsmusklerne som følge af de hyppige toiletbesøg.
Bækkenbundstræning kan være et godt sted at starte, selv hvis man ikke har inkontinens. Man har kun de samme bækkenbundsmuskler hele livet, så derfor er det også vigtigt at styrke dem.
Du bruger bækkenbundsmusklerne til at lukke af for dit urin- og endetarmsrør, hvilket er nødvendigt, når du skal styre dit behov for vandladning eller skal af med afføring.
Hold ikke problemet for dig selv, hvis du har inkontinens. Gå til lægen og få styr på problemet.