Forstå din hud bedre og lær at passe bedre på den

Huden er kroppens allerstørste organ og den skal igennem lidt af hvert igennem livets gang. Tilstanden på huden varierer fra person til person, alt efter ydre påvirkninger, alder og mange andre faktorer. Det kan virke kompliceret at finde ud af hvad det netop er, at huden har behov for hvis ikke man har kendskab til diverse tilstande og faktorer som spiller ind. Her i denne mini-guide kan du gøre dig klogere på huden, pleje og tilstand.

 

Hudens lag – helt generelt

Huden har 3 forskellige lag, som kaldes for subcutis, dermis og epidermis. Epidermis er det yderste lag af huden, dermis er det midterste lag og subcutis det inderste. Det inderste lag subcutis indeholder både fedt og kollagen. Det mellemste lag kaldes også for læderhud og består blandt andet af bindevæv som gør det yderst stærkt. Det yderste lag beskytter mod påvirkninger fra det ydre miljø.

Hudtilstande/typer

Selvom man typisk er født med en bestemt hudtype, så kan denne ændres igennem livet. Påvirkninger såsom solen, luftfugtighed, hormoner, væskeindtag, kost og søvn har alle en påvirkning på hudens største organ. Det er derfor heller ikke lige meget, hvilken slags hudpleje man vælger, da denne bør være afstemt den specifikke hudtype man har.

Tør hud

Huden skaller og kan ofte føles stram. Linjer og rynker tydeliggøres og kan nemmere ses ved eksempelvis øjnene og i panden. Huden kan ovenikøbet ses som værende kedelig/grålig ved den tørre hudtilstand.

Kombineret hud

Den kombinerede hudtype ses ofte, hvor huden kan være fedtet i eksempelvis panden og omkring t-zonen. Områderne i ansigtet kræver ofte forskellig behandling, da både tør og fedtet hud findes forskellige steder.

Fedtet hud

Denne hudtype kan være medvirkede til at danne akne. Skinnende og fedtet hud ses ved denne type og porrerne er ofte mere synlige. Der er stor tendens til akne og bumser.

Sensitiv hud

Den mere delikate og følsomme hud reagerer meget nemt ved forskellige påvirkninger, herunder hudplejeprodukter. Ved hud som er sensitiv, er det vigtigt at tænke over brugen af produkter med mere skrappe ingredienser og derved fravælge disse.

Få lavet en hudanalyse

Det er ikke altid lige let at bestemme sin hudtype selv. Det kan derfor være en rigtig god idé at besøge en kosmetolog som kan lave en direkte hudanalyse og derved guide dig til, hvad din hud har behov for. De kan med specielle redskaber og stor viden nemlig fortælle dig, hvordan din hud har det her og nu. De benytter et specielt lys og et forstørrende glas blandt andet for at kunne komme med denne konklusion.

Vælg de rette produktet – din hud vil takke dig

Hvis du går op i din hud og gerne vil passe bedst muligt på den, så kræver den pleje både udefra og indefra. Hudpleje kan dog koste en del, men der er også forskel på hvordan produkterne virker. Det kan derfor være relevant at overveje at lave et budget, så du måske kan sætte penge af til disse produkter til huden.

 

Vis alle samarbejdspartnere