Pas på dit hjerte – du har kun ét

Hvert år rammes godt 55.000 danskere af hjertesygdom. I 80 procent af tilfældene ville man med den rette indsats kunne have forebygget sygdommen. Men mange hjertelidelser rammer befolkningen skævt, og uden overordnede samfundstiltag vil det være svært at hjælpe visse befolkningsgrupper fra at blive syge, siger hjerteeksperter.

De har travlt på landets hjerteafdelinger hver dag. Det har de, fordi godt 96.000 danskere hvert år indlægges med hjertekarsygdomme. Mange af disse endda flere gange. Patienterne lider af forskellige former for hjertekarsygdomme. Nogle er født med arvelig sygdom, men langt de fleste hjertepatienter i dag er syge i kar og hjerte som følge af en uhensigtsmæssig livsstil. Det betyder ifølge speciallæge i kardiologi samt direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, at en meget høj procentdel af de, der rammes af hjertekarsygdom, kunne have undgået det.

– I dag ved vi, at 80 procent af alle tilfælde af hjertekarsygdom kunne være undgået med den rette forebyggelse. Og her taler jeg om de helt klassiske forebyggelsesråd, som de fleste kender til; sund kost, jævnlig motion, ingen rygning, mindre alkohol, og så er der også nogle psykosociale faktorer, som, vi ved, spiller ind. Stress og ensomhed for eksempel. Så det er ikke viden, vi mangler for at kunne hjælpe mange af de syge, siger hun.

Læs også: Hjertesygdom: Gåden er tæt på at blive løst

Derimod når den viden, man har, ifølge Anne Kaltoft ikke ud til de rigtige mennesker. Måske fordi, den ikke formidles på en måde, så den er brugbar og anvendelig for alle i den brede befolkning. Det er således velkendt viden, at de livsstilsbetingede hjertekarsygdomme rammer skævt, og det er hyppigere mennesker med lav indkomst, lavt uddannelsesniveau og begrænset socialt netværk, der får hjertekarsygdomme. Men løsningen er ikke at skyde disse mennesker i skoene, at det er deres egen skyld, og at de er nødt til at tage sig sammen.

– Jeg tror ikke, at forebyggelse kan gøres til et individuelt ansvar. Det er nødt til at være et fælles anliggende, hvor vi laver strukturelle forebyggelsesindsatser. Det er de svageste mennesker, vi har sværest ved at nå, fordi de har så mange andre udfordringer, der fylder. Det er bare ikke nemt for dem at få smidt cigaretterne eller få lagt en masse grøntsager i indkøbsvognen, når de samtidig slås med andre ting, siger hun.

Kommunerne skal passe på risikogrupperne

Jens Flensted Lassen, der er klinisk professor på Hjertemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital, påpeger de samme problematikker som Anne Kaltoft, når det kommer til, hvem livsstilsbetinget hjertekarsygdom rammer.

– På trods af, at antallet af mennesker med hjertekarsygdom i Nordeuropa er faldet de senere år, har vi mere og mere travlt med at ballon-behandle for åreforkalkninger. Det skyldes, at de samme mennesker tit må behandles både anden og tredje gang, fordi de i dag lever væsentligt længere med deres hjertesygdom, siger han.

Jens Flensted Lassen er enig med Anne Kaltoft i, at det er de svageste grupper, der rammes hårdest, og at den gruppe bedst nås med strukturelle forebyggelsesindsatser. Hovedproblemet er, at forebyggelsestiltagene skal villes af den enkelte for at blive en naturlig del af en dagligdag. Derved bliver det nemt det enkelte menneskes eget ansvar at sørge for at have en sund livsstil, der forebygger hjertekarsygdomme. Men sådan hænger verden ikke sammen – der er også et kollektivt ansvar for at nå den enkelte, mener han.

– Mit job består i at lave ballonbehandling på blodpropper og åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Det er det, jeg kan og det, jeg gør hver dag. Det paradoksale er, at mit job ydes bedst, hvis jeg blev arbejdsløs som følge af, at folk forstår, hvordan de lever et sundt liv med forebyggelse. Men det er desværre ikke sådan, situationen er. For det er meget svært at nå ud til de mennesker, der oftest rammes af hjertekarsygdomme. Men hvis jeg skal pege på noget af det, jeg tror på virker, er det arbejdet, der gøres ude i kommunerne, som har ansvaret for rehabiliteringsindsatsen (genoptræning red). Her er der efterhånden opbygget en viden og ekspertise, så der er gode tilbud til de hjertesyge borgere og høj rådgivningskompetence fra professionelle, siger han.

I kommunerne er der dog først og fremmest fokus på borgerne, når ulykken er sket – når folk er blevet syge og har haft en blodprop, hjerneblødning eller et hjerteanfald. Indsatsen er positiv, men skal man redde flere hjertesyge, skal barren sættes meget højere, og forebyggelsesindsatsen ske meget tidligere.

– I disse Corona-tider har vi set, hvordan man samler sig og gør store sociale ofre. Tænk sig, hvis vi kunne lægge så meget fokus på og energi i, at unge mennesker i dag skal lære at have en sund livsstil. Vi ved, at gode vaner skal grundlægges i barndommen, og jeg kunne ønske, at vi havde nogle nationale strategier for, hvordan vi inkorporerede sund livsstil i skoler og institutioner. Det kunne handle om at møde ind til en times motion hver eneste dag og sikre en god morgenmad til alle, så børn lærte, at det var helt naturlig levevis. Og så er der rygeindsatsen, som jeg mener er vores allerstørste problem. Her er der plads til at bruge meget hårdere metoder, end vi gør nu. Tænk sig, hvis vi kunne få en røgfri generation – det ville være helt fantastisk, siger Anne Kaltoft.

Kræft skræmmer mere

Det er både Jens Flensted Lassens og Anne Kaltofts oplevelse, at der i befolkningen generelt hersker større bekymring for at blive ramt af kræft end for at få en hjertekarsygdom. Samlet set slår kræftsygdomme da også flere mennesker ihjel end hjertekarsygdomme. Men åreforkalkning er imidlertid den enkeltsygdom, der koster flest menneskeliv i Danmark.

Når frygten for at blive syg af kræft alligevel er større, kan det blandt andet skyldes, mener Jens Flensted Lassen, at kræft i mange tilfælde kan synes at ramme mere uforudsigeligt end hjertekarsygdomme.

– Det handler, tror jeg, om forskellen på at være angst og bange. Angst er irrationel og retter sig mod noget abstrakt. Noget, du ikke kan konkretisere og dermed heller ikke føler, du kan beskytte dig mod. Mange føler, at kræft rammer fuldstændig uforudsigeligt. Derfor har mange angst for kræft, mens hjertekarsygdomme ofte er noget, man ved, hvad er og dermed også kan beskytte sig mod ved forebyggelse. Her er der noget at handle på, noget rationelt. Man kan for eksempel skynde sig at lade sig behandle, hvis man har forhøjet blodtryk, man kan spise sundt, motionere og passe på med at få et bmi over 25, siger han.

Kræft kan da også ramme ganske uforudsigeligt, ligesom nogle hjertesygdomme i øvrigt kan. Således antages 15.000 danskere at leve med en medfødt hjertesygdom. Men Anne Kaltoft understreger, at kræft også i nogen grad kan forebygges med sund livsstil som mange hjertekarsygdomme kan, og at mange kræftsygdomme i dag kan kureres.

– Og så står billedet af særligt børn med kræft stærkt i folks bevidsthed. Børn, som heldigvis oftest kan helbredes. Knap så mange tænker formentlig på, at der hvert år fødes 500 børn med hjertesygdom, som de skal leve med resten af deres liv. Der findes ikke hjertesygdomme, man kan kureres for. Man kan leve med dem, og man kan leve godt, men man kan ikke helbredes, siger hun og pointerer, at det ikke handler om at konkurrere om hvilke sygdomme, der er værst.

– Men det er vigtigt, at folk er oplyste og ved, hvad hjertesygdom er, og hvor mange det rammer, siger Anne Kaltoft.

Når sygdommen har ramt

De fleste mennesker har hørt om de klassiske symptomer på, at et hjerteanfald eller en blodprop i hjertet er lige undervejs. Åndenød, smerter i brystet og i venstre arm og måske besvimelsesfornemmelse er ofte tegn på, at man skal have akut behandling på hospitalet. Mens disse symptomer tit ikke er til at tage fejl af, kan det imidlertid være sværere at opdage de tilfælde af hjertekarsygdom, der udvikler sig over tid.

– Der er dog nogle klassiske symptomer, der viser sig ved, at man føler sig i dårligere form, bliver hurtigt forpustet og er meget træt hele tiden. Hvis man er vant til at træne og motionere, vil man opdage, at der er noget galt. Der, hvor det bliver farligt, er hos mennesker, der aldrig træner og er i dårlig form. De vil have svært ved at opdage, at der bag tiltagende åndenød og dårlig kondition kan gemme sig en hjertesygdom. Og så undlader de måske at gå til lægen, fordi de ikke vil ligge systemet til last og ikke har lyst til at blive konfronteret med, at de jo også burde holde op med at ryge og begynde at motionere. Og så er det, at de risikerer at falde om og dø af det, siger Anne Kaltoft.

Selvom forebyggelse er at foretrække, understreger Anne Kaltoft, at det aldrig er for sent at sadle om til en sund livsstil. Heller ikke, når man først har været ramt af eksempelvis en blodprop.

– Alle kan genvinde en bedre hjertefunktion. Og mange kan få et super godt liv efter en blodprop, hvis de bliver behandlet rigtigt og formår at lægge deres liv om, siger hun.

Motion, der ofte nævnes som en vigtig forebyggende faktor for hjertekarsygdom, er ligeledes vigtig i et genoptræningsperspektiv. Og så længe man rådfører sig med professionelle, skal man ikke være bange for at motionere efter blodpropper og deslige.

– Mange mennesker, der har haft en blodprop i hjertet, bliver bange for både motion og for at genoptage deres sexliv. Men der er meget andet, som også kan sætte ens puls i vejret, men som man ikke kan styre, og det nytter ikke at sætte sig i et hjørne og være bange. Man gør noget godt for sit hjerte, hvis man begynder at træne. Samtidig gør man også noget godt for sin familie. Mange er i starten nervøse for, at deres pårørende vil få endnu en blodprop, men når de ser, at vedkommende motionerer og får det bedre, vil det berolige dem, siger Jens Flensted Lassen.