2 personer
Tilberedningstid : 30 minutter / Reel arbejdstid : 30 minutter
Pizza:
2 pizzadejkugler à ca. 200 g
mel til udrulning
Pikant pesto:
2 håndfulde rucola, ca. 50 g
1 håndfuld persille
1 håndfuld basilikum
15 g mandler
35 g pecorino
2-3 ansjosfileter
1-2 tsk kapers
1 fed hvidløg
½ dl ekstra jomfruolivenolie
1 usprøjtet citron
Fyld:
2 mellemstore squash, ca. 450 g
ekstra jomfruolivenolie
evt. 2 håndfulde små, søde, modne tomater, ca. 175 g
Pizza:
Form pizzaerne efter anvisningen i opskriften, men lad være med at lave dem for tynde.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 250 °C i 3-6 minutter, alt efter bagemetode, men vent med at bage dem, til du har fyldet klar.
Pikant pesto:
Skyl og slyng rucola og persille, aftør basilikum. Tørrist mandlerne på en mellemvarm pande. Kør alle ingredienserne undtagen citron på en foodprocessor, til du har en cremet pesto. Smag til med fintrevet citronskal og salt.
Fyld:
Skyl squash, og skær dem i tynde skiver på langs. Pensl dem med lidt olivenolie. Grill dem på en varm grillpande på begge sider, til de er møre. Skyl tomaterne, og skær dem i halve.
Smør de varme pizzaer med pesto, og fordel squashskiver og tomater ovenpå. Drys med en lille smule salt.
Tip:
Fyldet her egner sig også rigtig godt til grillede pizzaer, og du kan sagtens lave dem på denne måde til en buffet, hvor de bliver spist kolde.