Placebo – snyd eller fornuft?

Kalkpiller. Ren indbildning eller heldigt sammentræf? Sådan bliver placebo-effekten ofte refereret til. Men forskere har nu videnskabeligt bevist, at placebo-effekten ikke er det pure opspind eller hokus pokus. Men derimod en reel neurologisk og fysiologisk proces, som kan bruges i behandling.

Professor MSO, Lene Vase fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, og én af de førende forskere i Danmark inden for placebo og placebo-effekt, har i en årrække forsøgt at puste nyt liv i begrebet ved videnskabeligt at bevise, at placebo-effekten er en naturlig proces i kroppen. Denne proces kan udnyttes i moderne kliniske sammenhænge ved for eksempel at øge den samlede effekt af behandlingen uden at ændre på dosis af den smertestillende medicin.

– Mange tror, at placebo handler om snyd, indbildning, kalkpiller og in-aktive stoffer, men det er nærmeste det modsatte, indleder Lene Vase og fortsætter:

– Vi arbejder altid med aktive stoffer som for eksempel smertestillende medicin. Placebo-effekten gør blot, at vi kan ændre på den samlede effekt af den medicinske behandling, siger hun.

For at forklare placebo-effekten starter Lene Vase med at beskrive et forskningsstudie, hvor man gav to grupper af ny-opererede patienter samme aktive smertestillende medicin gennem et intravenøst (IV) drop i armen. Eneste forskel på grupperne var, at den ene gruppe blev aktivt mødt af en læge, der havde god tid til at tale med patienten, samt forklare at han nu ville sprøjte smertestillende medicin ind i det intravenøse drop. Den anden gruppe af patienter fik nøjagtig samme medicinen, dog givet uden kontakt med lægen, men via en infusionspumpe, som patienterne ikke umiddelbart kunne se. Forskellen i virkningen af den smertestillende medicin var markant, fortæller Lene Vase.

– Gruppen med kontakt med lægen behøvede en langt mindre dosis smertestillende medicin for at føle sig smertedækkede, og deres smertelindring indtraf langt hurtigere. Det viser, at placebo-effekten relaterer sig til den psykosociale kontekst. Det vil sige, at patientens oplevelse af at modtage en behandling, interaktionen og relation til både lægen og hele systemet har stor indflydelse på den samlede behandlingseffekt. Hjernescanningsstudier har vist, at idet folk oplever en placebo-effekt, er der mindsket aktivitet i de områder af hjernen, der bearbejder smerte.

Kroppens naturlige ressource

Lene Vase forklarer, at så snart en læge fortæller en patient, at de får en smertelindrende behandling, er der mange, der begynder at skabe en forventning om et lavere smerteniveau, og det er forbundet med ændret aktivitet i den del af hjernen, der har med tænkning og planlægning at gøre. Patienten føler sig tryg, mere rolig og afslappet, hvilket påvirker aktiviteten i de emotionelle områder i hjernen.

– Det er altså beviseligt, at placebo har både psykologiske og neurologiske effekter, som i forbindelse med smerte aktiverer kroppens eget opioidsystem og frigiver endorfiner, der hjælper mod smerter. Kort sagt, så reducerer placebo-effekten smerteimpulserne. Når folk siger, at de oplever mindre smerte – så stemmer det overens med det, vi kan måle bl.a. via hjernescanninger. Så det er ikke hokus pokus eller det rene opspind, understreger placebo-eksperten.

For at underbygge den teori, refererer Lene Vase til endnu et studie, hvor to grupper på samme måde som beskrevet før, fik samme aktive smertestillende medicin. I dette studie tilføjede man en såkaldt nocebo-betingelse, hvor lægen fortalte den ene gruppe af forsøgsdeltagerne, at de nu ville få et medikament, der ville forværre deres smerte, selv om de reelt fik aktiv smertestillende medicin. Her viste resultatet, at smerten forblev høj trods den aktive smertestillende medicin.

Et andet eksempel er et studie foretaget med parkinsons patienter, der havde fået opereret en elektrode ind i hjernen for at forbedre deres motorik. Lægen fortalte patienten, at man nu ville slukke for den elektriske stimulering, selv om man reelt ikke gjorde det, og her så man samme forværring i motorikken, som når man havde slukket. Modsat, når lægen fortalte patienten, at han ville tænde for den elektriske stimulering, selv om man reelt ikke havde gjort det, så man samme forbedring i motorikken, som når elektroden var tændt.

Patientens oplevelse af behandlingssituationen

– Studierne viser, hvor meget selve behandlingssituationen betyder, og hvor stærk henholdsvis placebo- og nocebo- effekten er. Patientens oplevelse af at modtage en behandling kan enten arbejde med en behandling, eller blokere effekten af dyr, vel-dokumentret behandling, siger Lene Vase.

Lene Vases beskrivelser af placebo-effekten får straks skribenten til at tænke tilbage på dengang, jeg lå på Rigshospitalet med en smerte, som kun en anden fødende kvinde kan forestille sig. Da jeg var ved at opgive hele projektet, fik jeg som mange andre placeret en maske over munden, efterfulgt af en blid stemme, der forklarede, at lattergassen vil tage toppen af smerten, og at jeg kunne bruge masken efter behov. Efter vidundermiddel blev introduceret, var der ikke én, der fik lov til at rive den maske af mit ansigt. Jeg var overbevist om, at jeg ikke kunne have klaret mig uden det middel, der gjorde mig ufølsom over for smerter.

Til min store overraskelse fandt jeg ud af, at jeg kun havde fået et hiv lattergas og resten af de nok tusinde indåndinger var blot ilt. Jeg følte mig lidt snydt bagefter, trods jordmoderen vist havde nævnt, at hun ville justere mængden. Nu sidder jeg så her og tænker, om det simpelthen var placebo- effekten, der fik mig gennem fødslen. At jordmoderens lovende ord om smertelindring og hendes rolige måde at være på satte nogle neurologiske og psykologiske processer igang, så min krop kunne producere naturlig smertestillende medicin i form af endorfiner.

Placebo eller spontan helbredelse

Jeg har dog et tvivlspørgsmål. Hvad, hvis jeg bare har en lav smertetærskel, og selv om jeg ikke havde fået tilbudt lattergas, stadig var kommet igennem med samme smerteoplevelse. Til dette har Lene Vase også en naturvidenskabelig forklaring. For som hun siger, er det enormt vigtigt som forsker inden for placebo, at gøre det klart, at den positive placebo-effekt ikke bliver forvekslet med spontan helbredelse – altså, at smerteophøret ville have opstået af sig selv, uanset om man fik behandlingen eller ej. Derfor sørger placebo-forskere for hver gang de laver placebo-forsøg, at have en kontrol-gruppe, som ikke modtager nogen form for behandling. På den måde kan de sammenligne, dem der ingen behandling får med dem, der enten får almindelig smertestillende medicin uden snak med lægen, eller med den gruppe, der får smertestillende medicin i kombination med en snak med lægen. Og her ser man altså stadig, at dem, der opnår den bedste smertedækning, er dem, der møder lægen, og forstår hvad de kan forvente af behandlingen.

Som forskeren også påpeger, er der forskel fra person til person, i forhold til hvor effektiv placebo-komponenten af behandlingen er. Det afhænger af forskellige faktorer, som f.eks. lidelsen, behandlingskonteksten, hvordan man som person indgår i en relation, og om man er åben overfor det behandleren fortæller, samt interaktionen med selve behandleren. Dufte, lyde og andre indtryk kan også bidrage til placebo-effekten, forklarer Lene Vase.

Men, hvad nu hvis man som patient får at vide, at det, der foregår er placebo-behandling, forsvinder virkningen så ikke?

– En placebo-effekt kan faktisk være effektiv, selvom man ved, at man får placebo og kender til fænomenet. Efter mange solide forskningsforsøg, kan vi ikke komme uden om, at placebo-effekten kan være virkelig.

I USA undersøger man for tiden, om det er muligt at udnytte placebo-effekten i behandlingen af ADHD. De første studier tyder på, at man ved at indtænke placebo-effekten kan reducere mængden af medicin med 50 % og opnå samme gode behandlingseffekt med væsentlig færre bivirkninger.

Placebo- effekten som behandling

– Beviserne på at placebo- effekten kan virke ved nogle lidelser er efterhånden så solide, at man godt kan begynde at tænke det ind, som en del af behandlingen i sundhedssektoren, mener Lene Vase.

– Pointen er, at hvis lægen tager sig god tid til at gå i dialog og skabe relation til patienten, kan patientens oplevelse af at modtage behandlingen have betydning for den samlede behandlingseffekt. Det er altså muligt, at få patientens egne ressourcer til at arbejde med – og ikke i mod – den behandling, man er i gang med at give, pointerer hun, og fortæller, at placebo-effekten, altså patientens oplevelse af behandlingen, kan understøtte farmakologien og potentielt mindske bivirkningerne. Forsøg har nemlig påvist, at kroppen kan lære, hvordan et specifikt medikament virker. Forstået på den måde, at skruer man langsomt ned for dosis uden at ændre på den måde medicinen gives på, så kan kroppen formå at opretholde samme effekt.

Måske var det det, der skete for mig, dengang på fødegangen. Om jordmoderen helt bevidst udnyttede placebo-effekten, ved jeg ikke. Men efter Lene Vase har indviet mig i placebo-effekten og dens virkning, føler jeg mig ikke snydt, men jeg er derimod overbevist om, at det var sund fornuft, at jordmoderen ikke lod mig suge mig selv ned i lattergas. Jeg opnåede jo højst sandsynligt mindst lige så stor smertedækning, som hvis jeg havde fået den reelle bedøvelse.