Hvert år dør 1.200 mænd af prostatakræft, der er den hyppigste kræftform hos danske mænd. Hvordan er fremtidsudsigterne, og hvad kan mænd gøre for at forebygge?
Der har i mange år været forsket i årsager, diagnosticering og behandlingsmetoder i forbindelse med prostatakræft, der i dag er den største kræftårsag til mænds død.
Udfordringen er, at det er en kræftform, der udvikler sig utrolig individuelt, og som man kan gå med i lang uden at opdage den. Selvom koden endnu ikke er knækket, er vi på rette vej, mener Michael Borre, der har forsket i prostatakræft i 20 år og i dag er professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.
Det er naturligt, at den lille sædvæskeproducerende prostatakirtel vokser, når mænd bliver ældre. Den godartede vækst klemmer på urinrøret og giver velkendte gener som eksempelvis, slap stråle, at man føler, at man hele tiden skal tisse, og at man skal op at tisse om natten. Et problem man kan behandle med medicin.
En af de store udfordringer er, at diagnosen prostatakræft er svær at håndtere. I mange tilfælde udvikler kræften sig så langsomt, at den reelt ikke udgør en risiko, mens den i andre tilfælde slår ihjel. I følge Michael Borre er diagnosticeringen prostatakræftens store dilemma.
Får man ikke stillet diagnosen og udvikler en prostatakræft sig aggressivt, kan den sprede sig til knogler og lymfeknuder. Omvendt risikerer man, hvis man overbehandler, at man påfører unødvendigt mange mænd bivirkninger, hvis sygdommen forholder sig roligt.
– Vi er godt på vej mod 5.000 nye tilfælde af prostatakræft om året. Med udsigt til flere ældre, kan vi om nogle år formodentlig fordoble det antal. Derfor er det afgørende, at vi bliver bedre til at diagnosticere, så vi på et tidligt tidspunkt kan finde de rigtige personer at behandle, og derved undgå at overbehandle, hvilket jeg ser som en risiko ved at screene eksempelvis alle mænd over 40 år.
Udsigten til, at man om få år kan foretage en nyudviklet form for MR-scanninger ved mistanke om prostatakræft, gør Michael Borre til optimist
– Det vil give os et præcis billede af relevante kliniske forandringer og deres omfang.
Generelt set mener Michael Borre ikke, at man skal få en blodprøveundersøgelse, der viser PSA niveauet, som kan være forhøjet ved blandt andet prostatakræft – med mindre der er flere tilfælde af alvorlige prostatakræft i familien.
– Man ved, at hvis en mand eksempelvis har såvel en far og en bror, der allerede i 50’erne har prostatakræft, så er hans risiko øget cirka ti gange, siger Michael Borre.
Da prostatakræft udvikler sig meget individuelt, er der flere forskellige behandlingsforløb, som eksempelvis operation og strålebehandling, hvis kræften ikke har bredt sig. Har sygdommen spredt sig til knoglerne, kan behandlingen omfatte kastration og medicinsk behandling inklusiv kemoterapi.
Fælles for alle forløb er, at det tyder på, at det gør en forskel, om man er fysisk aktiv og spiser en sund, varieret kost – både forebyggende, og hvis man har fået diagnosen prostatakræft.
Mette Borre, der er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital pointerer, at man ikke skal gå helt over gevind med eksempelvis bestemte fødevarer, men netop spise varieret.
– Spiser man mindre kød, spiser man måske automatisk mere fisk, frugt og grønt. Men man skal ikke kun spise grønne grøntsager, selv om der er meget godt i dem, siger hun og fortsætter:
– Det er vigtigt at slå fast, at man ikke kan spise en kræftsygdom væk, men både kost og fysisk aktivitet kan gøre en forskel, fordi det blandt andet styrker immunforsvar, muskler samt knogler og kan gøre, at man bedre tåler behandlingerne.
Prostatakræft er mest udbredt i USA og det nordlige Europa. Man ser stort set ikke sygdommen i Østen. Der spiser man mere soya, men det er meget lidt sandsynligt, at soya virker på en dansk mand, som har en anden tarmflora end for eksempel japaneren.
En undersøgelse, som både Michael og Mette Borre har været involveret i, peger på, at fuldkornsrug virker hæmmende på kræftcellerne ved prostatakræft. I undersøgelsen fik 24 mænd med prostatakræft omlagt deres kost til at omfatte 175 gram fuldkornsrug om dagen, hvilket svarer til syv hele skiver rugbrød, hvilket umiddelbart havde en effekt.
Diætistens anbefalinger:Spis varieret – følg de officielle 10 kostråd. Undgå for meget rødt, grillet og hårdt stegt kød samt animalsk fedt. Spis i stedet mere fisk – både fed og mager, grøntsager, frugt, fuldkorn og gerne rugbrød. Drik ikke uhæmmet meget mælk. 2-3 glas om dagen er ok. Få vitaminer og mineraler gennem kosten – flere undersøgelser viser, at kosttilskud ikke påvirker prostatakræft positivt. Vær fysisk aktiv. Undgå overvægt. På hospitalet kan du få pjecen “Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft”, som Mette og Michael Borre står bag. |
24,1 pct. af alle kræfttilfælde hos mænd er prostatakræft. (Kilde: cancer.dk) |