Psykolog: Demens kan også ramme de pårørende hårdt

Når familier rammes af demens, er det ikke kun hårdt for den demensramte, men også for de pårørende. De må passe på sig selv og være gode til at prioritere, hvor meget de kan være der for et nærtstående familiemedlem ramt af demens. Psykolog Randi Hvid Poulsen fra behandlernetværket PrimaCare giver gode råd til pårørende med demens i familien.

At se en, man elsker og har kendt hele livet, forsvinde ind i en verden af glemsel og forvirring, er smertefuldt. Det er virkeligheden for pårørende til demensramte. Samtidig følger der ofte hårde praktiske opgaver som at få overblik over hospitalsaftaler, økonomi og pleje i hjemmet.

“Dårlig samvittighed og utilstrækkelighedsfølelse er helt naturligt og meget hyppige følelser hos de pårørende, der henvender sig til os, når deres kære bliver demente,” siger psykolog Randi Hvid Poulsen.

Flere anslås at få demens i fremtiden
34 procent flere pårørende fik hjælp, fordi en nærtstående havde skrantende mental sundhed i det første kvartal i 2024 sammenlignet med året før. Det viser tal fra Dansk Sundhedssikring.

Udfordringer med mental sundhed kan tage mange former. En af dem er demens, der kan ramme pårørende særligt hårdt. Danmark anslår ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, at godt 96.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens, og antallet forventes at vokse til over 134.000 i 2035 grundet den stigende ældre befolkning.

Gode råd til pårørende
Her under Demensugen fortæller Randi Hvid Poulsen, hvordan pårørende bedre kan håndtere demens hos et nærtstående familiemedlem.

“Flere pårørende oplever at være belastet i en længere periode både fysisk og psykisk, men også praktisk, fordi man som pårørende ofte bliver nødt til at hjælpe den ramte med de opgaver, de ikke længere selv kan varetage. Det kan være svært at navigere i alle opgaverne oven i egne hverdagsforpligtigelser og samtidig forholde sig følelsesmæssigt til den forandring, som ens nære er i gang med, og som på sigt vil gøre dem næsten umulige at genkende,” siger Randi Hvid Poulsen.

“Det er ikke uden grund, at demens har fået tilnavnet ‘død, før døden indtræffer’. Man oplever, at den, man elsker og kender godt, forandrer sig og forsvinder lige så stille. Det gør, at flere pårørende tager forskud på sorgprocessen og oplever det, vi kalder ventesorg,” siger Randi Hvid Poulsen.

Egenomsorg er væsentligt i demensforløb
Derfor er det også vigtigt, at pårørende til demente husker at prioritere egenomsorg.

“Når vi rådgiver pårørende, fokuserer vi altid på den pårørendes oplevelse. Fem minutter efter man har besøgt sin kære med demens, kan den demensramte ringe for at spørge, hvornår man kommer igen. Derfor er det naturligt at blive ramt af skyldfølelse og utilstrækkelighed,” siger Randi Hvid Poulsen.

Ifølge psykologen skal pårørende derfor overveje, hvor meget de selv kan overskue at være der for den demensramte, samtidig med at de også skal være der for sig selv, den øvrige familie, børn, partner, venner, arbejdet etc.

“At være sammen med en pårørende med demens kræver både rummelighed, overbærenhed og tålmodighed, og det kan ingen af os udvise eller være hele tiden,” siger Randi Hvid Poulsen.