Psykologen om: Erhvervet hjerneskade

”Jeg har en følelse af, at jeg aldrig kan blive den, jeg var før. Og det er svært, da det ofte er den person, jeg længes efter at blive igen.” Sådan sagde én af mine unge klienter, der har pådraget sig en hjerneskade. Jeg kunne ikke lade være med at blive voldsomt berørt, for som hun sad der, repræsenterede hun enhver forældres værste mareridt: At der kan ske vores børn noget.

Hvert år erhverver mellem 500 og 1000 børn og unge en hjerneskade som følge af ulykke eller sygdom. Det betyder, at de og deres familier pludselig skal indstille sig på en helt ny hverdag. Hjernen er som en meget kompleks computer og er involveret i vores måde at være på, tænke på og bevæge os på. Hvordan skaden kommer til at influere på den ramtes liv afhænger af skadens placering, og hvor store områder i hjernen, der er beskadiget.

En erhvervet hjerneskade kan medføre tab eller svækkelse af funktioner på flere områder både kognitivt, fysisk, personlighedsmæssigt og socialt.

Hjerneskade kan lade vente på sig

Uanset sværhedsgraden medfører en erhvervet hjerneskade forskellige fysiske og kognitive følger. Umiddelbart efter skaden kan det være utroligt vanskeligt at vurdere, hvor store konsekvenser, skaden vil have på længere sigt.  Er der fysiske symptomer, vil de være de mest iøjnefaldende. Ofte sker der en hurtig bedring i de fysiske symptomer, mens de mindre synlige følger af skaden kan være sværere at få øje på.

Ekstra vanskeligt vil det være, når en skade måske slet ikke kommer til udtryk på det udviklingstrin, hvor barnet befinder sig. De dukker måske først op flere år efter, når en funktion, som burde blive udviklet hos barnet, ikke bliver det.

Øget risiko for depression

Den ramte vil hurtigt forsøge at vende tilbage til livet, som det så ud inden skaden. Børn og unge, der bliver ramt af hjerneskade, er ofte optimistiske i begyndelsen, når de lige er kommet hjem fra sygehuset eller genoptræningscenteret.

Senere, når de bliver bedre i stand til at se sig selv udefra, kan de blive opgivende, triste og irritable. Hvis ikke der er fysiske forandringer, som er synlige, kan det være svært for andre at forstå, hvad der er sket. Barnet ligner jo sig selv, og det giver udfordringer for både den ramte og de nærmeste.

Vi ved, at de har øget risiko for at udvikle følger som depression og angst. Ingen tvivl om, at det er følelsesmæssigt hårdt at leve med den anderledes hverdag, hvor man støder på ting, man tidligere tog for givet, at man kunne, og som nu er udfordrende eller helt umuligt.