Psykologen: Velkommen i mørket

Det var mit barnebarn, der mødte mig med de ord, da jeg lige ville sikre mig, at han sov. Han snakkede i søvne. Men hvor var det sødt. For han følte sig helt sikkert tryg og rolig der i søvnen. Omsluttet af mørket. Nu er det ikke fordi, det ikke hænder, at han har uhyggelige drømme, hvor han forfølges af farlige ­dinosaurer. Eller når bedste vennen fra børnehaven og han bliver lidt uvenner, så bliver søvnen påvirket af det. Men den lethed, han som hovedregel går ind i søvnen med, er ret misundelsesværdig. 

Her er ikke noget tankemylder, der stresser og forstyrrer søvnen. For det ­hører til den abstrakte tænkning at kunne danne sig forestillinger og hypoteser. Den abstrakte tænkning er en type tænkning, der lader dig reflektere over ting, som ikke er til stede i et givent rum på et givent tidspunkt og over ting, du slet ikke har nogen erfaring med. En kognitiv evne, som adskiller mennesket fra dyr og som udviklingsmæssigt er den sidste form for tænkning, vi udvikler. Det sker typisk omkring 11-årsalderen. 

En tænkning, der sikrer refleksiv og dyb tænkning, men som også kan være en vigtig faktor i at danne katastrofetanker, som kan holde enhver vågen den halve nat. Forestillingsevnen spiller en stor rolle i abstrakt tænkning og fra tid til anden kan den være en sand forbandelse. 

Tilbage til soveværelset med mit barnebarn. Den konkrete tænkning gør det muligt for ham at tænke, at han ­risikerer at blive uvenner med bedstevennen igen, for det har han konkret ­erfaring med. Jeg derimod vil kunne danne helt andre tankerækker og tænke: ”Hvad nu hvis han også bliver uvenner med bedstevennen i morgen? Vil han så til sidst slet ingen venner have? Og vil han så ikke længere kunne lide at gå i børnehave? Og bliver min datter så nødt til at finde en anden børnehave til ham? Og får han så måske aldrig en ny bedste ven? Ender han med at blive ­ensom”. En lang tankerække helt uden grund.

Katastrofetænkning kunne man ­kalde det. Og det er vores hjerne rigtig god til. Og det kan i perioder være med til at forstyrre vores søvn. I stressede perioder producerer vores hjerne flere katastrofetanker end ellers. Vi kan ikke slippe fri for evnen til at kunne danne disse tankerækker, men vi kan være opmærksomme på at reducere stress og lære teknikker til at parkere katastrofetanker inden sovetid. 

Prøv nu et øjeblik at flytte din opmærksomhed mod din vejrtrækning. Din vejrtrækning, som er en helt naturlig proces og som foregår helt af sig selv. Tag et par dybe indåndinger. Læg hånden på din mave, mens du langsom trækker vejret. Træk vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden. Sov godt.