Relationskompetence og respekt giver trivsel hele vejen rundt

Min mor er på vej på plejehjem. Jeg kender det ikke endnu. Vi har fået den varmeste velkomst, hvor lederen sagde, at vi altid er velkomne – hele familien. Mine skuldre sank nogle centimeter.

Min mor har demens. Vi har været igennem utallige tanker om den gode pleje. Dem, vi elsker, går vi langt for. I den tid min mor har fået hjemmepleje, har den været fra nærværende og respektfulde mennesker.

Det er min erfaring som familieterapeut og berørt, at tre faktorer har stor betydning for god trivsel, udover økonomien. Relationskompetencen (evnen til at indgå i gode relationer) er helt afgørende for kvaliteten. Endvidere offentlig samfundsmæssig anerkendelse af personalet og ledelse, samt ordentlig inddragelse af de pårørende.

Relationskompetencen handler om, hvordan du møder andre mennesker. Gode relationer er afgørende for vores helbred. For nogle er det naturgivent, for andre kan det måske læres. Naturligvis skal omsorgspersonalet have den rette faglige kompetence. Men i mødet – og særligt med den demensramte – spiller nærvær og det at kunne være i nuet en stor rolle. At kunne drage omsorg og at kunne møde personen i en værdig relation.

Læs også: Kunst kan ikke helbrede men virke helende mod demens

Giv de ansatte supervision og reel refleksion sammen med politisk og forskningsmæssig bevågenhed på alle niveauer. Medarbejdere og ledere skal ansættes ud fra deres relationskompetence samt faglige passion.

Der skal mere fokus og prestige på dem, der passer vores ældre. Omsorgspersonale skal have respektfuld anerkendelse – udover god løn og uddannelse. Lederne må gå forrest. Anerkendelse giver stolthed. Succeshistorier i faget gør, at folk har lyst til at arbejde dér. At vi hele tiden nævner de ansatte, som værende så vigtige og dygtige og give dem det bedste arbejdsmiljø. De skal opleve, at deres arbejde har en stor betydning for vores sammenhængskraft i hele systemet.

Vi andre arbejder mere effektivt, når vi ved, at vores forældre og ægtefæller, ligesom vores børn, bliver passet på. I en ordentlig atmosfære, et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt god duft.

De pårørende omkring den demensramte skal inkluderes som medspiller. Ikke kun til møder, men i hverdagen. Ikke som en spareøvelse, men som viden. Nogle familier må sige helt fra, hvis de ikke har overskud. Men er der ressourcer, kan familien med fordel inddrages, så de ansatte lærer menneskets historie at kende. Overlevering af vaner, fortællinger og billeder. Dialog over kaffen eller aftensmaden sammen. Så det ikke bliver et sidste ventested. Men et sted, vi lever – med relationskompetencer og respekt.

Læs også: Mirakelkuren lader vente på sig

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2020. I oktober er det Lone Carmel, familieterapeut og forfatter. Aktuel med en ny bog, ”Demens, dilemmaer og stjernestunder” – udkommer på Relazions forlag, efterår 2020.