Ro og overskud starter i maven

Vejrtrækning, hvile og motion – du kender nok allerede en del af rådene, hvis du mentalt er ude af balance. Men vores kost er faktisk ligeså vigtig. Meget forskning viser i dag, at mangel på næringsstoffer eller forkert kost kan skabe kaos i hovedet.

At vores krop og muskler skal have god næring for at fungere optimalt, er de færreste af os i tvivl om. Men vidste du, at du f.eks. kan få demenssymptomer, blive deprimeret eller stresset, hvis du mangler bestemte næringsstoffer? Hvis dit mentale overskud halter, bør du altid skæve til kostplanen og overveje, om du mangler noget. Vi har fundet nogle af de næringsstoffer, der er vigtige for din mentale balance, men husk: Kroppen er et stort fint urværk, som kræver alle næringsstoffer samt hvile, søvn og motion for at kunne præstere længst muligt.

B-vitaminerne er helt centrale, når vi taler om vores nervesystem. F.eks. har man nu et stykke tid vidst, at mangel på især B12-vitamin kan give såkaldt falsk demens. Derfor giver læger i dag også indsprøjtninger med vitaminet ved tegn på mangel. Når du tager et enkelt B-vitamin, er det dog vigtigt at supplere med et såkaldt B-vitaminkompleks, der indeholder alle B-vitaminer, da de bruger hinanden for at virke. Der er intet farligt i at få ekstra B-vitaminer, da vi tisser eventuelt overskydende ud.

For at optage B12-vitamin skal din mavesyre også fungere, så vær ekstra opmærksom, hvis du tager syredæmpende midler eller medicin, der påvirker mavesyren.

Samtidig har ny forskning vist, at B-vitaminer kan beskytte os mod de skadevirkninger, som luftforurening kan have på vores celler. Og da forurening også er en kilde til stress i kroppen, kan det have en dobbelt beskyttende effekt.

Vitaminet, som vi især skaber ved udsættelse for sol, er kendt for sin effekt på knoglerne og immunforsvaret. Men en undersøgelse blandt norske skoleelever viser faktisk, at det også kan forbedre vores analytiske evner.

Deltagerne i den kontrollerede, dobbelt-blindede lodtrækningsundersøgelse var 50 skoleelever af begge køn i alderen 13-14 år, der ikke i forvejen tog kosttilskud som multivitaminer, fiskeolie og levertran m.v.

Eleverne blev delt i to lige store grupper. Den ene fik et dagligt tilskud af en kapsel med 38 mikrogram D-vitamin, mens placebogruppen fik tilsvarende kapsler uden D-vitamin. Fire måneder efter havde D-vitamingruppen forbedret deres score i tests indenfor planlægning, handlingseffektivitet, impulshæmning, anvendelsesstrategi og opmærksomhed i forhold til placebo-gruppen.

C-vitamin er faktisk en nødvendig faktor for nervesystemets funktion samt for en normal psyke. Ny dansk forskning har vist, at C-vitamin er hjernens måske vigtigste antioxidant, og derfor kan selv en mindre mangel have konsekvenser.

Befolkningsundersøgelser har vist, at mellem 10-15 pct. af voksne i Europa har C-vitaminmangel, selv om de ikke har symptomer herpå.

Hjernen er i stand til at trække C-vitamin ud af blodet og opretholde et niveau på omkring 500 gange blodets indhold, men det sker på bekostning af resten af kroppen – bl.a. immunforsvaret. Hjernen bruger det høje niveau af C-vitamin til at beskytte de flerumættede fedtsyrer, som den indeholder, og som er meget følsomme over for oxidativ skade.

Flere studier har vist, at tilskud af C-vitamin – sammen med eller uden E-vitamin – kan nedsætte risikoen for at udvikle Alzheimers.

Omega 3 – til mentalt overskud

Fiskeolie har længe været et kendt og brugt middel til børn, der mangler ro og overskud til at lære. Men fedtsyrerne EPA og DHA, som er de centrale virkningsstoffer i fiskeolien, er ikke kun gavnlige, når du går i skole.

EPA har i undersøgelser vist sig at kunne reducere symptomer hos PTSD-patienter (post-traumatisk stress). Bl.a. gav en gruppe japanske forskere omega 3-fedtsyrer til halvdelen af 110 patienter med alvorlige fysiske kvæstelser og PTSD-symptomer i 12 uger, mens den anden halvdel fik en blanding af planteolier med kun 3 pct. fiskeolie (omega 3).

Undersøgelsen viste, at EPA-fedtsyren bedrede PTSD-symptomerne. Fra tidligere undersøgelser ved man, at PTSD-patienter har tegn på forhøjet inflammation i kroppen, hvilket EPA kan reducere.

Selen har mange gode egenskaber, bl.a. kan det lille spormineral reducere oxidativt stress, som netop er tilstede, når vores krop er belastet af enten psykisk eller fysisk stress. Som nævnt skaber stress inflammation i kroppen, hvilket påvirker cellerne.

I et placebokontrolleret studie i Letland i 2012 med krigsveteraner, fik forsøgsdeltagerne 200 mikrogram selen dagligt. Konklusionen var, at PTSD hænger sammen med oxidativt stress, og at selen – som den antioxidant det er – kan reducere denne stress og dermed minimere PTSD–symptomerne.

Selen findes naturligt i fisk og jorden, hvorfra planterne optager det, men da den nordeuropæiske landbrugsjord er ret selen-fattig, kan det være svært at få nok af spormineralet gennem kosten.

De færreste, der interesserer sig for kost og dens indflydelse, er i dag i tvivl om, at vores tarmflora har enorm indflydelse på vores sundhed og velbefindende. I tarmen skal al vores næring optages, og immuncellerne skabes. Men tarmfloraen har også vist sig at påvirke vores psyke.

I et studie, offentliggjort i Science Direct, Biomedical Journal, påviser forskerne tilstedeværelsen af bakterier med egenskaber, der er magen til flere af hjernens mest centrale signalmolekyler, der har indflydelse på vores psyke og humør – serotonin, dopamin, acetylkolin, endorfiner, noradrenalin og adrenalin. Forskerne kalder disse bakterier for psykobiotika.

Disse psykobiotika kan ændre hjernecellernes aktivitet, signaloverførsel og hormonregulering. Vagusnerven, som er menneskekroppens længste kranienerve fra hjernestammen til tarmsystemet, gør det muligt, at psykobiotika på millisekunder kan informere og justere på hjerne og sind.

Har du bøvl med både mave og humør, kan det altså betale sig at hjælpe tarmfloraen med mælkesyrebakterier samt masser af fibre og fermenteret kost, der kan rette op på ubalancer.