Rytmen flytter bjerge

Forskningen er massiv og sætter en tyk streg under, at musik er særdeles gavnlig for folk med parkinson.

 Alligevel er der for få speciallæger og fysioterapeuter, som gør brug af den veldokumenterede forskning og anvisninger i praksis på, hvordan behandlere kan hjælpe parkinson-ramte ganske betydeligt ved at bruge rytmen i musik.

To store undtagelser herhjemme er speciallæge i neurologi, Anne Gersdorff Korsgaard og fysioterapeut Birgitte Brabrand. De har begge i årevis brugt musik og rytmisk auditiv stimulering i behandlingen af Parkinsonramte samt folk med en række andre lidelser.

I sin klinik og på dansegulvet har Anne Gersdorff Korsgaard set den store gavnlige virkning – musik, dans og bevægelse har på folk med parkinson og også folk med sygdommen Tourettes Syndrom samt børn med ADHD. Sideløbende med sine egne erfaringer har Anne Gersdorff Korsgaaard nøje fulgt international forskning i, hvordan rytmisk musik kan gøre en markant forskel hos folk med parkinson-ramte og mennesker med andre neurologiske sygdomme.

Multi-effekt ved rytmen

– Og jeg har aldrig været i tvivl om, at det virker på mange parametre. Folk med parkinson får en betydelig bedre gangfunktion og balance efter kort tid med musikken brugt målrettet i hverdagen.

– Og tilmed får de også det langt bedre mentalt og får lys i øjnene igen, fordi deres dopaminniveau i hjernen stiger. Især mangel på dopamin, men også andre signalstoffer, er typisk for mennesker med parkinson, forklarer Anne Gersdorff Korsgaard.

For syv år siden oprettede hun et dansehold for sine patienter og deres pårørende. Hun er også medlem af styregruppen for Parkinsonforeningens projekt, Dans med Parkinson, og er blevet uddannet instruktør i at undervise også i det regi.

Anne Gersdorff Korsgaard forklarer, at musik ud over at give en langt bedre gangfunktion, også kan forebygge aldring og udsætte demens eller måske helt undgå den.

– Og det er særligt vigtigt for folk med parkinson, da vi ved, at hver tredje vil udvikle demens. Med musik kan vi udskyde det tidspunkt.

Søvn-rytmen får også hjælp

Anne Gersdorff Korsgaard nævner et andet eksempel:

– Også søvnkvaliteten og dermed søvnrytmen bliver markant bedre, hvilket også har stor betydning for folk med parkinson, som mister evnen til den livgivende REM-søvn, siger Anne Gersdorff Korsgaard.

Hun henviser til, at folk med parkinson, der ofte anvender musik og dans, kan undgå at få øget deres medicinforbrug helt op til tre til fire år, og dermed på den lange bane får holdt deres medicinforbrug nede.

– Og det er i sig selv helt ekstraordinært, siger hun og tilføjer:

– Naturligvis erstatter musik ikke medicin, men den er et vigtigt supplement, som bør bruges langt mere, end tilfældet er, siger Anne Gersdorff Korsgaard, der har gjort det til sin mærkesag  at få flere speciallæger til at bruge metoden. Hun vurderer, at flere og flere har fået øjnene op for metoden.

Stort erfaringsgrundlag

Fysioterapeut Birgitte Brabrand har det på samme måde. Hun har i en årrække beskæftiget sig med rytmisk auditiv stimulering af folk med parkinson og har oparbejdet et solidt erfaringsgrundlag. Hun ærgrer sig også over, at der indtil nu ikke er flere kolleger, der benytter sig af metoden.

– Jeg har efterhånden haft hundredevis af patienter igennem, og det står helt klart, at rytmisk auditiv stimulering har en kæmpestor virkning hos folk med parkinson, siger Birgitte Brabrand og tilføjer, at der er så meget forskning og evidens på området, som vi ikke kan overhøre.

– Det er jo viden, der længe har været tilgængelig, og som jeg har taget til mig. Og jeg ser gang på gang, hvordan fastlåst og besværet gang hos mennesker med parkinson bliver bedre og bedre med rytmisk auditiv stimulering, fortæller hun.

Tæller sig frem til rytmen

Når Birgitte Brabrand går i gang med behandlingen af en person med parkinson, så kigger hun bl.a. på den pågældendes gangmønster og tæller, hvor mange skridt vedkommende tager pr. minut.

Herefter vælger hun et stykke rytmisk musik i den rytme, som svarer til vedkommendes nuværende antal af skridt pr. minut. Evnen til at reagere på rytme er intakt hos personer med parkinson, forklarer Birgitte Brabrand, og tilføjer, at langt de fleste spontant falder ind i rytmen, når der sættes musik på med en tydelig rytme.

Herefter vurderer hun, om vedkommende skal gå lidt hurtigere og sætter så et stykke musik på med typisk 5 til 10 pct. hurtigere rytme. Birgitte Brabrand vurderer også, om der er brug for at tage længere skridt til et stykke musik med en anelse langsommere rytme, som passer til den enkelte og som giver den bedste gang.

– Gå-evnen er automatiseret, men hos mennesker med parkinson kan denne evne være gået i stå, og det fantastiske er, at rytmen i musikken kan genoplive den, forklarer Birgitte Brabrand, der også er instruktør i Dans med Parkinson og har dansehold i sin klinik.

Fakta om Parkinsons sygdom:

Parkinsons sygdom er en af de almindeligste neurologiske sygdomme. 7.300 mennesker i Danmark har parkinson, men mange flere er som pårørende påvirkede af sygdommen. Gennemsnitalderen ved diagnosestillelse er 61 år, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.

Kilde: Parkinsonforeningen.

Typiske symptomer:

Parkinsons sygdom har følgende hovedsymptomer:

• rysten
• muskelstivhed
• langsomme træge bevægelser

Symptomerne varierer meget fra person til person. De er afhængige af, hvor længe man har haft sygdommen, men kan også variere fra dag til dag. Personer med parkinson kan eksempelvis opleve, at de får problemer med at bevæge sig normalt, at ting går langsomt og trægt, og der måske er rystelser i arme eller ben og sommetider muskelkramper.

Foruden de bevægelsesrelaterede, motoriske, symptomer oplever de fleste tillige non-motoriske symptomer, der blandt andet dækker over søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og mave- og tarmsymptomer.

En stor landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra 2014 viser, at netop de kognitive og skjulte symptomer ved Parkinsons sygdom ofte opleves som mere generende i hverdagen for både ramte og pårørende. 

Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin, og man får symptomer på dopaminmangel. Man kan sige, at signalstoffet dopamin er en kemisk budbringer, som overfører budskaber fra en nervecelle til den næste. Dopamin er derved nødvendig for at få kroppen til at bevæge sig som ønsket.

Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste personer forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen.

Kilde: Parkinsonforeningen.

Hvad er rytmisk auditiv stimulering, RAS?

 En særlig teknik, som bruger rytmiske signaler for at styrke bevægelsestræningen af mennesker med især parkinson. For at kunne bruge teknikken skal terapeuten først kortlægge patientens gangmønster – dvs. skridtlængde og -frekvens pr. minut. Terapeuten støtter patienten i at fastholde rytmen via f.eks.  metronome og kan dermed finde frem til den ideelle rytme og hastighed, som ofte vil være 5 til 10 pct. højere end udgangsfrekvensen. Teknikken kan mennesker med parkinson selv lære at bruge derhjemme og dermed få optimal træning i hverdagen.

En af følgerne ved parkinson er, at den ramte mister kraft i stemmen uden selv at opdage, at vedkommende ikke kan tale så højt mere.

Kor- og stemmetræning er derfor også aktiviteter, der gavner mennesker med parkinson. Boksning er et andet eksempel. Få mere at vide på www.parkinson.dk eller på tlf.: 36350230.