Sådan bliver du en ”nize” forælder

Selv det sødeste lille englebarn bliver en dag teenager, og så er alt pludselig meget anderledes. Både for dig, som forælder og for dit barn, der er ved at blive voksen.

Der sker en naturlig forandring i din relation til dit store barn, når han eller hun kommer i puberteten. Venner, musik, computerspil eller andre interesser får større betydning, og det kan virke som om, du er ligegyldig og kun kan bruges til serviceydelser som at hente og bringe, vaske tøj og servere mad. Det er både svært og spændende, når et barn går ind i den sidste fase inden voksenlivet. Det kan gøre lidt ondt, når de sidste bidder af navlestrengen klippes over. Det er nærliggende at holde fast, styre og bestemme. For der sker også en masse i forældres følelsesliv i de forandringsperioder – og det er ikke alt sammen lige velkomment.

En typisk fælde, vi alle falder i, er, at vi forventer at vores børn skal kunne mere og være mere og i det hele taget, overhale os indenom i livet. Men vi kan ikke forvente, at vores døtre skal markere sig over for sine selvsikre veninder i skolen, hvis vi selv er den søde, gode pige, der gør alle tilpas på arbejdspladsen og i familien. Vi kan heller ikke forvente at vores søn lukker computeren med et smil og springer ud af døren med løbeskoene på, hvis vi selv sidder bag skærmen mange timer i døgnet, og den eneste motion vi får, er når vi går ud til bilen på vej hjem fra jobbet.

Hvis vi forlanger, at vores teenager skal ændre på noget, skal vi selv gå samme vej som familiens ledere. Det øger også vores forståelse for, hvor svært det er at gøre noget nyt og ændre på noget. Sådan får vi mulighed for at motivere og inspirere vores store børn i stedet for at kritisere og holde moralprædikener, der alligevel er så hule, at vores børn og unge ikke gider lytte til dem.

Bevar forbindelsen til din teenager

“Han er helt umulig”, “Min teenager dominerer så meget, at der slet ikke er plads til os andre”, “Hun har fyldt så meget, siden hun var lille”, “Hun er så besværlig og dramatisk” er ord jeg ofte hører i mit job som familieterapeut, når forældre er frustrerede over deres børn og teenagere. Når vi har så megen fokus på det negative, skaber det en kløft imellem vores barn og os. Her ryger nærheden også, så vi får sværere ved at mærke, hvordan vores teenager har det. Teenageren lukker af, og vi hører mindre om, hvad der sker i skolen, blandt kammeraterne og med kærester, og så kan vi ikke støtte med samtale og sparring.

Bliv inddraget i stedet for undgået af din teenager

Hvis jeg kun skal sige en ting, der er vigtig at have i relation til sin teenager, så er det en “nær forbindelse”. Det er en relation, hvor der er dialog, når tingene er svære, og hvor du bliver inddraget i stedet for undgået. Derved har du mulighed for at være sparringspartner og får chancen for stadig at påvirke og præge dit store barn.

Vil vi nå ind til vores teenagere og kommunikere ligeværdigt med dem, skal vi slukke for den klassiske forældre-rådgiver båndoptager. Store børn har svært ved at optage alle vores velmenende råd og forslag til løsninger på deres vegne. Mange af os har en automatisk adfærd, når vores børn har det svært. Vi “fixer” deres problemer hurtigst muligt. Sikkert fordi det er så svært for os, når de har det svært. Men det udvikler ikke dit barn og fjerner heller ikke smerten. I stedet skaber det en kløft imellem jer. Brug i stedet de svære episoder til at lære de unge mennesker at tænke selv og udvikle selvindsigt.

Guide – Sådan taler du med din teenager

  1. Hop over rådgiverfælden
    Husk på, at andres råd er svære at følge. Selv råd, der er meget overbevisende, er ikke altid nemme at følge. Især ikke hvis de medfører noget, der er svært – eller hvis rådet rammer et ømt punkt, vi selv er utilfredse med. “Du skal bare sige fra over for hende i morgen” siger du måske til din datter om hendes forhold til den populære og dominerende pige i klassen. Men tænk over det … “bare sætte grænser”. Hvordan gør man det? Er du selv god til det, du rådgiver om? Og er det et for stort skridt for din teenager, så det bliver en fiasko bare at tænke på det?

    At forsøge at følge dit voksenråd kan komme til at forværre din teenagers oprindelige udfordring, fordi han eller hun måske ikke alene er ked af problemet, men nu også bliver ked af den manglende evne til at følge de råd, du har givet.

  2. Du forstår mig ikke, mor!
    Når vi som forældre lader “fixegenet” tage over og forsøger at fjerne de svære følelser fra vores teenager, gør vi bare ondt værre. Som oftest handler vores forsøg på at “fixe” mere om vores egne behov end vores teenager. I stedet for at møde teenageren, hvor han eller hun faktisk er, prøver vi at fjerne smerten, både for os selv og vores barn, fordi vi ikke selv kan eller vil rumme den. Men vi kan ikke som forældre fjerne alle de svære følelser og situationer for vores børn, og vi ender i stedet med at gøre vores teenager endnu mere frustreret og ked af det, fordi han eller hun ikke føler sig set og mødt. Mange konflikter opstår her.
  3. Det handler ikke om dig.
    Forsøg at undgå at tage din teenagers følelser personligt. Det er let at tage negative følelser personligt, og det kan gøre ondt at lytte til vores store barn, når han/hun er vred, såret eller trist. Her finder vi ofte “fixer” rådene frem igen, men det er i sådanne situationer, at vores barn længes mere efter vores empati og indlevelse. Når du kan holde det ud, som din teenager fortæller, kan din teenager også komme til at rumme det selv.
  4. Tillad det svære at få plads
    Hvis din teenager frygter en negativ reaktion fra dig i en samtale, vil han eller hun ikke kunne svare frit på dine spørgsmål. Han/hun vil virke lukket eller usikker, fordi han/hun forsøger at være loyal både over for dig og for sig selv. Det bliver en umulig opgave, og det ender ofte i, at du som forælder bliver undgået.
  5. Vær undrende og åben
    Når du bruger åbne og coachende spørgsmål, tager du udgangspunkt i undren, i stedet for at forsøge at løse et problem. Det vil sige, du skal spørge uden at søge et bestemt svar. Hvis din teenager kommer hjem og fortæller om en oplevelse, der var svær så spørg ind:

    “Hvad skete der så? Hvordan var det for dig? Hvad tænkte du, da det skete? Hvad synes du om, at X gjorde sådan? Hvad gjorde du? Hvad gjorde hun/han? Hvad vil du gøre anderledes en anden gang? Har du brug for hjælp fra mig? Hvad lærte du af den situation? Hvad er du mon i gang med at lære for tiden, i den her svære tid?”

  6. Vær personlig og del ud af dig selv.
    Tal ud fra dig selv. Fortæl om oplevelser, du selv har haft i dagens løb, som har været spændende eller udfordrende for dig. Fortæl det til din teenager på et tidspunkt, hvor du fornemmer, at I er på samme ‘linje’. Du får på den måde en mere ligeværdig dialog, som også giver din teenager mulighed for at lære af de oplevelser, du deler. Han eller hun kan bruge dine ord og oplevelser til at genkende sig selv i. Og måske sige “Sådan havde jeg det også i dag, da X skete”.
  7. Drop mikrofonen
    Ligeværdige samtaler handler også
    om at lytte til og dele med hinanden. Også fra voksen til barn. Forhold dig så åbent, du kan for din teenagers indre verden. Deres vej til dybere mening, kan være en helt anden end din. Din teenager er ved at udvikle sine egne værdier, og det er igennem dem, at han eller hun finder svar.

 

Info

Pia Beck Rydahl er indehaver af Hverdagens Helte som arbejder med at styrke teenagefamiliers kommunikation og relationer til hinanden. Hun er familieterapeut og ungdomscoach og har skabt ungdomskurset Teenpower, der inspirerer unge med værktøjer til at udvikle deres selvværd. Pia er endvidere yogalærer og meditationstræner, og forfatter til bogen ‘Teenpower’ og medforfatter til bogen ‘Tweens’. Læs mere på www.hverdagenshelte.com

Levlykkeligt.dk

Denne artikel er lavet i samarbejde med Levlykkeligt. Levlykkeligt er Danmarks største og mest besøgte portal for livskvalitet, fysisk velvære og personlig udvikling. Levlykkeligt’s vision er at fremme hele feltet for livskvalitet og personlig udvikling; at inspirere til bedre relationer mellem mennesker og derved en bedre verden.

Forrige historie
Ny slankepille

Del på:

Næste historie
Hjerneskade: Det er ikke en livstidsdom