Sammenhæng mellem knogleskørhed og parodontitis

Risikoen for at få parodontitis kan være større hos personer med knogleskørhed, samtidig kan parodentitis øge risikoen for at udvikle knogleskørhed

Parodontitis, tidligere kendt som paradontose, er en betændelsestilstand i tændernes støttevæv. Parodontitis er en multifaktuel sygdom, som opstår oftest på grund af bakterier i mundhulen, men også genetiske faktorer, medicinske sygdomme og livsstil spiller ind.

Bremses sygdommen ikke i tide kan konsekvensen være løse tænder, og i sidste ende, nedbrydes knoglen omkring tandroden, hvilket kan føre til tab af tænder.

Parodontitis og knogleskørhed er begge karakteriseret af knoglenedbrydning. Forskellige systemiske risikofaktorer, som påvirker udviklingen af knogleskørhed, er samtidig også risikofaktorer for udviklingen af parodontitis, såsom, genetik, køn, D-vitaminmangel, menopause, medicinsk hormonbehandling, kost, rygning, alkoholforbrug, fedme og fysisk inaktivitet.

Risikoen for at få parodontitis kan være større hos personer med knogleskørhed, samtidig kan parodentitis øge risikoen for at udvikle knogleskørhed

Nyere forskning viser desuden, at medicinen bisfosfornat, er forbundet med mundtørhed og nedsat spytsekretion, hvilket yderligere kan øge risikoen for orale sygdomme.

Medicinen bliver i kroppen

Mange patienter med knogleskørhed modtager knoglestyrkende behandling i form af bisfosfornat og denosumab. Den medicinske behandling kan medføre en øget risiko for nedbrydning af kæben, også kaldet osteonekrose eller ’død kæbe’. Osteonekrose opstår oftes i forbindelse med en infektion i mund, tryksår fra en protese eller en operation.

Sygdommen er meget sjælden, og rammer hvert år meget få, men med mulige omfattende komplikationer, hvor patienterne efterlades oralt medtagede, og rehabilitering er vanskelig, hvis overhovedet mulig.

Osteonekrose kan medføre komplikationer, såsom tab af tænder, kæbe dele og tyggefunktion og dermed tab af livskvalitet. Har man fået osteonekrose, skal man i behandling på en kæbekirurgisk afdeling på sygehuset, og langt de fleste opnår et godt behandlingsresultat, hvis det opdages i tide.

Man kan være i risiko for at udvikle osteonekrose lang tid efter den medicinske behandling er afsluttet, da medicinen bliver i kroppen i mange år.

Regelmæssige tandeftersyn er vigtige

For at undgå parodontitis, andre orale problemer og osteonekrose, er det vigtigt at gå regelmæssigt til tandeftersyn og tandrensning. Det er ligeledes vigtigt med en god mundhygiejne dagligt og undgå rygning.

Ydermere anbefales det at få foretaget en grundig undersøgelse hos tandlægen, inden man begynder på medicinen for at behandle infektioner i mund og undgå f.eks. tandudtrækninger, mens man er i behandling med bisfosfornat eller denosumab.

Husk altid at drøfte dit medicinforbrug med din tandbehandler, også efter endt behandling.

Der forskes stadig i dette emne, og derfor må det forventes, at fremtidig forskning kan give nærmere indblik i sygdomssammenhængen mellem parodontitis og knogleskørhed samt indblik i knoglestyrkende medicin og osteonekrose, for at forbedre diagnostikken og behandling.