Gigt? Screening for hjerte-kar-sygdom er vigtig

Mennesker med leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt og andre inflammatoriske gigtsygdomme har op til dobbelt så stor risiko for at få en hjerte-kar-sygdom sammenlignet med andre.

Leddegigt fordobler risikoen for hjerte-kar-sygdom, men også andre inflammatoriske gigtsygdomme som psoriasisgigt, rygsøjlegigt og lupus øger risikoen markant. Gigthospitalet i Sønderjylland var den første specialafdeling i landet, der tog fat på denne problematik og har igennem de seneste seks år tilbudt en screeningssamtale til alle sine patienter med inflammatoriske gigtsygdomme for at finde dem, der har ekstra høj risiko.

Kvinden bag er sygeplejerske, lektor og ph.d. Jette Primdahl, der i 2011 satte gang i de europæiske retningslinjer for screening, som den europæiske gigtorganisation, EULAR, anbefaler. Samme anbefaling giver Dansk Reumatologisk Selskab, og i dag lyder anbefalingen, at alle gigtpatienter med leddegigt og andre inflammatoriske gigtsygdomme bør screenes for hjerte-kar-sygdom mindst hvert femte år.

– Vi har længe vidst, at leddegigt medfører samme markant forhøjede risiko for alvorlige hjerte-kar-sygdomme som diabetes, men vi ved endnu ikke, hvad det skyldes. Det ser ud til, at inflammationen gør noget ved blodkarrene, samtidig med at livsstilsfaktorer som mangel på motion og overvægt højst sandsynligt spiller en rolle. Der mangler stadig viden på området, forklarer Jette Primdahl.

På Gigthospitalet indgår screeningerne ikke som en fast del af den ambulante konsultation, men bliver derimod præsenteret som et frivilligt tilbud om en ekstra samtale hos sygeplejerskerne i ambulatoriet. Patienterne får taget blodprøver og får målt blodtryk, højde, livvidde og vægt.

– Vi taler med dem om deres livsstilsvaner som kost, rygning, alkohol og motion – og i lyset heraf, hvordan de kan passe bedre på sig selv, forklarer Jette Primdahl.  Hun understreger, at der ikke er nogen løftede pegefingre men fokus på det, der kan ændres.

– Vi støtter og vejleder vores patenter med udgangspunkt i deres sygdomssituation, hvad de kan – og ikke mindst, hvad de selv er motiveret til at ændre, siger hun.

Afhængigt af patienternes risikoprofil og dermed risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, bliver de indkaldt til en ny samtale. Nogle kommer tilbage efter et år, mens der for andres vedkommende kan gå op til fem år. Resultaterne fra screeningerne føres ind i patientens sygehusjournal, og notatet sendes elektronisk til hans eller hendes praktiserende læge, så de sammen kan følge op på resultaterne. Målingerne bliver også registreret i den danske gigtdatabase, DANBIO, og patienterne får også et print med hjem.

– Vi oplever desværre, at en stor gruppe patienter ikke har været hos egen læge efterfølgende, og jeg indrømmer, at vi også lægger et meget stort ansvar over på vores patienter, når vi forventer, at de selv kan gå videre med at ændre deres livsstilsvaner. Derfor skal vi kigge på, hvordan vi kan ændre dette.

En af udfordringerne er ifølge Jette Primdahl, at de praktiserende læger ikke er opmærksomme på problematikken og den øgede risiko for hjerte-kar-sygdomme ved inflammatorisk gigtsygdom på samme måde, som de er, når det gælder diabetes. Og indtil de praktiserende læger bliver mere opmærksomme på problematikken, mener Jette Primdahl, at det er en opgave for hospitalerne, og hun har derfor brugt meget tid på at oplyse landets gigtafdelinger om vigtigheden af screening.

– Nogle bliver bekymrede, når vi fortæller om sammenhængen mellem gigt og alvorlig hjerte-kar-sygdom og på den baggrund tilbyder dem screening. Mens andre er lettede – enten fordi alt er godt, eller fordi, de kan se, at der kan gøres noget ved det. F.eks. at få behandlet et for højt blodtryk, fortæller Jette Primdahl.

Overvægt er med til at øge risikoen for diabetes, for højt blodtryk og hjerte-kar-sygdom. Screeningerne viser, at mange leddegigtpatienter er overvægtige, og at to tredjedele motionerer for lidt i forhold til de nationale anbefalinger. Mange gør, hvad de kan, men det kan være svært at motionere, når man har smerter og føler, at man mangler overskud. Men det er vigtigt, at man sørger for at få pulsen op flere gange ugentligt.

Generelt har mænd dobbelt så stor risiko for hjerte-kar-sygdom som kvinder. Gigthospitalernes screeninger af patienter med leddegigt afslører, at der er 35 pct af mændene, som har høj eller meget høj risiko, mens det kun er fem pct. blandt kvinderne.

Især rygning og et for stort forbrug af alkohol spiller negativt ind.

Kilde. Gigtforeningen.

Gigt og hjerte-kar-sygdom

For patienter med inflammatorisk gigtsygdom og uden kendt sukkersyge eller kendt hjerte-kar-sygdom, ser det sådan ud ifølge Gigthospitalets screeninger:

• Psoriasisgigt: 1 ud af 7 patienter har høj eller meget høj risiko
• Rygsøjlegigt; 1 ud af 8 patienter har høj eller meget høj risiko
• Leddegigt: 2 ud af 3 har for højt kolesteroltal
• 2 ud af 3 vejer for meget i forhold til deres højde
• 2 ud af 3 motionerer for lidt
• 1 ud af 3 har for højt blodtryk
• 1 ud af 8 har forhøjet blodsukker
• 1 ud af 4 er ryger.

Kilde: Gigtforeningen

Hvad kan du selv gøre?

På flere hospitaler som f.eks. Regionshospitalet Silkeborg, Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet Glostrup og Gentofte Hospital er man begyndt at screene gigtpatienter for hjerte-kar-sygdom, men hospitalerne gør det på forskellige måder.

Har du leddegigt eller anden inflammatorisk gigtsygdom, og bliver du ikke tilbudt screening, kan du f.eks. bede om at få tjekket dit blodtryk og kolesteroltal.

Kilde: Gigtforeningen

Fakta om inflammatoriske gigtsygdomme

Omkring 100.000 mennesker i Danmark lever med en inflammatorisk gigtsygdom.

Det drejer sig om diagnoser som f.eks. leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt og urinsyregigt samt sjældnere gigtlidelser som bindevævssygdommen, lupus/SLE m.fl.

Kilde: Gigtforeningen