Årsagerne til osteoporose er mange. Arv, hormonelle forstyrrelser, en sundhedsfarlig livsstil, med for usund kost, for stort alkohol- og kaffeforbrug, rygning, samt for lidt motion, for tidlig overgangsalder, er medvirkende årsager, men også mangel på vigtige mikronæringsstoffer kan spille en rolle for sygdommens udvikling.
Der findes i dag ikke nogen decideret helbredende behandling af osteoporose, men man kan ved forskellige nye forebyggende behandlingsformer bevare og styrke knoglestrukturen. Det kan ske ved livsstils-ændringer, bl.a. ved at spise mere varieret og ernæringsrigtig sund kost samt tage et dagligt tilskud af relevante vitaminer og mineraler. Almindelig sund levevis sikrer nemlig ikke kroppen de tilstrækkelige mængder af vitaminer og mineraler, hvorfor tilskud bliver nødvendigt.
Et eksempel er D vitamin. I sommerperioden får de fleste tilstrækkeligt med D-vitamin, hvis de opholder sig i solen ca. 15 – 20 minutter et par gange om ugen. I vinterhalvåret, som varer syv måneder, er det nødvendigt med D-vitamin som kosttilskud. Hos en lille del af befolkningen kan et lavt D-vitamin niveau være genetisk betinget.
Når de senere års kampagner af forebyggende behandling med D-vitamin i doser på 10 mikrogram synes at have slået fejl, skyldes det blandt andet, at sundhedsmyndighederne har været for tilbageholdende med information og anbefalinger af tilstrækkeligt høje doser med D-vitamin. Ligeledes har man startet osteoporose forebyggende behandling til ældre op for sent, nemlig ofte først fra 65 – 70 års alderen og med dagligt tilskud på 20 mikrogram D vitamin sammen med kalktilskud. Der er skaden sket. Det aldersbetingede knogletab starter allerede omkring 50 års alderen, mens hos nogle omkring de 35 år, hvilket betyder, at knoglerne mister kalk, mineraler, mikro-ernæringsstoffer, samt andre vitaminer, som er nødvendige for en sund knoglestruktur. Det medfører et samlet kalktab på ca. 0.5 pct. om året og øget risiko for knoglebrud.
Det er forsat mere end en tredjedel af befolkningen, der har for lave D-vitamin værdier i blodet. Ligger dine niveauer lavere end 50 nmol/l, betegnes det i Danmark som mangel, det til trods for, at mange specialister anbefaler højere D-vitamin koncentrationer i blodet, nemlig mere end 75 nmol/l. Der findes en enkel tommelfingerregel for, hvordan du kan finde frem til den rette D-vitamin dosis: Hvis du ønsker at ligge på 75 nmol, så fratrækker du blot den værdi, som måles i blodet, og tager forskellen som D- vitamin tilskud i mikrogram. Et råd, som alle uden risiko vil kunne anvende.
D-vitamin tilskud har ligeledes en hvis betydning i forbindelse med forebyggelse af hjerte- og kredsløbssygdomme, inflammatoriske- og autoimmunsygdomme, bestemte cancerformer, samt bidrager til styrkelse af immunforsvaret. D-vitamin er således et vigtigt vitamin for generel indre sundhed og balance.
En sund livsstil er ikke tilstrækkelig til forebyggelse af osteoporose. Alle undersøgelser peger i retning af en gunstig effekt ved at tage supplerende kosttilskud med D-vitamin. I vinterhalvåret når man sætter havemøblerne ind, kan man tage op til 50 mikrogram
Kommer man ud i solen i sommerperioden, kan man undlade at tage D-vitamin, men hvis man ikke kommer ud, eller man samtidig har en sundhedsfarlig livsstil, anbefales 25 mikrogram. Men husk, samtidig nødvendigheden af tilskud med K-vitamin, calcium og magnesium samt andre sporstoffer.