Skaber du nærværstrafik?

Jeg står i Netto med frisk ingefær i hånden. Pludselig tager en herre i 70’erne, der står ved min side, kontakt: ”Hvordan bruger man egentlig den der?” Jeg fortæller, at jeg har stor glæde af frisklavet ingefær-the om morgenen til at kvikke mig op, (jeg drikker ikke kaffe), ligesom jeg bruger ingefær i friskpresset saft og asiatiske retter. I særdeleshed har jeg dog glæde af frisk ingefær, når de første forkølelsestegn viser sig: Et par toddyer – af friskrevet ingefær kogt op i vand og så på hovedet i seng – er en ”medicin”, der som regel tager det meste.

Den ældre herre lytter, nikker og fortæller, at han faktisk har ingefær derhjemme, men at han ikke rigtig ved, hvordan han skal bruge det

I øvrigt er han faldet for nylig og har brækket et ribben og slået et andet, men det går bedre nu, og mon ikke det snart vil gå over, for han har jo prøvet det to gange før. Inden jeg har set mig om, falder vi i snak, og min teenagedatter, der står 7-10 meter væk fornemmer intuitivt, at hun skal give plads til samtalen i stedet for at bryde ind.

Det slår mig igen og igen, hvor vigtige vi mennesker er for hinanden, men hvor vi glemmer det

Vi kan komme til at tage hinanden for givet, vi kan irriteres over andre eller slet og ret se lige igennem dem. Når jeg skriver sange med titler som ”Nærvær i skærmenes tid”, ”Ræk ud” eller ”Liv i vor hånd”, så er det opfordringer til, at vi begynder at se os selv som essentielle i hinandens liv.

Vi har hver især magt til at bidrage med det, jeg kalder ”nærværstrafik”, hvor end vi er på åben gade, i det offentlige rum

Tilbyder vi øjenkontakt og et smil? Udveksler vi venlige og imødekommende bemærkninger, måske endda af den anerkendende slags? Søger vi hen mod forbundethedens zone, hvor vi mærker, at vi er mennesker, der har meget til fælles og gavn af hinanden?

Forskere kalder denne slags samspil for ”social integration”, og de taler det i den grad op. Et såkaldt metastudie af professor Julianne Holt-Lunstad – et studie, der går på tværs af 148 studier og involverer mere end 300.000 mennesker – viser, at mangel på ”nære relationer” og ”social integration” øger risikoen for tidlig død med 50 procent, på tværs af øvrige typer dødsårsager.

Effekten svarer til at ryge 15 cigaretter om dagen og er en større risikofaktor end såvel fedme som fysisk inaktivitet

”Social integration” er for eksempel den naturlige kontakt til postbuddet, de mennesker, der brygger vores kaffe eller ekspederer os i butikken, eller personen, der lufter sin hund og passerer forbi vores bolig hver dag. ”Vi kan finde forbundethed, når vores veje krydses”, som psykolog Susan Pinker udtrykker det.

Her i den mørke tid, hvor vi skutter os under vinterjakken og måske går ekstra hurtigt på gaden for at holde varmen, er det værd at huske på nærværstrafikkens iboende mulighed, hvor end mennesker møder mennesker

Vi behøver ikke at begrave os i en skærm eller lade andre være luft. Vi kan aktivt række ud og skabe mening sammen, om end det bare er i få minutter. Er nærværstrafikken af høj kvalitet, kan begge parter glæde sig over den i flere timer efter mødet.

Da jeg senere ser manden et andet sted i Netto, går han rundt uden indkøbskurv, uden indkøbsvogn og uden varer. Han har samlet hænderne på ryggen omkring en sammenrullet tilbudsavis. Måske er han vitterligt gået i Netto for at opleve lidt nærværstrafik?