Børnevaccinationer: Skal mit barn stikkes?

Rundt omkring i Europa og USA har man i år oplevet udbrud af mæslinger. Mange danske læger og vaccineeksperter er enige om, at det er en uheldig udvikling, fordi sygdommen er farlig og kan undgås. Men hvad er op og ned ved de danske børnevaccinationer, og er der grund til bekymring?

Var du barn før 1986, kan du formegentlig huske at have haft mæslinger. Måske også fåresyge og røde hunde. For nogle vil det være grimme minder, mens det for andre vil have føltes mindre slemt. Uanset hvad, så var det en del af barndommen. Altså lige indtil man begyndte at vaccinere mod sygdommene.

Det gjorde man som bekendt i midten af 80’erne, men allerede i årene op til, at vaccinen blev tilbudt til alle børn, valgte en del forældre at lade deres børn vaccinere. I 1982 blev der udleveret næsten 10.000 mæslingevacciner. Det tal var steget til 15.000 tre år senere.

Dødstal faldt før børnevaccinationer

Men allerede fra 1950’erne faldt dødeligheden forbundet med sygdommen, formentligt grundet en bedre ernæringstilstand generelt, øget adgang til antibiotika og bedre behandling af svært syge børn. Fra 1960-1986 døde 85 børn af mæslinger. Det svarer til et dødsfald per 12.114 børn, viser tal fra Statens Serum Institut.

De tal siger ikke noget om varige mén efter sygdommen. De siger heller ikke noget om senfølger af at have haft den, men de viser en øget overlevelsesprocent sammenlignet med, hvad man så i 1920’erne og 1930’erne.

I dag ser vi igen udbrud i mæslinger rundt om i verden. Nogle steder bliver det sågar karakteriseret som epidemier. Herhjemme har vi været forskånet for stor spredning. I alt er der i år blevet anmeldt 15 tilfælde af mæslinger. Til sammenligning var der i 2011 i alt 84 smittede.

Programmet med børnevaccinationer er mere end blot MFR-vaccinen. I alt består programmet af seks vaccinationer mod ni sygdomme fra barnet er tre måneder til fem år. Ved 12-års alderen tilbydes HPV-vaccinen også som en del af børnevaccinationsprogrammet.

Vaccinerne har forskellig karakter. Vaccinen mod blandt andet polio, difteri, kighoste og stivkrampe er en ikke-levende vaccine. Vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde er levende. Det er væsentligt, fordi epidemiologisk forskning af børn i Afrika påviser uspecifikke effekter af de forskellige typer af vacciner. Det vil sige effekter ud over at beskytte mod målsygdommene.

Danske forskere har nemlig fundet øget dødelighed blandt afrikanske piger, som kun har fået ikke-levende vacciner, mens de har fundet uspecifikke positive effekter af de levende vacciner.

Signe Sørup er phd. tilknyttet både Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet og Bandim Health Project og har arbejdet med registerdata herhjemme for at se, om positive effekter fra levende vacciner også kan observeres hos danske børn.

– Vi har sammenlignet de børn, som har fået de første ikke-levende vacciner i det danske børnevaccinationsprogram med børn, der har fået dem og MFR-vaccinen, og der kan vi se, at børn, der har fået MFR-vaccinen, har 14 procent lavere forekomst af indlæggelser for alle mulige typer af infektioner, siger Sørup.

Hvorvidt det er de gavnlige effekter fra den levende vaccine, eller uspecifikke ikke-gavnlige effekter fra de tidligere børnevaccinationer, som er skyld i forskellen i indlæggelser, kan Sørup ikke sige med sikkerhed.

– Det er svært at sige, hvad der spiller ind, men det ser i hvert fald ud til at være bedre at få MFR-vaccinen, end ikke at få den, siger hun.

Sørups registerforskning og de epidemiologiske studier i Afrika åbner op for noget, der ellers indtil for ganske nyligt har været ukendt. At vacciner kan påvirke organismen på andre måder end at beskytte mod specifikke sygdomme. Og med den viden rejser der sig et nyt spørgsmål, der ikke bare handler om, hvorvidt man skal vaccinere eller ej, men om timingen af børnevaccinationer.

Det ser nemlig ud til, at det spiller en rolle, hvorvidt den sidste vaccine, man får, er levende eller ikke. Ved at den sidstgivne vaccine så lang tid som muligt gennem barndommen er levende, lader det nemlig til, at den kan give uspecifikke positive effekter, som kan opveje for de potentielt uspecifikke negative effekter ved de ikke-levende vacciner.

Men det er ikke kun for at undgå negative effekter, at mange forskere i disse år ser nærmere på timingen i vaccinationsprogrammet. Det er nemlig blevet bevist, at mødre, som er immune grundet vaccination, har et lavere antistof-niveau i blodet end mødre, som har haft mæslinger.

Det betyder, at de giver færre antistoffer videre til deres børn, som derfor ikke er beskyttet lige så længe som tidligere.

Faktisk mener nogle eksperter, at der kan være en periode på op imod ni måneder, hvor børnene kan blive ramt af mæslinger.

– Der er nok et vindue fra omkring seks måneder, og til børnene bliver vaccineret, når de er 15 måneder, hvor de er sårbare. Det er væsentligt, fordi 95 procent af en befolkning skal være immune for at opnå den flokimmunitet, som beskytter dem, der ikke kan vaccineres, eller hvor vaccinen ikke er slået til, siger Carsten Schade Larsen, som er lektor ved Institut for Klinisk Medicin.

Den udfordring har man også for øje inde ved Statens Serum Institut, som løbende overvåger sygdomsudbrud.

Palle Valentiner-Branth, sektionsleder ved infektionsepidemiologi og forebyggelse ved Statens Serum Institut, forklarer, at der på nuværende tidspunkt er meget få børn under et år, som bliver smittet med mæslinger, og at der derfor ikke ser ud til at være grund til at sænke vaccinationsalderen endnu, men at det er noget, man undersøger muligheden for, og som kan blive en realitet i fremtiden.

Lad os lige vende tilbage til flokimmuniteten. For det er teorien om, at hvis en høj nok procentdel af en befolkning er vaccineret – eller immune af at have haft en given sygdom – så vil sygdommen ikke kunne cirkulere, og derfor vil de mennesker, som enten er for immunsvækkede til at få en vaccination, eller hvor vaccinen ikke er slået til, være beskyttet alligevel.

Men hvad nu, hvis der er noget, der går ind og påvirker, hvordan kroppen responderer på en vaccine? Hvis der er noget i vores omgivelser, som hæmmer udviklingen af antistoffer, og dermed gør vaccinerne utilstrækkelige og måske endda uvirksomme?

Amalie Timmermann har en phd. i miljømedicin og er adjunkt for Forskningsenheden i Miljømedicin ved Syddansk Universitet og har forsket i, hvordan kemi kan gøre netop det. Og hun har fundet, at perflourerede stoffer faktisk sænker niveauet af antistoffer i blodet.

– Vi har lavet et epidemiologisk studie, hvor vi følger børn i Vestafrika fra de er fire måneder og op til to år, og det, vi finder, er, at jo højere koncentration af perflourerede stoffer, des dårligere antistof-respons har børnene. Det vil sige, des dårligere beskyttet er man, siger Timmermann.

Forklaringen på udbrud af mæslinger?

Hendes undersøgelser handler specifikt om mæslingevaccinen, og hun finder det særlig interessant, fordi vi netop nu ser udbrud og epidemier, hvor skylden ofte bliver rettet mod dem, der vælger ikke at lade deres børn eller sig selv vaccinere, men hvor det kan vise sig, at der også ligger noget andet bag.

– Når jeg snakker med folk, der ved noget om flokimmunitet, så siger de, at vaccinationsdækningen mange steder i USA er så høj, at de ikke burde se mæslingeudbrud, men det gør de, og hvad kan det så skyldes? Måske kemikaliepåvirkningen, forklarer hun.

De danske eksperter, som vi har snakket med, peger i høj grad på, at løsningen på udbruddene er at få en højere vaccinedækningen. Den tese udfordrer Timmermanns konklusioner.

Eksperterne er også enige om, at mæslinger er en frygtelig sygdom, som vi for alt i verden skal undgå, da den koster liv og kan give varige skader.

Det ubesvarede spørgsmål er dog, om mere dialog med vaccineskeptikere kan overbevise dem, og selv hvis det lykkedes, om det så vil være tilstrækkeligt til at holde sygdommen nede?

Perflourerede stoffer

Samlet betegnelse for forskellige typer af vand- og fedtafvisende stoffer, der bruges i alt fra fødevareemballage til imprægnering. Vi har alle stofferne i blodet i højere eller mindre grad, fordi kroppen ikke har mekanismer til at udskille dem.

Man kan blive klogere på, hvad der indeholder flourstoffer på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside www.taenk.dk.