Skal vi spise 5 gange så meget D-vitamin?

Af: Carsten Gottlieb

Foto: Shutterstock

Det er kun få år siden, at danske myndigheder skruede op for anbefalingen til dagligt indtag af D-vitamin. Nu peger et internationalt studie på, at vi måske skal spise mange flere vitaminer.

Siden starten af dette århundrede er vores viden om betydningen af D-vitamin i menneskekroppen blevet mangedoblet. Solskinsvitaminet, som engang udelukkende blev forbundet med knoglesundhed, har vist sig at spille en meget stor rolle for vores helbred – ikke mindst for immunsystemet og den mentale sundhed samt som forebyggelse af diabetes, hjertesygdom og kræft.

Et felt inden for forskningen i D-vitamin, hvor videnskaben endnu ikke er nået helt i mål, handler om, hvor meget D-vitamin, der skal til for at være dækket ind.

Så sent som i foråret 2022 ændrede Sundhedsstyrelsen sine anbefalinger, så voksne skal tage 10 mikrogram dagligt i vinterhalvåret, indtil de fylder 70 år, hvor dosis skal øges til 20 mikrogram. Begge værdier var en fordobling af tidligere anbefalinger. Men snart skal vi måske skrue yderligere op.

Femdobling af anbefalingen

Mange D-vitamineksperter har slået til lyd for, at vi burde tage en større dosis, og tidligere i år motiverede det en international forskergruppe til at sammenligne studier fra hele verden. Konklusionen blev, at man hellere skulle anbefale 50 mikrogram D-vitamin dagligt til raske voksne. Det er en femdobling af den aktuelle anbefaling i Danmark.

Forskerne fra fem lande har publiceret deres review i et respekteret, internationalt tidsskrift, og de argumenterer på baggrund af en lang række forskningsresultater for to ting: Dels at en daglig dosis på 50 mikrogram (i de solsvage måneder) vil sikre, at mere end 90 procent af befolkningen er dækket ind på deres D-vitamin­behov. Og dels at 50 mikrogram dagligt er en dosis, som er uden risiko for bivirkninger, selvom dosis bliver fastholdt over en længere årrække.

Derfor konstaterer studiet, at denne dosis vil skabe en målbar sundhedsforbedring i vestlige befolkninger – uden sundhedsrisiko og uden at det bliver en stor belastning for brugernes økonomi.

Bedre optagelighed – mere sundhed

Her på tærsklen til D-vitaminpille-sæsonen i Danmark (som starter omtrent samtidig med efterårsferien), kan du overveje, om du vil øge din daglige dosis. Men en anden beslutning har lige så stor betydning.

Det er nemlig påvist, at nogle tilskud har en markant bedre optagelighed i kroppen end andre. Mens nogle vitaminpiller populært sagt næsten ”løber lige igennem systemet”, har andre producenter udført grundige tests på, hvor godt ­deres produkt optages.

Danskproducerede D-Pearls kan således påvise, at langt størstedelen af kapslernes D-vitamin bliver optaget i kroppen. Det skyldes i høj grad den måde, kapslerne er designet på. Det fedtopløselige D-­vitamin er i flydende form blandet med en dråbe jomfruolivenolie, som giver vitaminet en stor optagelighed, når det når frem til tarmens slimhinder.

Disse D-vitaminkapsler findes desuden med såvel 20 mikrogram som 38 mikrogram.